I Nærheden af Kjøbenhavn ligger en Gård, som hedder Sophienlund, og der var Spøgeri, som til Tider var så slemt, at den ene af Bygningerne rystede stærkt, og Folkene frygtede, at den skulde falde sammen. En Gang havde Karlen været ude at kjøre, og da han kom hjem og havde spændt fra, trak han som sædvanlig Hestene ind i Stalden, hvor de skulde stå. De...
I en gård i Glostrup levede foren menneskealder siden en karl ved navn Morten, som for sine udyders skyld fik navnet Morten Gal. Han kunde vende synet for folk og gjøre sorte kunster, derfor frygtede alle for at komme i kast med ham, og især børnene var meget bange for ham og lob deres vej, når de så barn. En gang skulde han krybe igjennem en tromleknop,...
Nissers slagsmål på Trøderup og Kragdrup . . . Stjal foder, slog hinanden ihjel. Nik. Christensen.
På en rude i Torsted præstegård har stået: Torsted er et lille kald, men det foder dog sin mand, hver, som her leve vil, leve kan. Mariane Sanddal, He.
Løvinden foder kun en gang al sin tid, og ungen er da altid død, hvorfor faderen skriger så erbarmelig, at ungen derved opvågner og bliver levende igjen. De vulgi.
Peders dag taer æ foer hende lam ve hende loer å takker hende håsbond for foder. M. Mollor.
Ser man nytårsny ud af vinduet, bliver man slem til at sla i stykker. Går man ud i gården med en ville foder, så nyet kan skinne derpå, forebygger man foderbetryk. P. K. M.
Det plejer at være mod andet vejr, når kreaturerne gjør årre (o: levner foder). Det er så benne at hente andet vejr.
Man skal høste byg i rude og rug i grøde, så får man godt både foder og fode. Nik. Chr.
Når vi kommer til Kyndelmuise, skal det halve af vinterfoderet til kreaturerne være urørt, ei der til den tid mere end det halve forbrugt, bliver foderet for Udt. Vendsyssel. A. 10. Jakobsen., Orritslev.
da.etk.JAT_01_0_00174
Min bedstefader havde en ridehest, og det var det eneste bæst, der var på foder om vinteren, ellers gik de ude allesammen. Han hed Store-Knud og boede i Mollerup ved siden af Jens Bærteisen. De brugte at strø på broen med lyngstrøelse, for at den ene gård ikke skulde mærke, at den anden drog i marken. Enhver vilde være først færdig med sit arbejde. Søren...
Hos en Mand i Øster-Bording var en Nisse til Huse. Så skete det en Vinter, at der var knapt med Foder, og snart var Mandens sluppet op. Men nu viste det sig, hvilken god Husven, Nissen var, for en Morgen stod der en stor Kornstak ved Gården. Nissen havde om Natten flyttet den fra en Gård ved Balle Kirke til Øster-Bording. J. Jensen, Refshale.
På Egeskov skal der være meget spøgeri, siden en jomfru en gang styrtede sig ud fra et vindue og druknede i borggraven. På loftet ligger et barn af træ, som der hver juleaften må lægges rent foder under. v. bennike.
Der var en ni-se i Bolkjær og en i Storegård. Ikke ret langt fra Bolkjær er en lille høj, er Vanghøj, og der lå al tid noget halm ved, når én kom forbi. Det hidrorte fra nissernes slagsmål, da de stjal foder fra hinanden. Kristen Vad.
Stiftsprovst Damgård i Odense var på rejse netop på den tid, hans kone var i gode omstændigheder. Fødselstimen kom, og der blev fodt et barn til verden. Det bliver straks telegraferet til ham, men selvfølgelig med så få ord som mulig, og telegrammet sluttede med : Foder atter. Da det andet barn var kommet til verden, bliver der atter telegraferet til...
da.etk.JAT_06_0_00723
Før Mortens dag må bestene ej skrabes eller pyntes, ti ellers vil de den vinter ikke trives, og foderet, som gives dem, er spildt.
Buse-Niels var så jærnstærk. De havde sådan klaver at bære foder i fra laden og til hovederne, og der kunde Buse-Niels tage en trave skaftehavre (o: utorsken h.) og bære på én gang i en klave og så en pige og så en stor sten. Det gik han da med over gården i Overgård. Pigen vidste han af der var inde i traven, men stenen vidste han ikke af. De troede jo...
Kvielæsset (kvædelæsset) kaldes det sidste læs foder, der bjærges hjem i hostens tid. Er det ikke alt for stort, skal der ages på det, og den, der ager, har den pligt at synge viser oppe på læsset. E. T. K.
Inden urten kommer i gjærekarret, skal man lægge eu lille glød der i og én der under. Først hælder man så tre slatter urt i karret (for foder o. s. v.) Gudbjærg. F. L. Grundtvig.
Skjærtorsdag aften skulde alt bagerovnstøjet være inden døre, da ellers heksene vil tage det, og ride til Bloksbjærg på det. Deu aften viser der sig ingen skader, da heksene også rider på dem. Den dag skulde mau have stål over døre og foder, for at det ikke skulde forhekses. P. K. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00397
