På Ulvholm der gik ulvene i gamle dage, og dem har den navn efter. Mine forældre byggede det første hus, der er nord for Ulvholm. A var deres ældste barn, og så havde de bekommet dem ét til, og så lavede de en bitte seng til mig på gulvet. Da vågner a midt om natten og ser en lang rød djævel forved mig, den lignede en studehale med rumpen i vejret. A...
Nu går fjorden og kavet jo sammen, men der var en tid, da der var så meget land imellem dem, at man kunde kjøre langs op ad den jordstrimmel. Så var der en spåmand, der havde spået kongen, at dersom der kunde skaffes 3 drengebørn på 6 år, og de blev gravede ned i tønder der imellem fjorden og havet, så skulde det hjælpe. Så blev der en mand fra...
Der gik spøgeri vesten for Vester-Hjermitslev, og de steder, der blev bygget der, måtte de flytte igjen, de kunde ikke være der for det. Der groede hverken lyng eller græs på den plet, og så mente de, der var gravet penge ned der, og tog dem for at grave efter dem. Der blev gravet nu sidste vinter, og de fandt et lig i det sted, det var vel én. der var...
Om hosten kom en mand fra Vester-Hjermitslev og tog en førring rug af præstens i Ingstrup. Så kunde præsten ligge i hans seng og skjønne det, og så rejste han sig, gik ud til kusken og bad ham stå op og spænde for og så kjøre ham til Hjermitslev. Da var manden ved at få førringen ind. Det var brå morkt, og manden sagde i det samme: »Ja, rigtig nok skal...
A gik og var hyrde i Fristrup enge, det var i Stigbord-engene. Der havde været et led, men nu var der intet, kun et skår, de kjørte igjennem. Så var a barnevorn nok til at gå hen til de andre drenge og sige til dem, hvad det var for en blå lue, der stod henne. Da a havde fortalt det, gik den ud, så a måtte jo ikke have sagt det. Der måtte være penge...
Der kunde komme 7 kareter på én gang til Hune kirke. Den ene karet havde de på Holmen, den anden som Martinus på det røde hus han nu bor, den tredje fra en gård, der lå oster fra Blokhus, og som hed Høgholt, den lå lige norden for Støve. Så var der en rig kjøbmand, som boede der, hvor nu herredsfogden bor, han hed Svend, og der kom den fjerde karet fra....
På Bierstcd kirkegård gror der en grumme stor torn op, og den er kommen på følgende måde. Der var en mand, som havde begået en stor forbrydelse, og de kunde ikke få ham til at bekjende. Han udlod sig med, at hvis det ikke var sandt, han sagde, skulde der gro en torn op fra hans hjærte, og den kom også og står midt på kirkegården. kristen nielsen, mosehuse.
Der har stået en herregård i Helligsø, den kaldtes Hilserø. Bønderne i Hune og Hune Torp gjorde hove til den. Så skrev herremanden til en præst i Saltum om at komme og berette hans syge moder. Det var nu sådan en klog præst... fed so. Præsten havde lagt en bog på en stol i uderstuen og var gået ind i sovekammeret med en anden bog. Da præsten opdagede...
Det var i hostens tid en aften, der kom et lys skridende ind i Bærteis lade og lyste for folkene, mens de læssede af. Bærtel tog en kølle og slog lige ned i lyset, og så blev det til hundrede lys. Så blev Bærtel forkyvst og spændte fra og gik ind i hans seng. Kristen Nielsen,Mosehuse.
En pige, der tjente på Rlariipgård ved Ålborg, så en aften lygtemanden, han sprang op og ned, så stærkt han kunde, der sonder. Så pegte hun efter ham, og så kom han et bitte korn nærere. Så pegte hun igjen, og da gav han et godt spring nærere til hende. Så tænkte hun : «Hå-hå, det var skjont!» og pegte tredje gang. Da kom han og kom vel også ind. Hun...
Det var vist nok en julenat, a siger til min moder: «Men hvad er det, der ligger på bordet?» Det var ligesom en slagtet ko, huden var afe, og det tog hele bordet for. Hun svarer: «Å skidt, hvad er det for sludder, læg dig nu til at sove.» Hun vidste nok, hvad det var, for der gik slemt spøgeri der i huset, og det gik endog efter min faders tid. De måtte...
Jerusalems skomager gik med et par sko over nakken. De har set ham gå over Lågårds eng i Tise osten for bakkerne. Det sidste, de så ham, var han ikke stbrre end en myre. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Når de har en stor mjødtønde, og de lader mjøden blive for gammel og tapper den ikke omkring, så bliver der en basilisk, og han slår tønden i stykker, og så dør de mennesker, han ser på. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Når der står tre låsedore (åbne) lige for hverandre, kan Juens jæger og hans hunde få magt til at komme ind, hvis han er i nærheden. Sådan kom han ind et sted i Hjortenæs i en stor bondegård, og a var hyrdedreng der tæt ved. Så spurgte han jo om, hvad de havde at spendere på Jtrøns jæger i dag. Så gik manden ud og hentede en stor mandvolm tyr, og ham åd...
Der gik en stud inde i Lundergård. som der var ingen råd til at finde bås til. Så trak rogteren ham hen og bandt ham ved fårehusdoren, men da han ikke havde noget reb at binde ham ved, så tog han et rughalmbånd. Om morgenen var studen henne, og der lå som skindet af en slævret kalv i halmbåndet. Kristen Nielsen, Mosehuse.
En gammel mand grov efter en skat og kom også ned til den. Da lå der en stor sort, lådden hund på pengene. Manden var i en gammel grå kjole, og den trak han af og lagde hunden på, mens han tog pengene. Så tog han hund og kjole og lagde nok så pænt i bunden af graven. Da sagde hunden: "Havde du ikke taget mig så net og lagt mig så let, så havde du fået...
Der kom én om natten til vinduet i en gård i Brovst og spurgte, om konen vilde ikke hjælpe hans kone, hun var i barnnod. Det vilde huu ikke svar gjærne. Ja, dersom hun vilde, måtte hun få alt det sølv og guld, hun kunde bære hjem. Så fulgte hun også med ham. Hun var nu en klog kone, og så havde hun hort, at når man gik op igjen, skulde man spænde sit...
Der var en høj tæt nord £ov Østergård i Brovst) og der var bjærgfolk i. De stjal deres barn der i Ostergård. Siden fik de sådan lykke der i gården, så der var ingen redning til. Siden sønnen i højen var bleven for (o: voksen), kom han hjem til leddet i gården, men han kunde ikke få magt til at komme indenfor det, han måtte være så god at gå tilbage til...
I Sandelsbjcerg var der tolv dværge. De skæI-ogendf bjergfolk. ! I- højen i mi aftenen og havde en hitte rod lue pa. Kn mand, Jer drev og pløjede, så dem også skåte pa højen. Nogle i Sonder-Saltum havde deres handel, og de var Hå rige. Her kommer historien om Ate og "aldrig fattes. Folk kastede efter dem og fandt nogle stuer som kartoti. Ikulermed...
