Vest for Himmelbjærg i skoven ligger Limbjærg, og i gården, der har navn af bjærget, havde de for en del år siden næsten alle deres børn forbyttede. Der skal på én gang have været 6, 7 skiftinger, alle små drenge med store hoveder, i det hele taget nogle sære børn; snakke kunde de ikke, og dode alle inden konfirmationen. En kone fra By påstår, at det er...
Et sted, hvor der var et nyfodt barn, kom bjærgfolkene og vilde bytte det. Der sad én ude i en abild i haven, han var gået efter at stjæle æbler, og han kunde se, hvordan de tumlede udenfor vinduerne for at ville ind og have barnet forbyt, De fik også held af det. Men folkene kunde jo ikke passe bjærgfolkenes barn. Så gav de dem til at feje det ud, og så...
Vætterne patter børnene ikke alene på brystet, som Vætter. 5 svulmer op, men også på tæerne og fingrene. Børuene kan godt dø deraf. C. M. Larsen.
På en gård i Odder up er der sådan en rumsteren på oftet med alle ting på et bestemt sted og en bestemt tid ; men kun hvem der er fodt på højtidsaftener kan se, hvad det er, og de siger, at det er nogle ganske små vætter. F. L. Grundtvig.
En Kone i Flade hendes Barn var forbyt. Troldungen lå og skreg hele Tiden og vilde altid bæres og ikke lære at gå. Sådan havde de den et Års Tid. Når de så ind ad Vinduet, kunde den hoppe omkring, men når de kom ind igjen, var den lige så dårlig som før ... . Hun skulde gjøre Ovnen brændende hed og så brygge i en Æggeskal .... »Nu har jeg aldrig set...
I Østergård i Brovst havde de en lille Dreng, der hed Peder, og det var sådan en pæn og opvakt Dreng. Men så lige med ét blev han så underlig og så grim at se til og fik sådan et stort Hoved. De kunde nok forstå, der var noget galt fat, og så henvendte hans Forældre sig til en klog Kone. Hun gav dem det Råd, at de skulde stille an med at brygge på sådan...
Et Sted havde de et Barn, der var bleven forbyt. Det sad på et Sted og rokkede atter og fram, og ingen kunde forstå, hvad det sagde. Hovedet var så stort så stort på det, og det groede aldrig af Stedet og var kun en bitte bitte en. Men alligevel kunde det æde alt det, det kunde få, og som de bar fore det. Så en Dag kom der en ung klog Mand, og han sagde,...
Der var nogle Ellefolk i en Høj østen for Tisse By, de forbyttede Børn for en Mand i Tisse, de kaldte Krååb-Thomas. En Gang, Konen var ikke hjemme, blev hendes lille Dreng forbyt. Da hun kommer hjem, ser hun nok, at Barnet i Vuggen er ligesom hendes, men det er så sært og underligt, og hun kunde ikke forstå, hvordan det kunde have sig. Hun havde nok hørt...
I det nordlige Sjælland er det en almindelig Skik, at når en Kone første Gang går i Kirke efter en lille, bliver der sat en Tallerken med Vand, hvori der lægges en Glød, på Dørtærskelen, inden hun forlader sit Hus. Herover skal nu Konen gå, for det hedder, at hun skal gå gjennem Ild og Vand. Gamle Folk siger, at det er en ældgammel Skik. Troldene skal...
Der var et Barn nede hos Kristen Jensens i Bør. Det var forbyttet og var så dårligt. Det er kun et Års Tid siden det døde, og da var det en 30 År. Det var en lille bitte Tingest og kunde hverken gå eller noget. Det lå næsten altid og kunde ikke tåle at se Mennesker og var helt sky for alting. Det legte hele Tiden med Dukker. Konen blev så forbavset...
I Ennebølle var en Skifting, og Folk troede, han var bleven forbyt som Barn. Men det lignede nu Forældrene godt nok. Han var lige så lang som et vogsent Menneske og lå i sin Moders Kjole på et Par Stole. De måtte fylde Maden i ham, og han kunde blot pludre. Han havde dog Forstand på at sladre, når der var gjort noget galt. Alle Forældre her var...
Oberst Ahrenfeldt har bygget det ene tårn ved Voer kirke til bisættelse, og hans og kones og barns kister stod der inde, Det var egekister betrukne med læder. Ovenpå hans kiste lå hans sabel og hans sølvsporer. De kister er senere førte ud på kirkegården. En birkedommer, Peder Langebæk, skal have forbyttet disse sølvsporer, det gik der rygte om. Han skal...
Der var også én her i byen, der havde et barn, der blev forbyt, De mærkede, at der var noget sært ved det, og så klagede moderen sig til nabokonen. Hun rådede hende til at brygge i to æggeskaller, det ene som brygge kar, og det andet til at sætte under neden. Så skulde hun stro tappen og sige til barnet: "Kan du nu være vakker, imens a går ud efter...
I Hjerk var der en gang nogle bjærgfolk, som havde forbyttet et barn hos en kone. Konen var kjed deraf og vilde meget gjærne af med skiftingen og have sit eget barn igjen, men hun vidste ikke, hvordan hun skulde bære sig ad dermed. Hun fik da det råd, at hun skulde stege en gris hel, og når den skulde vendes over ilden, skulde hun få skiftingen til at...
Når et lille barn fødes, må der al tid sørges for, at svøbet bliver hæftet med en stoppenål i steden for enten med bånd eller med knappenål, ti da kan dværgene ikke forbytte barnet. En kone, der ikke havde fulgt dette råd, fandt en dag en grim, skelende unge i vuggen i steden for sit eget lille barn. Den fortvivlede moder gik hen til en nabokone for at...
I Møgelhøj, en gård i Vinding ved Holstebro, blev et barn forbyttet; de ulykkelige forældre blev af en klog mand rådet til ikke at røre skiftingen, men lade den ligge og skrige, så galt den vilde. Dette gjorde de, og nu skete det en dag, da det lille utusk atter vrælede i vilden sky, at der kom en lille pusling ind med et barn på sine arme, som han smed...
I et hus på Måreskov, Herrested sogn på Fy en, havde man i gamle dage et vanført barn, en vanskabning, som var meget lille af vækst, men havde et uforholdsmæssigt stort hoved. Det var en dreng. Både faderen og moderen troede, det var en skifting, som ellefolkene havde forbyttet dem. For at formå disse til at bringe dem deres eget barn og hente...
Tæt osten for byen Pilemark på Samsø ligger en høj bakke, som kaldes Tovbjærg, hvor der har boet troldfolk. I Pilemark boede en mand, der hed Kræmmer-Jens. Hans kone havde fået et barn, men eu dag, hun så på barnet, syntes hun ikke, det var hendes eget, og hun kom i tanker om, at troldfolkene i Tovbjærg vist havde forbyttet det. Hun sagde det til...
I det allerøsterste hus i Atrup havde de et barn, der var forbyt. De beholdt det, men det blev ved at være vanvittig altid; han var vanfør på hænder og fodder og havde krampe, så det kunde formelig hugge ham over ende. Han kunde heller ingen ting sige. Han gik omkring imellem folk, og de kaldte ham den tåbelige Mikkel. Når han kom ind et sted, lagde han...
En mand i Bjerre herred havde et lille barn, og derfor var han grumme ræd for bjærgfolkene. Han gik i angst hver dag for, at de skulde komme og liste dem ind og forbytte det, De vil jo gjærne have andre folks børn, for det de bliver meget større end deres egne. Eu aften, som de sad ved bordet og havde lyset tændt, horte de, at døreu gik både op og i, men...
