En mand fra Smed&trup kom til nogle mænd, og dem spørger han, om han kunde komme op at age med. Nej, de havde ingen plads. Så kjorte de lidt, da blev deres hest så lam, at den kunde ikke gå af stedet. Så nåede han dem. Hvorfor de kjorte ikke? Nej, deres hest var lam. Å, det betød vel ikke noget. Hau tog benet op og strøg glat hen over foden med sin...
Et andet sted på Ammidshøl mark nemlig ved Tybogården, brændte også lys. Det var den gang matrikulen gik over landet. Matrikulsmesteren sagde, at når han fik det at se, skulde han nok afstikke en line, så de kunde grave på pladsen den næste dag. Men lyset viste sig aldrig, mens de var her. Siden plejede sønnen der og fandt en sort gryde, og sa kom de til...
Uldum kromands kone blev jordet. Lige efter at præsten havde kastet jord på, siger kromanden: Blandt andet snak, er der ingen, der har kalveskind at sælge? Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
Når Wolle Golld fra Bjerre herred kom til Thomas Pedersens gård i Gårslev, hvor de havde en streng hund, så skulde den aldrig kny ad ham. Han måtte have kunnet noget. Vilhelm Udesen, Ammidsbøl.
Der lå en sten på Ammidsbøl mark tæt ved krattet, og der blev 51 læs sten af den, da den blev kløvet. De blev lagt under en gård i Rugsted. På den sten brændte et lys hver eneste nat. En gammel kone, de kaldte æ Vendelbokonc, hun gik en gang med en sti, der forte gjennem krattet, og hun sagde, at hun så en sort hund ligge på stenen. Ingen turde længe...
Den tid a tjente i Starup, sagde den gamle mand til mig: «Pas på, Vilhelm, du går ikke for meget på gaden og ikke kommer til æ hvide lam.» «A, det er ikke andet, end I vil ræde mig.» Men så en aften, mig og karlen i nabogården stod udenfor, da kommer lammet ud fra kirkesiden og hen forbi Thomas Skomagers hus og så imod os. «Hvad er det ?» siger a. «Det...
Der var én ude ved Blåkjcer-Viuf landevej, der var forbyt. Forældrene boede i et lille hus lidt derfra. Han fik mange jøwle-penge for at lade sig se. "Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
Der var en bjærgmand i Viuf en gang, og ingen vidste af, at han var der. Den mand, der boede i Hans Nielsens gård i Viuf, han sagde en dag til hans karl, at han skulde kjøre til mølle. Da han så kommer ud tilde høje ved møllevejen, så gik der en bjærgmand ude. Han løb ned i højen, men karlen tog et par sten og kylte ned i det hul, han var gået ind ad. Så...
Mig og min broder gik og ledte om vore får, og da så vi en bjærgmand ude ved Viuf møllevej. Han var i en lille grå kjole og foer af ned i højen. Vilhelm TJdesen, Ammidsbøl.
Jakob Damborg kunde også slå søm i foden af en hest uden at komme til den, og så blev den halt og kunde ikke gå. Kristen Bæk, Støvring.
Inden pigen går i seng nytårsaften, gjør hun endnu et forsog på at vide noget om, hvad året vil give. Hun kaster skjodeslost sin træsko af foden bag sig, og af dens stilling mod døren tager hun varsel, om hun skal blive i sin tjeneste eller flytte. H. Br.
da.etk.JAT_04_0_00280
I det norderste og vesterske Hus i Store-Brøndum var der to Huller på vestre Ende nede ved Foden af Huset, og der skulde bestandig være Åbning. Det var, som noget havde Fart der ud og ind ad. Hans Lund, Madum Sø. Brøndum S., Helium H.
Hvor en hest har væltet sig, skal man spytte, før foden sættes der. Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup.
Når man løber tre gange omkring huset med sine bare fødder i den første sne, der falder, får man ikke frost i fødderne det år. Lars Frederiksen.
I Hjølund høj i Kragelund har der været bjærgmænd. En miner her i sognet, som de kaldte GamleAdam, så eu aften tre bjærgmænd gå ind i højen, og han har mange aftener og nætter set lys på og ved foden af bakken. J. Jensen, Refph.
Ser man storken flyvende, skal man forlade sin plads, Men stående, får man lov at blive. Vestgjæll. Mart. D.
Når man såer, da skal hånden og foden fulges ad, som ordsproget lyder: In gerendo manus congruere debet cum pede. 0: Hàuden bør, nær man suer, følge foden. Borge Pedersen.
Morten Grimskjæg havde en hund, der lå ved hans fødder om natten. Hans kone hed Kristiane. De lå nede i Rese?i en gang i en lade, og så lavede hun en stor pandekage mens han var ude at fægte, og åd den selv alt sammen. Da han kom tilbage, kom de op at slås, og hun fik bank. Peder Christensen, Rottesgård.
Indtil a var 18 ar, tjente a uden løn, a gik blot for foden, og de gav mig af godvillighed et pund hosetov og så et par træsko. Det var i 1844. Sa kom der en karl fra Hadbjærg der ud på egnen, og han skulde skaffe en rask tjenestedreng. Han lovede mig 4 daler og 4 alen vadmel, 8 alen lærred, et pund hosetov og et par træskoT dersom a vilde følge med ham,...
da.etk.JAH_03_0_00483
