Det Barn, der blev forbyt, var fra Hundborg, og det var Anders Dybdal, Lars Dybdals Barn. Mads Møller, Hundborg.
da.etk.DSnr_01_0_00676
Min gamle Moder sagde, at så snart et Barn var født, skulde der brænde Lys ved det om Natten, indtil det blev døbt, ellers kunde det blive forbyt. Kristian Simonsen, Helnæs.
At et Barn er forbyttet, kj endes på den blegere, blålige Ansigtsfarve, og på, at det er mindre af Vægst og ofte puklet. J. Madsen.
Dværgene forbyttede et barn i Alstrup. Konen kunde jo godt forstå, det var ikke hendes eget. Bjærgkonen kom jo med deres igjen, da de var så slemme ved hendes, men det blev alligevel ikke ret til menneske mere, det var forhandlet (forhutlet), det, de fik tilbage igjen. Kristen Jensen, Fovlum.
Der var en mand i Haven, som havde én, der var forbyttet, og sad på ét sted. Der var et sted her nord, hvor der var én lige sådan. De sad og sugede på deres fingre, det var det eneste. Gjøl. Nik. Christensen.
De skulde lægge en Sags eller en Synål på Brystet af Børnene for ikke at få dem forbyt. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
En Kone, der er inden Kirke, må ikke gå ud af Lodden, for at Troldene ikke skal forbytte hendes Barn. Chr. Rasmussen.
Når et Barn er født, skal man lægge en Salmebog under dets Hoved, til det er døbt, da Bjærgmanden ellers let kunde komme og forbytte det med et af sine. Af samme Grund har man brugt at lade Lys brænde over Barnet, til det var kristnet. M. Møller. C. M. Larsen.
I Voldtofte var et Barn, der var blevet forbyttet, det var i Anders Klavsens Gård, og min Moder fortalte det, og har set hende så tit. Det var et lille Kvindfolk, men med et Hoved dobbelt så stort som et af vi andres. Hun kunde da sige noget og var før i Talen. Hun sad altid omme bag ved en Dør og vilde aldrig lade sig se af nogen. Maren Sofie Hansen,...
I Høve oppe ad imod Asnæs var en Dreng, som de sagde, var en Forbytning. Konen havde nylig barslet, og så mente de, Trolden havde taget Barnet og givet dem et andet i Stedet. Jeg kan huske at have set Drengen, han havde et grumme stort Hoved og var en 13, 14 År, da han døde. Faderen hed Jens Hansen. Bobjærg var ikke så langt derfra, og måske Trolden i...
353.....at Tjenestepiger, når de ellers daglig ælter Dej, gjør de -f- over Dejen, at ikke underjords Folk, som de stadig tror at være til, skal forbytte den om Natten. (David Monrath.)
Den gamle Kristen Olesen sagde, at hans to Brødre var Skiftinger. De var store og stærke, men nogle sølle nogle. De åd det, de selv gjorde, og gik i Skjorter. Folkene havde dem ude i deres Fåresti, for de kunde ikke have dem inde. De var bleven forbyt af nogle Ellekoner, der var i et Lukke lige norden for Kirken på Fiskgårds Ejendom. Ole Pilgård, Siir.
For mange år siden levede en kone i nærheden af Tisted, hvis barn var bleven forbyttet. Konen var så vred på skiftingen, at hun næsten ikke kunde lide at se den. En nabokone gav hende det råd, at hun skulde lade, som om hun vilde male barnet på håndkværnen. Da konen nu forestillede at ville male denher skifting, begyndte denne, der ellers ikke havde...
da.etk.DS_01_0_01045
Der var én ude ved Blåkjcer-Viuf landevej, der var forbyt. Forældrene boede i et lille hus lidt derfra. Han fik mange jøwle-penge for at lade sig se. "Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
Ved et gilde var der 20 mennesker til stede, men værten havde kuu 20 dramme. En karl plejede at få 4, en dreng en halv og en pige en kvint, og det slog også lige til. Hvor mange var til stede af hver slags? 3 karle, 15 drenge og 2 piger. J. G. Pinholt.
Niels! så æ kowen, no æ wå anker tårn ijæn. Skit mæ de, mi piig, wi dre&er et jo et sjæZ. Peer, så en ajen kowen, no hår wi et mejer brææwin ijæn. Skit mæ de, Kjæsten, a hår missel fåt mi påert. J. Gr. Pinholt, Trans.
Ved en eksamen i Harboøre skole spurgte præsten en lille dreng, hvad han hed. Han svarede: Æsi (o: Eskild). Hvad behager? sagde præsten. Æsi. Æsi! sagde drengen, der jo ikke kunde snakke rigtig og slet ikke kunde udtale n og 1. Jeg forstår det ikke, min ven, hvad er det, du hedder? Mæ heje Sa' kuus mæ (o: Satan knuse mig) Æsi, Æsi!
Når ænderne slås, vil de til gilde (skal bruges til send). J. G. Pinholt.
Når hønsene kagler ved bjælken (i hønsehuset), vil de til begravelse (o: skal bruges til send). J. G. Pinholt.
