Den, der dræber en Lindorm, må ikke komme tilbage til Stedet, hvor Drabet er udført, da dette vil koste ham Livet. Ovre i Jylland boede en Mand, som kunde uddrive Rotter og Mus, og da Samsingerne var meget plagede af sådanne, blev der sendt Bud over til ham, om han ikke vilde komme her over at øve sin Kunst. Det vilde han nok, men for at sikre sig mod en...
I Råby Skov ligger en stor, lang og bred Hald, hvilken de kalder Kjelds Hald. Der siges, at der en skulde haft sin Værelse under eller hos forne Hald ved Navn Kjeld Runsk, og denne Kjeld at skulle have et Runekjævle. Til denne Kjeld Runsk siges, at den, som miste Bruden ved Brudebænk, skulle gået til hannem, vænet og klaget sig storlig for sin Brud, han...
En Pige på Lundhede Gård i Estvad Sogn fortalte, at mens hun som Barn var hjemme i Forældrenes Hus i Durup, lå hun en Nat og så grangivelig nogle små Puslinger komme op af Jorden. De var klædte som Piger, og én af dem havde Stunter på. Disse var grøntkantede, det så hun så tydelig, for det var helt månelyst der inde i Kammeret. De gik så hen til Vuggen...
Vi havde en gammel Hjorde her i Byen, der hed Jens Hald, han passede alt Kjærbølling Kræ, og så havde han et Byhorn, når han fløjt i det om Morningen, så skulde Byens Folk komme med Kræet, og når han fløjt om Aftningen, så skulde de komme og hente det. En Aften han kom hjem, da manglede han en Ko. Så gik han jo ud i Marken igjen for at ville finde den....
Der ligger et Hus ved Foden af en høj Bakke i Toksværd Sogn, og deri boer Trolde. Manden i Huset kom en Nat kj ørende ned ad Bakken og vilde hjem. Da syntes han, der var et underligt Spektakel nede under Vejen. Så spændte han fra og gik ind og fik noget Mad. Konen havde brygget den Dag, og Øllet stod ude i Kjøkkenet i et Kar. Bedst som han spiser, hører...
Der var en præst i Ringive, der hed Anker Bork, og han havde en søn, der hed Anker. Han og en mand fra Smedstrup, der hed Niels Sørensen, de fulgtes ad på en vej, og så kommer der én ridende om ved dem, og han red så meget rask. Så siger Anker til manden, han fulgtes med, om han troede ikke, de kunde nå ham. »Hvordan skulde vi kunne nå ham, han er kommen...
På vejen fra Gjersbøl til Kollerup ret nord for Snedsted er et vadested over Kallerup å, som kaldes Kollerup vodested. Der er ikke andet end vand og dynd at se, men man kjører dog dristig over uden at synke igjennem, hvorimod der er bundløst ved siden af. En sølle hyrdedreng havde læst Fanden til sig og kunde ikke blive af med ham igjen. Han spurgte:...
Hvert efterår, når rugen er inde, ser man altid tre lys brænde ved Rugbjærg, og de vimper altid op og ned. Spørger man, hvad det er, så svarer folk: »Ja, det er Bråvrup trædeild.« De er fremkomne på følgende måde. En mand solgte sin løkke til en anden mand og tog betaling for den. Men samme nat døde manden, og der var ingen skrifter på handelen. Det kom...
Ved Stenildmosegård var en mose, de kalder Kirkemose, og den stod frossen, for det var om vinterdage. Nogle piger var ovre at karte på gården, og da der den gang ingen bro var lagt over åen, skulde de rides hjem om aftenen. Manden sad på en hest, og en pige ved ham, og en anden pige kom ene op på et andet øg, for hun var en villere rytter. Den gang de...
Fristrup ligger vesten for Ry å og hører til Åby sogn. En mand her var en dag i hoverirejse med flere til N.-Sundby, og der drak han kanske vel meget og kom ikke fra byen før over midnat, for han snalrede vel meget. Da han nu endelig kom til Kølvreng, en fjerdingvej fra hans hjem, hører han noget skrige ynkelig: "Jeg fryser mine fødder!" - "Hvorfor...
For et halvhundrede år siden var to mænd i S.-Nissum, der hed Niels Kjær og Anders Sønderby. De var fiskeslæbere, (d: de kjørte til markeder med fersk eller tør fisk). En gang kjørte de til Horsens med tør fisk. Det var en lang tur, og vejene var sandede og dårlige, så det tog mange dage. De plejede at overnatte i bøndergårde, ti der var ingen kroer i...
Et skib sejlede langs her med vestkysten, og da kom der sørøvere efter det. Da kaptejnen nu så, at han ikke kunde bjærge sig, besluttede han at frelse hans penge, han havde en stor kasse fuld af guld. Så lod han hans søn sejle til land med dem i en båd, for at han der skulde gjemme dem indtil videre, og så mente han vel siden at kunne få dem igjen. Det...
Ovre i Jylland boede en mand, som kunde uddrive rotter og mus, og da Samsingerne var meget plagede af sådanne, blev der sendt bud over til ham, om han ikke vilde komme for at øve sin kunst. Det vilde han nok, men for at sikre sig mod en lindorm, hvis en sådan skulde findes herovre, forlangte han, at de skulde tænde og vedligeholde et stort bål, samt...
På Bogo havde de en gang en forfærdelig hob snoge og hugorme og sådant noget kryb, men så var der en mand i Sortso på Falster, der kunde udrydde sådant noget, og ham sendte Bogøerne bud til og bad ham, om han ikke vilde komme og befri dem for det. Han rejste til Bogø og blev enig med beboerne der ovre på den måde, at han vilde tage sig på at ødelægge alt...
Dweler: skjelknolde på udyrket jord; bomling: halvvoksen pige (om drenge hedder det: klor); stomling: barn på 57 år (begge kjøn); hwege: være rastløs, virksom; biel: stræbsom ; trøjen: stædig, krådden ; flamsk: voldsom, overdreven ; glorøn: glubende, voldsom; hwå^'ens: hovedende af en seng; puggi: rig ved overdreven sparsomhed; fonsig: skikkelig; jærrm...
Stikker man sig til blods, idet man syer pa en andens tøj, er denne en god kirkegjænger.
Der var en Svensker, der hed (histavHagemann, og det var ret en forvoven krop. En gang red han af ene storhed pà hans hest op på et mølleloft og vilde have redet ud af vinduet. Men så forbod de ham det. Så kjøbte han en stor puddel og smed den ud af vinduet, og den sprak. Så kunde han nok skjønne, at hans hvide mær heller ikke kunde have holdt. Han boede...
Min fader rejste meget omkring, og så kom han nede i Silkeborg-egnen til at ligge ved et par gamle mollerfolk, mens han var på den kant. Så skulde han en gang, han atter kommer der, med dem omkring og se, hvordan de havde formeret deres gods, siden han sidst var hos dem. Så kommer de også op på loftet, og der står en hel mængde hvide ligkister. Han...
Der var Lerkakkelovn i Jørgens Stue på Birkebæk, og der sad han foran den og varmede sine Fødder på en bred Kampesten, som lå der, og sad og røg af sin Pibe. Konen, Kirsten Birkebæk, stod i Loen og tarsk, for hun tog sig af Avlen. Når Jørgen gik ud at praktisere, havde han Krampetræsko på og hvide Strømper og sid Frakke og høj stor Hat, hvori han...
Det var i den Tid, da Jernbanen blev anlagt her i Egnen, da kom der en Sjællænder her over og arbejdede ved Banen. Han var nok bleven skilt ved Konen der ovre, efter hvad vi kunde forstå, og nogle vilde også fortælle, han havde gjort falsk Ed en Gang. Han sad så til Leje hos os det var den Gang, vi var ved Møllen og havde et Kammer der ovre i Møllen....
