Der var et Barn i Harre blevet forbyt. Han vilde så gjærne have Pølse. Folkene vilde gjærne have at vide, hvad det var for en én. Konen blev rådet til, at hun skulde koge en spæd Gris til ham. Det gjorde hun. Så sagde han: »Nu er a så gammel, te a kan huske, der har været Skov og grøn Eng, som Harre og Hjerk Kirker står, men aldrig kan a huske, te a har...
En Mand og en Kone gik og høstede. De havde et Barn med dem, og det satte de ved et Neg. Da kom der en Ellekone og forbyttede det. Den Gang Konen kom hen og vilde give Barnet Patten, kunde hun forstå, det var galt. Så kom Manden og gav det af Strygestikken. Så blev Ellekonen gal og kom igjen med det rigtige Barn og sagde: Hun havde ikke sådan været ved...
Det Barn, der blev forbyt, var fra Hundborg, og det var Anders Dybdal, Lars Dybdals Barn. Mads Møller, Hundborg.
da.etk.DSnr_01_0_00676
Min gamle Moder sagde, at så snart et Barn var født, skulde der brænde Lys ved det om Natten, indtil det blev døbt, ellers kunde det blive forbyt. Kristian Simonsen, Helnæs.
At et Barn er forbyttet, kj endes på den blegere, blålige Ansigtsfarve, og på, at det er mindre af Vægst og ofte puklet. J. Madsen.
Dværgene forbyttede et barn i Alstrup. Konen kunde jo godt forstå, det var ikke hendes eget. Bjærgkonen kom jo med deres igjen, da de var så slemme ved hendes, men det blev alligevel ikke ret til menneske mere, det var forhandlet (forhutlet), det, de fik tilbage igjen. Kristen Jensen, Fovlum.
Der var en mand i Haven, som havde én, der var forbyttet, og sad på ét sted. Der var et sted her nord, hvor der var én lige sådan. De sad og sugede på deres fingre, det var det eneste. Gjøl. Nik. Christensen.
De skulde lægge en Sags eller en Synål på Brystet af Børnene for ikke at få dem forbyt. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
En Kone, der er inden Kirke, må ikke gå ud af Lodden, for at Troldene ikke skal forbytte hendes Barn. Chr. Rasmussen.
Når et Barn er født, skal man lægge en Salmebog under dets Hoved, til det er døbt, da Bjærgmanden ellers let kunde komme og forbytte det med et af sine. Af samme Grund har man brugt at lade Lys brænde over Barnet, til det var kristnet. M. Møller. C. M. Larsen.
I Voldtofte var et Barn, der var blevet forbyttet, det var i Anders Klavsens Gård, og min Moder fortalte det, og har set hende så tit. Det var et lille Kvindfolk, men med et Hoved dobbelt så stort som et af vi andres. Hun kunde da sige noget og var før i Talen. Hun sad altid omme bag ved en Dør og vilde aldrig lade sig se af nogen. Maren Sofie Hansen,...
I Høve oppe ad imod Asnæs var en Dreng, som de sagde, var en Forbytning. Konen havde nylig barslet, og så mente de, Trolden havde taget Barnet og givet dem et andet i Stedet. Jeg kan huske at have set Drengen, han havde et grumme stort Hoved og var en 13, 14 År, da han døde. Faderen hed Jens Hansen. Bobjærg var ikke så langt derfra, og måske Trolden i...
353.....at Tjenestepiger, når de ellers daglig ælter Dej, gjør de -f- over Dejen, at ikke underjords Folk, som de stadig tror at være til, skal forbytte den om Natten. (David Monrath.)
Indledning til et foredrag. Hør mæ no, stille kuus blot for et eksempel kort at fortælle, hvad er det nu mere, a vil sige, gode ord det være må, ti nu stille, mens a taler. Navtrup. Peder Ladefoged.
Min fader var fra Vile. Da han skulde til session, tog han et stykke smør med at forære doktoren, det var skik den gang. Da han kom og vilde ind i Skive, kom kontrolløren og så efter, hvad der skulde betales told af, og han fandt da det stykke smør. Det var jo kontrollørens, når det ikke var angivet, og så løb kan ind med det. Da.tager min fader et pai...
Del var ovre på Fin-, før kaffen kom i gang, te der var en gammel mand, som hed Jens Karlsen, og han kom sejlende fra Nvkjobing og havde kjøbt sig et pd. kaffe og vel sagt også et pd. sukker til det. Så kommer ban nu hjem til hans kone. Bør, bitte iuor, a er nøj skidt tepas i awten. Hær hår a kjøwt not kaffe, ka do go kæn å law od te å læ BS fo en...
På Kjeldgård henne i Nørre-Salling kom der lige sådan en honnet Karl ind, og de bød ham til, om han vilde ikke spille med dem. Så fik han fat på Klør Es, og den faldt på Jorden. De beder en bitte Pige om at tage den op. Hun så lange Kløer sidde ud af hans Støvletæer og render så ud ad Kjøkkenet og siger det til hendes Moder. Så blev det galt, og de fik...
Pastor Hjerm i Durup var skindød i tre Dage. Den Gang han kom til Live igjen, skulde han jo til Kirke og prædike som sædvanlig. Så tog han det til Text: »Nu begynder vi med en ny Pagt, den gamle er aflagt, og alting er bleven nyt.« Det var vel alt det, han var sin egen Værge, siden det var passeret. Maren Primdal, Navtrup. Durup S., Harre H.
Tordenen slog ned i Povl Simonsens Gård i Vium og brændte den af. Det passerede om Sommeren, men Vinteren før havde a set det. Det så' ud som blank Ild, men var mørkladent, og a kunde nok skjønne, det var Varsel. Men a har set sådant Lys så tit. Maren Primdal, Navtrup.
Jeg er opfødt i Assens og gik som Barn tit nede ved Havnen. En Aften var jeg der tillige med en Skippers ældste Søn. Da vi gik hjem ad, kom vi først til hans Hjem. »Følg med mig ind,« siger han. »Nej, jeg skal hjem og læse på mine Lektier.« »Jo, følg med,« siger han igjen. Da vi kom ind i Gangen, stod der en hvid Skikkelse for os. Vi blev bange for den...
da.etk.DSnr_02_H_00151
