Hver kjørende mand skulde til havet en gang om året efter et læs fisk, og var de rigtig magtede for det, så skulde de have 2 læs, ét om foråret og ét om efteråret; men om efteråret var det mere usikkert at få det. Men til gjengjæld var det da også meget bedre. A var et stort knophoved, inden a smagte kaffe, men vi fik dygtig meget hjemmelavet brændevin....
Når de havde tækket en floo (o: flade) i år, kunde de næste forår brække det af igjen og skjære det i hakkelse til øgene, når de kom i foderbetryk. Kristian Kristensen Norge, Gjøtrup.
Der var en mand, der boede i Bjærggard i Gjellerup, de kaldte ham Anders Bjærggard. Han kjorte mog ud på de grønne agre om foråret og såede byg i moget og harvede oven på, altsammen uden at pløje. Da de siden spurgte ham ad: Hvordan blev dit byg, Anders? svarede han: Det blev sku godt nok efter æ lejlighed. Niels Uglsø. Sonder-Os.
Når man i foråret skal første gang i marken, skal hestene kjøres over to kjæppe, som er lagt i et kors, og i korset skal ligge en økse eller et andet stykke med stål, så kan intet trolderi gjøre hestene nogen skade. A. C. P.
For at slippe koldfeberen er det godt, når man seer den første svale om foråret, da at tage det kul ind, der ligger under foden, hvis man er så heldig, at det ligger der. p. o.
Maren Finds led har navn efter Maren Find, der frøs ihjel der. Hun var gået til kirken, men på hjemvejen blev hun så forkommen i snevejret og kom ind i en snedrive og blev der. De fandt hende først om foråret, da sneen tøedes op. Hun fandtes lige tæt ved byen, og det var just ved det led. s. p. degn, nordby.
Det var, inden marken blev byt, da drev de jo rundt omkring med høvderne. En lille pige, der gik ved fårene om foråret, kunde se de små dwarreunger, de løb inde mellem fårene, og hun vilde drive dem fra, for hun var ræd, de vilde tage lammene. Men hun kunde ikke. Hendes søster kunde ingen ting se, og det var hun fortrydelig over. Det var på...
I den tid vi havde ulve, fulgtes folk gjærne ad to og to, når de skulde ud ved nattetid, og havde altid én ting remedie med dem. Når de kjorte, havde de en femte vognkjæp bag i vognen. Et par mænd kjorte en aften, og der kom en ulv til dem. Den ene mand tog vognkjæppen og slog den ene pote fra den, så den hylende og haltende løb sin vej. Der var en...
De havde skjægsolde her til at rense kornet med, som skulde til mollen. De var i bunden flettede af spån, men disse sad så tæt ved hinanden, at der kunde så godt som intet komme neden ud uden sandet. Snavset skummedes oven af. Mogens Kristensen, Guldager.
Her avles aldrig boghvede, og bar aldrig gjort det. Før avledes der mange kartofler, og de blev solgt til at lave brændevin af. men nu har vi kun til eget brug. Som barn kan a huske, de brændte brændevin til min farbroders. Før avledes også forarsrug. Ane Jensdatter, Jegind.
Dunnervoller plukkes om sommeren, dyppes i tjære og sættes hen for at bruges til næste forår. Når det så bliver Voldborg aften, tager folkene dem, tænder dem og går ud af gårdene med dem som en slags fakler. En hel del i folge går de så ud til højen, hvor der skal brændes blus. Lærer Jensen, Hornborg.
Den står lykke for, dei forst om året ser: en flyvende vibe, en rendende stråndskåå, en standende stork, en drivende plov og en barfodet smed. Joh. Nielsen.
Peder Moller i Flintinge molle han slog kors over kræet hver aften. Som ældre mand vilde han have hans voksne søn til at gjore det, Søn, har du nu velsignet kræet? sagde ban. Ja, svarede sønnen, men han havde ikke gjort det alligevel. Når hestene om foråret blev slupne ud på græsmarken j skulde de løbe gjennem tommen. Han lagde den ene halvdel af den...
Hores viben om foråret skrige, før den sees, skal vedkommende blive slem til at slå kopper, fade og tallerkener i stykker eller også græde hele året igjennem. N. Kr. P., Gr.
Når man forste gang om foråret borer kukmanden fastende, vil man blive syg. Kiler: vil ens ost rådne, inden året går om. Postbud Pedersen, Fredericia.
Når det Kyndelmisse dag gav sne og uvejr, var det tegn til tidligt forår. Herom lyder verset: Kyndelmis knuud holder deruud mæ to broget stuud.
Når det sner Kyndelmisse dag, kan bonden vælte høet i loen, d. e. han kan vælte det ned oven fra, mens han ellers plukker det ud fra neden, for at det kan være drøjere, ti så kommer foråret tidlig. Ribe egn. Kr. Jensen, V.-Vedsted.
Forhen var kun tre måltider om dagen hele vinteren igjennem det almindelige, og man fortæller, at husmoderen svarede den, der om vinteren begjærede meldmad: Ja, bi, til du kan skaffe mig et byldeblad så stort som et museore, d. v. s. til ben i foråret. M. G. Krag.
Man bør agte på, hvilke dage i ugen den forste rimfrost falder om vinteren, ti er det på en mandag eller tirsdag, skal man om foråret så hør på den samme dag i ugen, så bliver den lang og god. P. Jensen.
Skolens nuværende have er de gamle plantebedo, hvor hver mand havde et lille firkantet stykke at så planter i, og det var indstængret med pæle. Når planterne var rykket op, la stykket til fællig. Det lå sa til næste forår, og svinene tumlede og rodede i det, for de gik jo på gaden. Søren Sørensen Mosegård (Greve Søren), Nordby.
