For mange år siden levede en kone i nærheden af Tisted, hvis barn var bleven forbyttet. Konen var så vred på skiftingen, at hun næsten ikke kunde lide at se den. En nabokone gav hende det råd, at hun skulde lade, som om hun vilde male barnet på håndkværnen. Da konen nu forestillede at ville male denher skifting, begyndte denne, der ellers ikke havde...
da.etk.DS_01_0_01045
Der var én ude ved Blåkjcer-Viuf landevej, der var forbyt. Forældrene boede i et lille hus lidt derfra. Han fik mange jøwle-penge for at lade sig se. "Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
Et par gamle folk, der boede i Gammel-Herning by, kom om til vores hver aften med deres hose. Den gang a blev født, blev de lidt forstyrret i deres bygang, men de kunde dog ikke bie længere end til aftenen efter. Så sad dc og brandte (brandede) lyset ud, og min fader skyndte sig da hen til vuggen og lagde hånden på mig, for at a ikke skulde blive forbyt....
I Østergård i Brovst blev et lille Barn forbyt. Det kom fra Brovst Bakke, havde stort Hoved, flad Næse, lange Arme, tykke Læber. »Sådan brygger vi ikke hos os.« »Hvor er du fra?« Det vidste den ikke.....Hun slog Barnet..... Vester-Brønderslev Realskole.
De gamle fortalte også om en Skifting, som Folkene var så slemme ved. Så kom Bjærgmanden med deres eget Barn og sagde, te nu kunde de få deres Barn igjen, for de havde været så slemme ved hans. De gamle satte ellers altid en Stoppenål i æ List og lagde en Salmebog på Brystet af Barnet, for at det skulde ikke blive forbyt. A tjente den Gang i Møbjærg....
Min Bedstemoder gned sine Børn med Hvidløg under Fødderne og på Brystet, for så kunde Troldtøjet ikke gjøre det nogen Skade eller forbytte det, når de var afklædte og skulde i Seng. Hun har sagtens også gjort det ved mig, for hun har da gjort det ved min Søster. (Sjælland.) Anna Ludv.
I Esterbølle er 3 Børn blevne forbyttede, hvoraf det ene omtrent for 30 År siden døde. De bortbyttede Børn hørtes skrige hele Natten igjennem, så længe Toget varede med dem gjennem Byen. (Groll). (Vedel-Simonsen.) N.-Sandager.
Kommer en gammel kjælling ind og sætter sin stok ved det udøbte barns vugge, skal man spytte på stokken og smide den ud, for at barnet ikke skal blive forbyttet. (?) H. F. F.
Det var henne i Hjerk, der var nogle folk, der kom i tanker om, at deres barn var blevet forbyttet, hvad man kalder en skyvvting. Så gik de hen til en klog én og spurgte, om han kunde kjende dem råd til det. ~ Hun sagde, at de skulde slagte deres gris og lægge på bordet med ører og al ting og så lade ham være ene inde ved den. Som han nu sad der,...
Ved Hjerk kirke ligger et hus, og der var for mange år siden nogle folk, der havde et barn, som de mente var et forbyt barn. Konen hun var så harmet over det, hun kunde ingen ting fly barnet, som det vilde have. Det vilde ikke have andet end pølse. Så kom en dag en kone derind, og så vilde hun have at vide af hende, hvad hun skulde gjøre ved det barn,...
I Laven var et barn blevet forbyttet. Så var der en kone i byen, der lærte moderen at smide det ned på gulvet og feje fejeskaruet omkring det. Hun fejede da med barnet omkring i skarnet, og da kom bjærgkonen og smed det ind på gulvet, der var hendes eget, med de ord: "A har ikke o. s. v." Hårup.
I en af gårdene i Støvring boede en gang et par folk, hvis barn var blevet forbyttet. De søgte råd hos en klog kone, og hun sagde, at de en aften skulde feje skiftingen ud med det andet fejeskarn og kaste ham på møddingen. Det gjorde de, og næste morgen lå deres barn på møddingen, men det ene ben var brækket på det. Sofie Lund, Støvring.
Der var bjærgfolk i et bjærg, der var der oven til Søndergård. De forbyttede et barn derfra. Han var i en gård nør i byen og en sølle stymper allé hans dage. Han lignede også en dværg og gik i skywter (skjorter) al hans tid. En gang var der bryllup i højen, og da kom bjærgfolkene ind til Søndergård om natten og tog et og andet. Lars Spillemand, Gjøtrup.
I Torpet i Saltum var en kone, som havde fået et barn forbyt og fået en dværgedreng igjen. Det var en føjting eller vanskabning, der var skjæv og avet på fødderne og så meget ussel med snak. I den gård turde de ikke sætte en gryde på ilden uden at korse den. Gryn og mel og slige ting korsede de, når de satte det fra dem. Lavst Kristensen, Jetsmark.
En kone lå i barselseng. Så var der kommet noget troldtøj og havde forbyt barnet. Da hun blev vågen, kunde hun mærke det og sagde til pigerne, at de skulde lægge barnet ud på moddingen. Da de gjorde det, så lå hendes eget barn der, svøbt som det havde været i vuggen. Hun havde gjort kors i panden på det. Anders Højbjærgs kone, Havlund.
Lindebjærg Bjærgmand var en Gang ovre i Besøg hos Yllebjærg Bjærgmand. Men da han så drog tilbage, fik han hans Vanter forbyttet, og da han så kom hjem og kunde se, det var YllebjærgMandens, han havde fået byttet, tog han og fyldte dem med Jord og kylte dem så tilbage, og det samme gjorde så Yllebjærgmanden med dem, han havde fået. Så rystede de begge to...
Ved en Gård, der ligger nordvest for Hald By, var der Ellefolk, de boede ved en Vildkjelde vesten Gården. Folkene så, at det var nogle små hvide Dukker, der dandsede runden om Kjelden. Der var tre Hold Børn i den Gård, og i hvert Hold var der et Par Stakler. Det var Snakken, at de var blevne forbyt af Ellefolkene. Disse Stakler var så svært gode til at...
For nogle Folk oppe i Vennebjærg blev et Barn forbyt. Det græd altins, og Konen vågede over det og døjede svært med det. Det groede blot med Hovedet og var så elendigt. En anden Kone rådede Moderen til at give Agt på det, når hun gik ud. Da hun så gik ud, lo det ad hende. Så gik hun ind igjen og gav ham dygtig i Røven. Da kom Bjærgkonen .... Kristian...
Vættelys brugte de gamle at svøbe ind i nyfødte Børns Svøbelister, for at de ikke skulde blive forbyttede. De kan også lægges på Bunden af Vuggen. Mange endnu levende Personer har haft sådan en Sten i Svøbelisten. A. c. Poulsen.
Der skal hver Nat brænde Lys hos det nyfødte Barn, indtil det bliver døbt, at underjordiske Folk ikke skal forbytte det, ti i så Fald bliver det en Skiftning o: på Sjæl og Legeme vantrevent. I et Barns Svøb må indsyes et Vættelys, for at Vætten o: en Underjordisk, ikke skal tage det. (Beskr. af Vigerslev og Veflinge.) J. F. Boesen.
