Klode Mølle ligger ved Viborg-Kolding Landevejen nede i en Dal med Lyngbakker til begge Sider. Her var forhen Herberg for Rejsende. Omkring ved 1700 kom en Rejsende og forlangte Nattely, han foregav at være Skjærsliber og blev der i flere Dage. En Dag bad han Møllerens Søn dreje Slibestenen for sig, da han havde nogle Knive, han vilde have slebet....
Flere har set, at noget er kommet rumlende som med en vogn fra Bastrup og ud efter Brunrøgels vej. Når det er kommet ud til en brønde (a: dam), der er norden for, hvor BitteBåstrup har ligget, der hører de et forfærdeligt skrig som af et barn, der bliver smidt i vandet. Så kommer det samme vej lige tilbage igjen. Vejen går lige ud til den brønde, som er...
da.etk.DS_05_0_01267
Kristrup præst kommer igjennem Hammershøj (Kvorning?) Det er almindelig kjendt, at han sætter benet ud at pisse ved Jens Larsens kålgårdsdige. En aften råbte a ham an, men han slog et par forfærdelige øjne op imod mig. kvormrg.
da.etk.DS_05_0_00645
De troedef at præsten læste nogle forfærdelige ord i bans bat, når ban stod ved graven. Præstens kusk spurgte barn en gang om, kvad ban læste der. Da svarede præsten: Jeg frasiger liget det jordiske og tilsiger det det himmelske.
da.etk.JAT_03_0_01492
På Sønderskov i Folding er en gammel Vogn, som hænger oppe under Loftet i en Vognport. Når man tager den ned og kjører med den, bliver der et forfærdeligt Spektakel på Gården. Folding S., Malt H. En Elev i Bramming Efterskole.
da.etk.DSnr_04_0_00417
Kammerråd Richter. Hvert syvende År fik han Lov at komme igjen og kom da gjerne i et forfærdeligt Vejr, Lyn eller Uvejr. Frederik Adolfs Bedstefader havde set ham. [Ørslevkloster S., Fjends H.]'? Jens Mandrup, Glenstrup.
da.etk.DSnr_04_0_00242
Svenske-Marie, der ellers er en god Dansker af Fødsel fortalte om, at hun en Aften var gået hjem fra Sulsted Station i sådan et forfærdeligt Vejr. »Hvorfor gik du ikke ind i Vestergård og blev der om Natten?« sagde dem, der hørte på det. Nej, det skulde hun nok vare sig for, hun havde set Vestergård stå i lys Lue, og der vilde hun ikke være ved...
da.etk.DSnr_02_J_00190
Min Moder har i Regdalshøj hørt et forfærdeligt Dunder, som et frygteligt Slag på en Ambolt. En Pige gik på en Hedebrink og lagde sig for at hvile lidt. Da så det ud for hende, som Bakken hævede sig og vilde falde ned i Dalen. p. chr.
da.etk.DSnr_01_0_00098
På Nørlund i Bording Sogn var det en Gang slemt med Spøgeri. Kreaturerne kunde ikke stå bunden om Natten, men brolte og gjorde et forfærdeligt Spektakel, og Hundene halsede og tudede. Nu boede der på samme Tid en Præst i Gjodvad, som var en Mester i den sorte Kunst, og ham gav Norlundmanden sig på Vej til. Præsten holdt just ikke meget af Turen, men da...
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. Men, siger Knud, a har ellers selv døbt barnet. Så, siger præsten, hvordan bar De...
Lærer Àboc i Engesvang havde altid to eller tre hunde med sig til kirken. En gang havde en af hans hunde lagt hvalpe inde i kirken i degnestolen under tjenesten, men så havde han jo en rundpullot hat, og den tog han dem i og bar dem tid af kirken. Når han var ude at gå, og der kom en større bund efter en af hans små, tog han den og bar den under armen....
Lars Gregersen i Kragelund var en tid skoleholder i Engesvang. Når børnene ikke vilde være rolige, sagde han: Da skal jeg Gud døde mig lære jer. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_06_0_00391
Den gang jeg gik i skole, henlå Kragelund kirkegård i den største uorden. Der var næsten ingen indhegnede gravsteder, men nogle gamle græsbevoksede jordforhøjninger. Enkelte steder var der et tæt buskads, og det var gamle familiebegravelser, som dog aldrig blev holdt i orden. Lige øst for kirken fandtes en sådan, og de,r havde familien Stabel til Klode...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
Kristen Jørgensen i Engesvang var en temmelig brutal mand og hård af sig. Når ban var ude at kjøre, væltede ban tit, og en gang fik ban ved den lejlighed sit ene lår i stykker. Han søgte ingen læge, og da pinen blev temmelig hård, tog han og smurte stedet ind i skedevaud. Nu blev låret galt for alvor. Haus nabo kom i det samme om og vilde spørge til ham....
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
