Det var et år, min egen kone lavede til barsel, og så var hun så simpel, te der var ingen, som troede, hun havde levet. En dag, hun var gået i byen med barselmad til en kone i nærheden, og jeg sidder i al stilhed og læser i en bog og er ene i huset, da stod der en træstol inde i stuen, og så var der noget som en tækkevol, der gav to slag på stolen, te...
Slagsmål imellem Klokmose-nissen og Fastergårdsnissen. Denne undskyldte sig med, at det blot var hans eget foder, han gik med, og derfor vandt han, da han havde retten på sin side. «Den nisse, der har uret, kan aldrig stå sig,» siger folk. Der blev en pøl eller en plump, som endnu hedder Nissesig. Men den samme nat havde en karl fra Klokmose været ovre...
I et meget knapt foderår var de gårde, der havde en dygtig nisse, godt farne, ti disse små, men stærke puslinger var rigtig 'gode til at bjærge til den mand, hvor de havde taget ophold, og således havde Herningsholm og Gjellerup præstegård hver en ret god uisse. De stjal en nat fra hverandre en god dragt foder, hvormed de modtes på engen mellem...
Det er almindelig tro her, at ethvert menneske ved fodselen får tildelt sin skjæbne, og at ingen kan unddrage sig dennes tilskikkelser. Ret ofte kan man høre sådanne udbrud som: De sku jo no vee søen, eller: De ka jo it hlyw andelerens . og mange mennesker finder sig med resignation i de tungeste sorger. Af denne grund undlader mange at hente læge i...
I stormfloden 1825 gik vandet ind ad vinduerne her, men 1838 blev stuehuset bygget om, og manden fyldte grunden så meget op, at der var 6 trapper op til døren. Stalden derimod var så lav, at de 1839 i floden don gang måtte fore svin, kalve og får ind i stuehuset. Køerne stod i vand til midtside. Vandet var kun inde en times tid, så flod det væk igjen....
En mand fra Sjælland havde kjøbt en lille gård i Grewj-egnen. men flere uheld slog sig til for ham, især var det galt med hans heste, koer og får. Så beklagede han sig til en gammel smed, der nu havde en gård med en stor og god besætning, og da Sjællænderen lod sig forstå med. at der måske var én, der havde påført ham ulykkerne, siger smeden: >Det er...
Peder Lime var lærer i Rud, Sagsild sogn. Han havde forst gået om og tigget, var så bleven kusk hos en præst og blev endelig skolelærer. Han gik meget med bart hoved og skjorteærmer og vanter på. Han sad i meget små kår, og havde en stor borneflok at forsørge. Det var i den tid, de havde de gale penge. Når han havde penge, kjøbte han boger, om de end led...
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
En Tjenestekarl fortæller følgende: Jeg tjente på en af de største Mønstergårde i Kjeldby Sogn. Så en Aften siger min Husbond til mig, om jeg ikke kunde stå tidlig op næste Morgen og fodre Hestene, da de skulde to Gange til Stege den Dag med Korn, og Dagene nu var så korte. Jeg vågnede så i den Tanke, at Klokken nu var en 5, 6, stod op og tændte Lygten,...
I Rogntved i Ug ilt hørte man for en 70 År siden, at der om Natten blev hældt flere Kar Vand i en Kobberkjedel, der havde været brugt til Brændevinsbrænding, men om Morgenen efter var der ingen Ting at se. Der rumsteredes også med Kar og Baljer i Bryggerset, og en gammel Kvinde, der var i Gården, udbrød, når hun gik der ude, og Karrene begyndte at flytte...
En Mand, der i sine unge Dage havde tjent Amtsprovst Bendix i Vestervig, fortalte en Gang følgende: A kjørte for Provsten til Tyholm, og da vi ved Aftenstid kom til Tybjærg, blev Hestene på en Gang stædige, så at det ikke var muligt at drive dem af Stedet, de stod, som om både de og Vognen var naglede til Pletten. Så siger Provsten til mig: »Gå foran den...
Der var en Gårdbo i Stempegård i Børglum Sogn det var da i den ene af de to Gårde af det Navn, og han havde en rød Ko at passe, og den skaffede han Foder til. Nu var det en Bestemmelse, at han hver Aften skulde have søde Grød og Smør i Grøden, og det fik han jo i flere År. Men så var det en Aften, Konen vilde have ham lidt til Bedste, og så kom hun...
For nogle År siden, men det er da ikke længere tilbage, end at jeg kan huske det, var der en Mand i Søndervrå, og han havde en Bås i sit Kohus, som der altid var Uheld ved. Hans eneste Barn var en lille Pige, og da hun blev så stor, at hun kunde gå ud og lege, lagde Moderen Mærke til, at der tit kom en anden lille Pige og legede med hende, og hun tog...
Når eu hest haver forfangen sig, skal man lade ham på begge bovårerue og strengårerne og strø rugmel derudi. Item: Der findes en åre udi hans højre øre benved tre fingersbredt fra det øverste på øret, samme åre skal mau skjære korsvis over, og gnid deu med salt; så snart som det bloder, bliver det bedre. Aliter: Tag tør hønsemog og malurt og kom på nogle...
For springorm, som nu i disse tider er meget gemen. Gud hjælpe. Om aftenen tilforn, forend man om morgenen noget bæst vil indgive, da skal han, når klokken er tre, tage foderet fra hanuem osf ikke give ham hverken vand eller æde forend cm andendagen, klokken er 12. Og da skal man om morgenen tidlig, forend solen opstår, som skal være en fredag, indgive...
I Øsse boede en mand, i hvis hus der gik meget hekseri for sig. Når han havde givet hans kreaturer og gik ud fra dem, så lå foderet i grævningen, og når de kom noget i deres nattergryde og gik fra det, så kom det af gryden, uden at nogen vidste, hvordan det gik til, og gryden var torn. Datteren i gården sagde, at der undertiden om dagen gik en lille mand...
En mand på Spangerhede, der hed Færch, han solgte en hest til Ålborg for 600 rigsdaler. I samme tid tjente en karl der som kusk, han hed Jens Snårup og havde været dragon i Randers og var vant til at ride. Så red han på en dragonhest og havde den solgte hest ved hånden. Da han kom til Langbro kro på hjemvejen, gik han derind og vilde have en snaps og en...
I ældre tider havde de nisser ved de store gårde, og dem, der var rigtig formuende, de havde gjærne et par stykker. Disse folk gik da aldrig i fodertrang, og de kunde have så mange kreaturer for resten, som de vilde og kunde have i deres huse. Men nisserne skulde have lidt aparte kost. De vilde gjærne have sødgrød (boghvedegrød) til middag . . . Der kom...
I Havreballe var to mænd, og den ene af dem havde en nisse. I samme gård var to sorte heste, og dem skaffede nissen foder til. Den stjal også de andre solle folks foder hen om vinteren, for der var kun gjærdet lidt imellem hver sit rum i den fælles lade. Den anden gård ejedes af en ung enke, og hende kunde nissen så meget nemmere stjæle foder fra (men...
Nisserne er nogle små grå væsener med spidse luer, og i gamle dage var der næsten én i hver gård, som gik og gjorde både gavn og spilopper. Nissen tog foderet fra de kreaturer, han ikke kunde lide, og gav det til andre, han syntes bedre om, derfor var der enkelte fede dyr mellem de magre. Nissen skulde have noget at spise hver(?) aften, helst mælk og...
