130 datasets found
Danish Keywords: forbytte Place of Narration: Navtrup
I Nørgårds Bakke i Salling skal ligge en Lindorm. Bakken er revnet, og når den kryber ud, så synker Gården. Maren Primdal, Navtrup.
da.etk.DSnr_02_E_00010
Der var en Lindorm i Hjerk Præstegårds Bakke, og så fødte de en Tyr op med ene nymalket Mælk, og den splittede Lindormen ad. Maren Primdal, Navtrup.
Der er nogle Gjengangere, der er sat ned i tre Mænds Tid. Når de så kommer op igjen, er de Natravne og giver nogle slemme Skræv. Kan de nå at komme til den hellige Grav inden Solens Opgang, er de frelste. Der var en Gang én, der var nær ved at have nået det, men så kom Solen, og så måtte han tilbage. Maren Primdal, Navtrup.
På Hindø havde de en Nisse, som boede oppe på Ladet i Nødset. En Morgen, da Røgteren kommer ud og skal til at moge, da hører han, te der er noget, der krasler oppe i Halmen oven over, og han kommer til at se op. Da hænger der et Ben ned fra Ladet. Altså slår han til Benet med Moggreben. Nissen siger: »Det skal du få betalt.« Så om Natten, da Røgteren kom...
da.etk.DSnr_02_B_00179
Der er en Høj nordvest for Hjerk Kirke, tæt ved Byen og lige ind til Præstens Mark. Den kaldes Davshoj. Den Gang de Bjærgfolk der skulde flytte, da så man, der kom et blåt Lagen fra Højen; der var 4 Hjørner på det, og 5 Fingre synt på hvert Hjørne. Hvorhen de så rejste, det er der ingen, der véd. Maren Primdal, Navtrup.
da.etk.DSnr_01_0_00889
Der er en Høj her vesten for Durup Kirke, der har de nylig set nogle Drenge med røde Luer dandse omkring, og de har også set Lys og Ild på den Høj. Maren Primdal, Navtrup.
da.etk.DSnr_01_0_00524
Min Moder havde et Søskendebarn på Fur, der hed Kræn Henriksen. En Juleaften, som vi skulde have vor Juleaftensnatter, tog han hans Hest og Hund og Bøsse og red op til Rødsten, hvor Ellefolkene havde alt deres Sølv ude. Så skød han over det og tog det med sig hjem. Den Tid han nu red hjem, kom der én ridende på Siden af ham, og han red lige sådan med...
Østen for Harre Kirke er der en Høj, som hedder Hællehøj, og på Østergård boede i gammel Tid, da den var en Herregård, en Herremand, som hed Måssehas. Han havde været Højen for nær og taget noget af den, og da kom der et gloende Hjul ned fra den og brændte Gården af. Denher Måssehas han var gal over det og rendte runden om Ilden og sagde: Da var det og...
da.etk.DSnr_01_0_00446
Der var en Pige i Harre, hun havde lagt sig til at sove ved en Høj, der kaldes Breggeshøj, den er nu henkjørt, og hendes Fader havde allerede begyndt at tage nogle Knolde fra den. Den ligger langt ude i Heden vesten for Harre nede efter Vejles Bro og Sallingsund. Så faldt hun i Søvn. Den Gang hun vågnede, var hun helt tosset, og hun foregav, da hun kom...
da.etk.DSnr_01_0_00425
Der er en Bakke her på Navtrup Ejendom sydøst for Kirken og norden til Dal Mølle, der kaldes æ Dalbakke. En bitte Dreng, Povl fra Dalstrup, havde hørt sige, at når en satte 15 Bøgepinde på Højen runden om det Hul, de havde Udgangen af, så kunde en kalde dem ud. Han fandt jo Hullet, og så råbte han og sagde: »Ellekon', Ellekon', er du herind', så skal...
Der har stået et Hus her ude vester på i Heden efter Sallingsund. Folkene grov en bitte Kj ælder, som de vilde have at have noget i, og der fandt de en Sabel og en stor Benrad. En Julemorgen hørte de en Røst, der sagde noget, og det lød ligesom: »Her er en stor Familie (for Folkene havde mange Børn), men vi andre kan også være her.« Det var tit, der blev...
Der er et bitte Stykke firkantet Hede her i Vester fra os, noget Skratning, der kaldes Lingkjær, der har de hørt en Rok, som har snurret, og set en Jomfru, der spandt på den. Maren Primdal, Navtrup.
da.etk.DSnr_01_0_00196
Der er en bitte Høj vesten for Harre Kirke nede i Heden, og der har en gammel Mand, som kom sildig hjem en Aften fra Fjorden, set nogle bitte rødhovede Drenge spøge omkring den. De er også blevne sete en anden Gang. Maren Primdal, Navtrup.
da.etk.DSnr_01_0_00146
Der lå tre Høje sønden for Trende og vesten Landevejen, de kaldtes Trende Høje. Der har den kloge Kone Maren Hånning, som nu er død, set først nogle brogede Høveder, ret dejlige Høveder, og så en 3, 4 Drenge, der satte Hånden for Øjnene og skyggede, ligesom de vilde se efter dem. Hun talte så til Drengene: »Hør, bitte Karle, her går jere Høveder.« De kom...
da.etk.DSnr_01_0_00141
Der er en Høj omme i Vile vesten for Norup, der kaldes Norups Høj. Povl i Norup og Mads Bødker så nogle Drenge med røde Luer på rende runden om Højen. Maren Primdal.
da.etk.DSnr_01_0_00023
For et par år siden kom Niels Mortensens enke i Vile i tanker om, at hendes gjæs var forheksede, og det var jo onde folk, der havde skyld i det. De kunde ikke tage græsset eller få hovedet ned til det, af den grund der var intet græs. Hun brændte nogle æg i den Slemmes navn, men det hjalp nok ikke. Så går hun hen til mig, om hun kunde ikke låne Cepriånus...
En kone oppe på Agersø var en slem heks og gjorde megen fortræd. Hun havde en datter, der tjente i Hvidbjærg på Morsland, og hun havde lært en del af moderens kunster. Samme pige lærte det fra sig til en anden pige, hvis fader hed Sem. Så gik Sem til præsten og beklagede sig over, at hans datter havde lært sådan noget skidt. Præsten svarede, at pigen...
da.etk.DS_07_0_00529
Herremanden ^hJungetgård og præsten i Tise snakkede sammen om de Tise trolde. Præsten sagde, at de var så gudfrygtige, den ene kjørte den anden til kirke, den ringeste blev kjørt af den villeste. Herremanden derimod påstod, at de var trolde og kunde hekse, men det vilde præsten ikke indrømme. Så snakkede herremanden til én af dem om at forhekse præsten....
Henne i Roslev var en kone ved at kryste ost, og hver dag hun gjorde det, kom der en skruptusse og keg i hendes ostekar. Å, hvor hun var gal på den. Endelig snap hun tussen i det ene ben og holdt den til ilden og sved den godt runden omkring. Derefter slængte hun den ud i noget tordenvand, der stod udenfor, for der var lige kommen et tordenskyl. Kort...
da.etk.DS_07_0_00140
I Hjerk skolekammer i den nørre side er der noget skidteri, og det var i ledtog med det fra Dragshøj og foer sammen. Degnen mærkede, at der altid var sådan uro der inde, når det blev mørkt. Han hed Lavst Busk. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_01703