478 datasets found
Danish Keywords: fordybning Place of Narration: Kværndrup Fyen
De andrikker, vi tager ud til tillægsæuder, må vi passe bar deres to krøllede fjer i halen, ellers duer de ikko. Kaldes også andrikkeriimper. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_01179
Når himlen ser ud som loftet tov, sæ far vi regn, det må I trov. A. Jørgensen Sams.
da.etk.JAT_01_0_00380
Aftenrod gir' (gjør) morgensod. og morgenrød gir' (gjør) aften blod. J. F., P. J., H. Nygård, C. L. Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00328
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
Mens man søber af et fad, skal det stå stille på bordet. Drejer man det, og nogen så sober videre, får han bugvrid. Chr. Weiss.
da.etk.DS_04_0_02208
Der bor endnu en gammel mand i Høje, Lunde sogn, som hedder Hendrik Sten, og han fortæller, at han en gang i sin ungdom har set en flok ellefolk (eller bjærgmænd). Det var en aften, sådan lige i tusmørket, at han så en 7, 8 stykker af dem komme henne fra Lillevonesbankerne (o: Lide-Vandmosebankerne) og gå over den vestlige vej, der forer fra...
Vejen over Langøret og Fi var i gamle Dage yderst dårlig. Dresletterne skulde holde den vedlige, og det gjorde de ikke. Der var ofte Højvande på Langøret, og i Regelen var det således, at når Helnæsboerne skulde kjøre derover, måtte de ud at reparere og bedre på Vejen. Vejen over Fi kunde nu slet ikke bruges, og man kjørte da, hvor man bedst kunde, men...
da.etk.DSnr_03_0_01078
På øen i Filsø boede der engang en jomfru, som hed Vibeke. Hun havde aflagt det løfte, at hun aldrig vilde gifte sig, medmindre der kom en frier, som kom på et skib, der kunde sejle både på land og i vand. Omsider indfandt der sig en sådan på et skib, og det var jo den Gamle (o: Fanden). Han sejlede af sted med hende over Filsø og over Kjærup og...
da.etk.DS_06_0_00505
I nærheden af Humble kirke (der ligger V/2 mil syd for Rudkjøbing) findes på den flade mark en meget stor stensætning, hvorom sagnet mælder, at der skal oldtidskongen Humble være begravet, og at byen Humble skal have sit navn efter ham. Om denne store stensætning vil sagnet vide, at der skal være nedlagt ved kong Humbles lig en uhyre stor guldkjæde, der...
Når man drømmer om æg, betyder det fortrædeligheder. N. C. Andreassen, P. J., Ann. .1.
da.etk.JAT_03_0_01471
Drømmer man, at en tand falder ud af ens mund, da doer nogen af ens familie eller gode venner. Gjør det meget ondt, bliver det en nær slægtning (f. eks. ægtefælle). I.. Fr., P. .1., K. Toxv., Postb. P., J. M.
Hvis man drømmer om døde, får man skident vejr eller uvejr . . . forandring i vejret . . . regnvejr. L. Fr., P. Kr., P. J., Annette Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01400
Eæven rover ikke fra den mand, på hvis mark han bor. Måren røver ikke i den gård, hvor den bor. P. Jensen, N. Kr. Pedersen, Or.
da.etk.JAT_01_0_01367
Man må ikke skjære enden af koernes haler, mens de er drægtige, for hvis man vil begge kalvene til. kommer de til at æde tøjr. Lars Frederiksen, P. Jensen, M Moller.
da.etk.JAT_01_0_01232
En grøn jul gi'r en hvid påske og omvendt. P. J., Anders H. P., Th. K, Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_01_0_00926
På Bástriq) hede ligger Tinghøj, og vi kan mindes, at der er blevet 4 henrettede på den. Forst en mand og hans stifdatter fra Balling. Han havde giftet sig med en enkekone, også lokkede han bendes datter. Da hun havde faet barnet, tog de livet af det. Konen tog sig det ikke nærere, end at bun gik hjemme og vaskede klæder, den dag hendes mand og datter...
da.etk.DS_04_0_01361
I Skjørping sogn findes rudera af et ældgammelt slot, Egholms slot kaldet, hvis ælde regnes fra dr. Margretes tid, og hvis mure, i tykkelse 5 alen, var byggede afhugnesten, dem man formoder at være tilførte fra tvende ej over én mil derfra nedbrudte kirker, af hvilde den ene skal have stået på Sørup mark i Buderup sogn, den anden på sædegården Tulsteds...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
da.etk.JAT_06_0_01057