Ligger (hm forste sne ikke længe, holder ingen sig folgende vinter. H. Br.
Ved en begravelse i Brørup begyndte Pastor Heinsen sin ligtale i kirken således: Hun er dod, hun er dod, hun er sandelig dod. Så tager én af ligfolget ordet og siger: Ja, er hun så sandelig dod, så er det så sandelig bedst, vi får hende begravet. De rejser sig da allesammen op og bærer hende ud til graven, og præsten må folge med ud og kaste jord på...
I Visted var der for nogle år siden folgende skræddere: Hopskrædderen, Langskrædderen, Katrin'skrædderen, Pevverskr., Flyvskr., Ilderskr., Katskr., Niels-skr., Broggerskr., Skytskr. og Krænskrædderen. Søren Krist. Jensen, Ulstedluad.
Når gjogen har afkukket, tager den havresåen, der folger den, og bliver en hog fremdeles. Jørg. 11.
Kommer der en bi efter én, søger man ind ad fårestien, den folger ikke med længere end til doren. Chr. M., R.
Skinner solen klar Kjmdeluiisse dag, folger megen sne derefter; er det gråvejr, er der ikke mere fare for vinter siden. Jakob Rasmussen.
Det var og er endnu sammesteds brugeligt hos os, at man bær lys for de store lig, og når man folger brudfolk til senge, hvoraf og denne skik med julelys er opkommen. David Monrath.
da.etk.JAH_04_0_00263
Møder man Varsel og ikke går af Vejen, skal man følge med til Kirken, og i gamle Dage, da der bares, måtte man al Tid folge med som Bærer. j. m.
Et sted i Labing var der en bås ude i deres kostald, hvor koen aldrig kunde være bunden. Der kom en mand ind til konen og bad hende om at folge med til hans kone. Så fulgte hun med ham ud i kostalden, og han åbnede der et hul og gik ned. Hun forloste konen og fik derfor et forklæde fuldt af penge. Ry.
Om den sidste ulv, der fandtes her på egnen, fortælles følgende. En mand i Finderup havde et folog, der stod ude på marken. En nat kom ulven til det og rev det ihjel. Om morgenen, da karlen kom ud for at flytte det, så han jo, hvad der var sket, og blev helt rasende derover, greb tøjrkollen og sprang op på øget for at sætte efter ulven. Øget var lige så...
Fra den kant den første torden i året kommer, vil de fleste tordenvejr i den sommer folge.
da.etk.JAT_01_0_01664
Når en ko har kjælvet, får den brød og salt eller brød og brændevin, det skal være godt for feber og anden sygdom, der folger med kjælvningen. A. E. Jakobsen.
En kone gik en gang gjennem et kjær, hvor hun fandt segs ulveunger. Hun tog dem i sit forklæde, men ulven mærkede det, og den blev ved at folge hende lige i hælene. Da den nu mærkede, at konen var nær ved byen, satte den sig ned og tudede, og så kom der flere ulve til. Men det var for sent, ti da var konen allerede hjemme. Villads Andersen, Trabjærg.
På Sanderumgård skal det ikke være rigtig fat. En pige, som tjente på gården, havde en aften været på besøg. Da hun gik hjem, så hun på vejen omtrent ved gården ligesom en gloende stang, der lå tværs over vejen på det sted, hvor hun havde en søster, der var bleven myrdet. Pigen turde ikke gå forbi, men gik hen til mollen der straks ved og bad...
En mand fra Dover red hjem fra Skanderborg en aften sildig. Da han lige kom forbi Illerup, kom der to hjul til ham ved sid en af vejen. Der var ingen arm igjennem dem, men de løb på lige side. Han spekulerede på, hvordan han skulde komme om ved dem, for så snart hesten kom dertil, gav den et snork og vilde ikke om. Han bliver sådan ved at folge hjulene,...
En mand i Fredborg kom en aften til Volstrup kirke. Der kom en mand til ham og bad ham om at folge med ham hjem. Så fulgtes de ad ind på kirkegården, og de gik ned i et hul under jorden. Der var store sale nede og en mængde lys. Hvert menneske, der var jordet på kirkegården, havde der sit lys. Manden spurgte om hans, og da han så det, var det ikke uden...
da.etk.DS_02_G_00216
Der var en 2, 3 mænd her, der ejede den mark, de kalder Porsdammene. Vor nabo var handelsmand og havde mange heste, og så var min fader kommen så tidlig op en morgen og vilde ud og have en hest af hans nabos at ride på, for han vilde et sted hen. Han går da hen, hvor han tror, de er, og det var netop ved Porsdammene, der finder han også én og kommer til...
da.etk.DS_02_D_00104
Thomas i Boden gik en aften fra Sønderskov til sit hjem. Da kom tre dejlige jomfruer til ham, og de fulgte ham til doren. Men da han var bange for, at de skulde folge med ham ind, gik han baglænds ind og stak en kniv over doren. De måtte da blive uden for, men han borte Jænge, hvordan de turede. Disse jomfruer var gravelsmoer. Nik. Chr.
Min moder fortalte om nogle kjæltringer, hun så en dag komme henne på Oårdbovasen. Der var en 6, 7 i folge, og én af dem kom hen til huset, det var det, der er her lige sonden for, og gik bag ind. Min moder havde lige baget og fået brødet af ovnen, og så gik han straks hen og tog en kage og rejste af med. Hun var bange for ham og var glad ved at slippe...
