Fæsygen var så stræng her i byen, at der var ikke uden 4 stude i Vestergård her oppe på skolemarken, alt det andet var uddod. Sa blev der kjendt dem det rad, at de skulde drile i en egestolpe, til de fik ild, og drive studene over den røg. Det var i en port, de vilde drile den ild, og studene fik sådan lyst til at stå der i porten og slikke den rog i...
Johanne Krags gik igjen; de kunde se hende gå med Spanden og fodre Svinene. Så kunde de ikke være tjent med det, og da de ikke kunde komme af med hende på nøjere Måde, så måtte de til Præsten og have ham til at mane hende. Hun blev manet ned oppe på Bjærget i deres egen Jord i en Dam, de siden kaldte Johanne Krags Dam, og der stod en Pæl, når vi rykkede...
I Villerup var der også Spøgeri. Den samme Karl, Wolle hjete han, der havde tjent ved os og i Præstegården, han havde også været Staldkarl i Villerup, og han fortalte, dels der var Spektakel på Hestene om Natten, og de kunde slet ikke stå der, de var så svedige og stod i ét Skum, og han hørte tit, når han lå og ventede på, hans Husbond skulde komme hjem,...
I Horsens i Himmerland var de så slemme til at spille Kort. En Mand og hans vogsen Søn var en Aften med til det, og de bliver uens ved Spillet. Den Gang de var komne hjem og var ved at fodre Hestene, så kom de til at trættes igjen om det, og Sønnen bliver så gal, te han slår hans Fader, og han bliver dårlig af det og døer strags efter. Det var jo en...
Der var en Mand i Hasmark, der blev slået ihjel af en Gårdmand, og så puttede han ham i en Sæk og gjemte ham nede i et Hus, hvor de havde noget løs Halm liggende at fodre med. Pigen, som tjente i Gården, kommer i Mørkningen derud og skal give Køerne af dether Halm, og da hun tager i Halmen, så kan hun fornemme Fødderne af den døde, de stak ud af Sækken....
Til Præstegården i Vodder hører en Eng, der hedder æ Hæm, og den er i sin Tid bleven overladt Præstegården, imod at Præsten forpligtede sig til at fodre Munkens Hest. Der kom nemlig til Tider en Munk fra Løgumkloster for at præke i Vodder Kirke. Men den sidste Munk, der prækede, blev forfulgt af Bønderne fra Gånsager, og de slog ham ihjel ved æ Munkpøt,...
A tjente ved Mads Thomsen her vesten for og skulde en Aften ud at fodre Hestene, som a plejede. Da a kommer forbi Kræhusdoren i det ostre Hus, og går hen ad Stenbroen til det nørre Hus, hvor Stalden var, da kommer der noget ud ad Kræhusdøren, det var sortbroget og noget høj foran, og så slæbte det hen over Gården, skrims hen imod Stalddøren te n, men a...
For nogle År siden hørte jeg, når jeg hen på Natten var oppe at fodre Hestene, at der kom en Karl med Støvler på og marcherede op gjennem Foderloen, men han kom aldrig tilbage. Han kom forbi Staldkammeret, hvor jeg lå, men aldrig, før jeg var i Seng, og jeg hørte ham flere Gange. Så var det en Søndag Aften, da kom den virkelige Karl og sagde, at han...
Kirken i Torsirup nord for Ringsted har to Indgange. Den nordre er gjort, fordi Folk i tre År ikke kunde komme ind af den søndre Dør for en Lindorm. Flere prøvede på at dræbe den, der blev også skudt, men det bed ikke på den. Så blev der opfødt en Tyr med Mælk, og da den var to År gammel, lod man den kæmpe med Ormen. Den blev dog ilde tilredt og blev nu...
I en Gård i Uttrup havde de Gårdbukker, de havde deres Plads ved Ovnen i en Krove. De havde et Par blå Heste at fodre, og striglede og rørte dem om Natten, og om Morgenen kunde Fol kene finde dem helt svedige, men de var altid fede alligevel. Disse Gårdbukker skulde have deres Grød med Smør i hver Aften, og den skulde sættes ud i Stægest (Stegerset)....
Der ligger en lille Herregård i Grindløse, som hedder Jerstrup, og der havde de en Nisse. Der var også én i en Gård oppe i Grindløse, og de vilde stjæle Havre fra hverandre, for de Nisser var jo så dygtige til at fodre Heste. Der er en lille Bjærgstrækning midt imellem Jerstrup og Grindløse, og der mødte de en Gang hinanden og kom til at slås. Den Nisse...
En Mand i Ajstrup havde tre Nisser, der fodrede hans Kreaturer godt. En Aften skjulte han sig i en Krog af Loen for at se, hvordan de bar sig ad. Den første kom da med en Halmbrønge, kastede den på Gulvet og sagde: »Fyha!« Den anden gjorde ligeså. Den tredje kom med nogle få Bånd, som han også kastede, og sagde: »Fyha!« Så siger Manden til ham: »Du har...
I Bejsby sogn boede en mand og en kone, der havde en eneste søn. De havde en vinter det uheld at miste deres kreaturer én efter én, så det var tydeligt, at de var forgjort. Så rejser sønnen hen til Græstedbro for at få råd for dether. Da han kommer der, skjærer Højer et lille bitte bul som et øje ind i døren til en mørk stue og siger, at ban skulde kige...
En mand så hver morgen, når han gik ud at fodre sine heste, en hare, der sprang ud af foderloen over den nederste dør. Han grundede længe over, hvad det vel kunde være, og fattede eudelig niistauke, da karen ingen hvid tip havde i halen. Han talte med sin nabo derom, og en morgen gik de begge ud i foderloen med en bosse, ladet med en sølvknap. Just som...
Nogle mænd sad en aften og spillede kort i gården LinE. T. Kristensen: Danske sagn VI. 11. denborg, en halv mil fra Nybotg. Så ønskede den ene, at Fanden vilde hjælpe ham, og da kom der én og vilde spille med. Manden i gården, der hed Jakob Jensen, tableet kort, og da han vilde samle det op, så han, at den fremmede havde en hestefod. Hau foregav nu, at...
Der var en mand ude på Hans/holmen, der hed Jens Vinter, han havde fået Cyprianus af en gammel kone og sad en dag og læste i den. Da kom der en stor so:t hund ind ad døren og stod og gloede på ham med et par store øjne. Manden vilde jage den ud, men hunden stillede sig imod ham. Så blev han lidt sær ved det og gik hen igjen og læste, men hunden kom ham...
På Sødal er der meget skrumleri. En aften vi sad og spiste meldmad, kom en vogn kjørende ind i gården og op for den store dør. Så siger a til staldkarlen: "Nu skal du ud, Hans." - "Jaja, lad dem først komme af." Vi var en halv snes mennesker inde i folkestuen, og vi hørte allesammen, vognen kjørte hen, hvor de plejede at spænde fra, men da Hans kom ud,...
I en gård lige midt i Limskov by har det været så galt med spøgeri, te de måtte flytte gården, de kunde ikke være der. Nu ligger den oppe oven byen ude på marken. Hver aften, når karlen kom ud og skulde fodre hestene, da gik der en hovedløs hest i grævningen, og den var ligedan i begge ender. Siden lod de den gå og passe sig selv. Da gården var bleven...
Hos Lars Andersen i Lille-Torum var det for en 50 år siden galt med spøgeri. Min moder tjente der, og hun fortæller, at både hendes og husbondens kister kunde blive slåede i, og når de så efter, var der intet at opdage. Når manden skulde ud at fodre hestene, sad der tit én og pilkede ved vognen eller stod i stalden, og somme tider var hestene så urolige...
En juleaften, da folkene på Bratskov havde været oppe i borggården at spise julenadver, skulde staldkarlen ned at fodre hestene. Der er en stor vandpost i den ene side af laden, og der ser han en gammel mand stå og spanke med en kjæp ved porten og prikke i stenene. Han kunde have lyst til at se, hvem det var, og så nu, at skikkelsen var foroverbøjet, og...
