207 datasets found
Danish Keywords: forår Place of Narration: Guldager
Når det sner på Kyndelmisse dag, så bliver det tidlig forår. E Ha.
da.etk.JAT_01_0_00624
Når et rosentræ ikke spirer om foråret, men derimod ved midsommersdag, skal det nok gro.
da.etk.JAT_01_0_00205
Når lusene sidder på forkroppen af æ torvbassier, skal man tidlig så byg det forår. Jeppe Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00120
I Tarp havde de ikke andre slagt til jul end et skovsvin, de selv klattede op (o: fodte op), og det var endda en stor gård. De kjøbte det om foråret og klattede det så op om sommeren. Simon Bojsen. Billum.
da.etk.JAH_01_0_00233
Nogle steder har det været skik, at folkene, der første gang om foråret fik køerne ud på græs, skulde have handsker på. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_01119
Til den første hugorm, man ser om foråret, siger man: «Lad du mig og mine gå, så lader a dig og dine gå.» Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_E_00130
At en høne galer, er et meget ondt varsel. Det hedder derom: Når høne hvejrcr på råne, gjenner det enten mand af stov1 eller ko af klov'. Således traf det her i Elbæk i dette forår; både hos Thomas Yding og Jørgen Jensens havde de en galende høne. Thomas Yding og Jørgen Jensens ko døde. I hvilken gård var der nu mest sorg? H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01625
Storken stå og viben flyv', så skal man hjemme blyv'. Ser man storken flyve, skal man ud at rejse. Fru Høeg-Høyer.
da.etk.JAT_03_0_01149
Den, som går ud ad på sine træsko, vil blive slem efter kvindfolk. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00673
Her fik vi om morgenen sort ollebrød med et stykke ost til, eller hvis vi havde fisk, så en skalle eller en halv spegesild. Sildene blev i læssevis hentede fra Nibe, og Skallerne kjørtes her op i hele læs fra Randers fjord, og af dem solgtes en stor spandfuld for en mark. Navnlig om vinteren fik vi kål hver dag til undenowr. Den blev kogt én gang om ugen...
I kvægpesten døde alle kreaturerne her i sognet så nær som en grå kviekaJv, der var sluppen ind i Kjærskoven. Da den havde gået der en vinter igjennem, fandt de den om foråret, og den blev ved at leve. Lærer F. K. H ansen, Ølsted.
da.etk.JAT_01_0_01734
Vi pløjede blot om efteråret til rugsæden, alt det andet blev liggende til im foråret. Det første vi kunde, skulde vi så ud at plove. Anders Kristensen, Tørring v. Randers.
da.etk.JAT_01_0_01622
Når man finder det første lærkeæg om foråret, skal man drikke det, så bliver man god til at synge. Lærer Søe, G.
da.etk.JAT_01_0_01502
Horer karlene kukkeren om foråret første gang, nær de er fastende, sæ bliver de gjækkede. (Pigerne bliver lokkede). P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_01445
Hvis en kvinde er fastende, den forste gang hun om foråret horer gjogen, da er hun gjækket og kan ikke i det år lave god ost, N. Kr. Pedersen, Gr., Anton N.
da.etk.JAT_01_0_01439
Man lægger mærke til, fra hvilken kant man om foråret forste gang horer gjogen. Herom hedder det: Øst-gjogen — trostgjogen, syd-gjogen — dodgjogen, vest-gjogen — bedst-gjogen, nord-gjøgen — sorggjogen. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_01_0_01436
Himmelkyllingen (mariehønen) betragtedes i foråret forventningsfuldt af mange især fattige folk, ti lige så mange prikker man talte på vingedækkerne, lige så mange mark kom rugen til at koste. A. L.
da.etk.JAT_01_0_01394
Henne i en gård i Fabjærg var nogle drenge, der en tid om sommeren badede dem i en mærgelgrav tæt ved gården. De må da være blevne stukne af hingæster (o: hestebremser) for de fik vårbylde ligesom køerne til næste forår. Søe, Gudum.
da.etk.JAT_01_0_01387
Solskin Povls dag, så han kan se at sadle sin hest, . . et smukt forår. L. E. L.
da.etk.JAT_01_0_00580
Når kålen visner om foråret, gtof rugen bort. n. nr.
da.etk.JAT_01_0_00166