133 datasets found
Danish Keywords: foder Place of Narration: Bavnhøjgård Sengeløse ved Tåstrup
Blasius (3. februar) skal de lægge en visk ærtehalm ud på en snedrive og passe på, om den bliver liggende. Hvis den blæser væk, kan de lade den blæse væk, for så kommer de ikke til at trænge til den : men hvis den bliver liggende, skal de tage den ind og passe på den, for så får de nok brug for den, det bliver da knapt om foderet. Kr, Skovmand.
Kyndelmisse nat bærer man en ville bo ud i garden. Kyndelmisse dag ad aften ser man efter; er det blæst bort, kan man røgte lige sa meget, man vil. og behøver ikke at spare på foderet; ligger det der endnu, skal man samle det nøje op og det ind, og må så derefter ikke bruge mere bo hver gang, end man kan gnide af gulvet med sin ryg. 597 0g 598 P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00597
En mand i Skrannerup skuldr gjøre hove til So, og så red han til hove på et gammelt helmis. Han tog et trug med i fodersækken, for at det skulde se ud, som han havde foder med. Men han fik jo hesten staldet ind pa gården og fik karlene til at smide noget foder fur den. Pa den måde fik han den godt fodret. Han havde heller ikke mad med, og nar han så kom...
Mens kvægpesten var, havde de i en gård i Nielstrup flyet en hvid kvie over til Langskov på foder. Den gang pesten var så forbi, kom mændene sammen, og dem fra Nielstrup spurgte Langskovmanden om: “Hvordan har dine bestået sygen?” — “De er døde hver og en”, svarede han, “a har kun en hvid kvie i mit nøds, og det er ikke en gang min egen”. — “Ja, da har...
da.etk.JAH_01_0_00276
Den kloge Kone i Tjørnehoved besøgtes for 50 År siden langt mere end nu. Når man ikke kunde få Smør, udleverede hun nogle Uldgarns Tråde, som enten skulde bindes på Koen eller gives den ind med Foderet, og de måtte ikke tabes på Gulvet. Der måtte heller ikke tales imens. Hun sagde altid, at der vilde komme én og låne noget, men det måtte man ikke. Samme...
da.etk.DSnr_06_0_00333
Lars Madsens Farfader i Martofte hed også Lars Madsen. Han havde en Karl, der var klog. Når han skulde ud og fodre Kræet, og den gamle Mand i Gården fulgte med ham, kunde han få Nykker til at lade den gamle, der gik med Foderet, til at lægge det ved Bagenden af Kræet. »Hvordan er det, I bærer jer ad med at give Kræet,« sagde Karlen, og så opdagede...
da.etk.DSnr_06_0_00128
På Kjølske så det ud, som en Ko havde fået Kalv. Røgteren kunde ikke ene bære Kalven bort, og da to Piger i det samme kom ud at malke, vilde de hjælpe ham. De fik så Kalven i en Foderkurv og slæbte af med den. Men den var så tung, at de næsten ikke kunde bære den. Endelig fik de den slæbt uden til, og der hoppede han af Kurven og op på Siden af Taget og...
da.etk.DSnr_02_B_00173
Der var to Nisser, den ene var i Emmersbøl og den anden i Hostrup. De stjal Foder fra hinanden, og en Aften kom de imod hinanden, da de gik med deres Byldter. Så kom de til at slås, og på det Sted, er der endnu et stort Gaf ned i Jorden. Det er ved et Sommerdige Og let at se. Mathias Pedersen, Ribe. De moder for Vandet om Sommeren, at det ikke skal gå op...
da.etk.DSnr_02_B_00166
Gårdene Astrup, He sogn, og Sørup, Torat ed sogn, havde i gamle dage hver sin nisse. Derom går folgende sagn. Nisserne vilde en vinter, da foderet var knapt, stjæle fra hinanden og bringe det til hver sit opholdsted for at give kreaturerne det. Nu traf det sig en nat, at begge nisserne modtea på heden imellem begge gårdene, hver med eu del foder, Bom de...
I ældre tid såede de byg æpå græs, for de havde ikke foder. Altså er meningen den, at hæsterne gik ude. Sà skulde de have for byglandsploven, og en kone i Alstrup, som den gang var en tos, hun skulde gå ned til kreaturerne i kjæret efter bæsterne, som også gik der nede. Da ser hun, der kommer en bitte ussel én og sætter ud til fjorden. Det var da et...
da.etk.DS_01_0_00221
Således fortælles, at i en gård i Hårslev var brænde vinstøjet i fuld gang, da beboerne af nogle gode venner i Ganib blev underrettede om, at inkvisitionen var ankommen der og vild derfra til Hårslev. De kom da straks boghvedesåer på mæske karret for at holde dampen nede, lagde noget hø eller foder nte< æg i som en hønserede i kjedelhiillet, og da nu...
Anno 1660 den 20. junius havde vi freds bededag efter den store uro, som har været her på tredje år. — Anno 1654 udi sædetiden in april kunde man kjobe en skjæppe byg for 11 sk. og ringere, en skjæppe rug for 9 à 10 sk., en skjæppe havre for 4 à 5 sk. Arene tilforn ni. 53, 52 og 51, da kostede skjæppen, rug over 3 mark, byg 2 mark 4 sk., havre 1 mark 2...
da.etk.JAT_01_0_01615
Hr. Knud Storm i Gjellerup var så gruttende stærk. Han kunde tage en tønde rug i en strikke i hans lillefinger. Min fader tjente ham som avlskarl. Så vilde han tage bæsterne hjem og give dem et foder, imens han spiste meldmad, og til samme tid spiste en daglejer, Knud Povlsen, også meldmad. Han skulde tærske sæderug. Præsten kaldte på ham og sagde: “Gå...
da.etk.JAH_06_0_00872
Blot udhusene var af stampet ler. Jeg har set dem i Hvingel. Væggene var 5 kvarter tykke forneden og 3 kvarter foroven. En mand dér havde bygget sådan, at der stod 4 store sten på enden, én i hvert hjørne, og rammen la så på dem sammen med væggen, men der vilde det altid slå revne ved de sten. Selve de stampede vægge revnede derimod aldrig. Foderet var...
da.etk.JAH_03_0_00029
Fæsygen var så stræng her i byen, at der var ikke uden 4 stude i Vestergård her oppe på skolemarken, alt det andet var uddod. Sa blev der kjendt dem det rad, at de skulde drile i en egestolpe, til de fik ild, og drive studene over den røg. Det var i en port, de vilde drile den ild, og studene fik sådan lyst til at stå der i porten og slikke den rog i...
da.etk.JAH_01_0_00283
En fattig Nordmand kom ind et Sted og bad om noget i Guds Navn, men blev bortvist. Da han kom uden for Gården, gik han langs med Stalden. Der stod en Luge åben, og indenfor stod en blisset Hest og gumrede, som Hestene gjør, når Krybben er tom, for at kalde på Røgteren. Så hørte man Nordmanden sige: »Stakkels Blis, du har snart fortæret dit sidste Foder.«...
For omtrent 60 År siden kunde man i enkelte Nætter høre i Gården Rogntved i Ugilt, at Hakkelsekisten blev brugt på Loen. Der blev skåret med de bestemte taktfaste Slag, som tydelig hørtes, hvorimod man ikke bestemt kunde høre, at Kniven gik igjennem Foderet. Når Hakkelsekniven blev taget af Kisten om Aftenen, eller den stilledes bagved Sagsens...
da.etk.DSnr_05_0_01045
Der var to Gårdmænd i Vandtore, som hver havde en Nisse, og Gårdene lå på hver sin Side af Søen. Så var Nissen i den ene Gård bleven vred på den Mand, han boede hos, og vilde gjøre ham Fortræd, og han tog da et Knippe Ærtefoder og vilde bære over til den anden. Han slæbte så af med det og vilde gå over Isen, men Folkene fik ham at se og vilde hindre det,...
da.etk.DSnr_02_B_00220
Deres Fodring slap op på Palsgård. Men så havde de en Nisse, og han fulgte med Ladefogden til Jensgård at stjæle Foder, der havde de nemlig to Hæsse stående udenfor. Nissen tog nu den ene, og Ladefogden tog én Byldt. Da de kom hen til den store Bro, der er midtvejs mellem Gårdene, blev Ladefogden træt og sagde: »Sæt dig og hvil dig.« Det forstod han...
da.etk.DSnr_02_B_00145
En Mand i Ajstrup havde tre Nisser, der fodrede hans Kreaturer godt. En Aften skjulte han sig i en Krog af Loen for at se, hvordan de bar sig ad. Den første kom da med en Halmbrønge, kastede den på Gulvet og sagde: »Fyha!« Den anden gjorde ligeså. Den tredje kom med nogle få Bånd, som han også kastede, og sagde: »Fyha!« Så siger Manden til ham: »Du har...
da.etk.DSnr_02_B_00143