Der var en kroerdatter, der døde. Så fik de fat i en sypige, der skulde hjælpe den afdødes søster at sy ligtøjct, det var nu skikken den gang. De sidder altså ved bordet og syer, og så falder det sypigen for munden: Tor du sidde ene her inde? For liget lå på strå i den samme stue. Ja, det turde hun godt, og så går sypigen ud, men datteren sidder og...
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. Tag du nu ved tyren, siger han, så holder a koen. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
Der rær én nede p§ Børdal, de kaldte ham Kræn Dal, og han havde en husholder, som han lokkede, og så gjorde hun barnemord, og det hk han hende til. Xu skulde de begge to have været i slaveriet, men hende betalte han for, og han lejede en anden til at være slave for sig, men han skulde alligevel i slavedragt hvert år på kongens fødselsdag. Så gjorde han...
Der boede en mand lige sydvest for Hviclbjærg kirke, og hans køer blev malkede om natten. Så kom han jo i tanker om at ville have det undersøgt, hvem det var, og han render da ud en nat i hans indreklæder. Da sad der også én og malkede. Han spørger den nu om, hvem det er. Det er den sølle An' Dynbo, svarer det. Men efter gammel snak var det nu ikke...
Cancelliråd Holstein i Dalsgård var en dygtig forhørsdommer, som vi nu skal hore. Der kom et par mandfolk og et kvindfolk og skulde forhøres af ham, og der skulde da imidlertid holdes vagt over dem under deres ophold hos sognefogderne i Hørup, Hinge og Vinderslev, én hvert sted, for at de ikke skulde snakke sammen. Den første dag fik han ikke noget ud af...
En mand i Emborg kloster, der hed Per Andersen, han vilde rejse op sonderpå og besoge noget familie. Som han så kjørte, vilde han rive ild til hans pibe og får jo hans fyrtøj op. Så tager han hans tegnebog af lommen og vil rive en feindalerseddel ud at tænde ved, og der flyver flere af sedlerne ud, og de blæser hen på marken. Sa smider kusken tommerne...
Gjøgeurten kaldes hos Almuen »Jærnurten« eller »Fandens Hånd og Vorherres Hånd«, og der fortælles, at man kan lukke Låse op med den. For nu at sikre sig at man får den rette, skal man bære sig ad på følgende Måde: Man opsøger en Digesvales Bede, som man stopper til, medens Svalen er ude, og på Jorden under Hullet udbreder man et ildrødt Tørklæde. Når så...
Der går en Sti fra Hingeballe ned til Vinderslevsgårds Enge. Den skal det være meget farligt at færdes ad ved Nattetid, for man bliver altid skubbet ud fra Stien, idet der kommer en løbende i en sådan Fart, at det er grusseligt, og ham må man vige for. Herom fortælles en gammel Historie. Skytten på Vinderslevgård var bleven gode Venner med Skovfogdens...
Jeg tjente på Mosegård, da jeg kuns var en Knægt. Fastelavns-Mandag gik de til Gilde hver Karl så nær som en, ham og så mig vi blev hjemme. Nu sidder vi om Aftenen inde ved de Piger, der var bleven hjemme, og de sad og kartede. Da det så blev hen ad Midnat, og vi skulde i Seng, sagde Pigerne til os: »Pas nu på, den hvide Jomfru kommer ikke efter jer.« ...
Der var en præst, men hvor han boede, det kan a ikke sige, han havde kun et eneste barn, og det var en pige. Så træffer det en sommerdag, det var sådan et rart vejr, at hsn tager denher lille pige med ud at spasere, og som de går så op og ned ved deres korn, så siger præsten til pigen: »A, sikken dejlig avl vi har fremfor vore naboer-« »Ja, hvem takker...
De skal passe på det første æg, ravnene de gjør i reden, og skrive et kors på det. Det første æg bliver også først udruget, også snart det æg sprækker, og ungen kommer ud, så må de passe at være til rede og tage den og hænge i en tråd lige oven over redet. Så flyver ravnen hen og henter en Stensurt og putter den i næbbet af ungen. Så er den usynlig. Den,...
Nede i Højslev sad nogle og svirede og bandte og spilte kort, og det regnede og blæste og var ondt vejrlig. En af de villeste til at bande blev pistræugt og skulde ud at hælde hans vand fra kartoflerne. Da han nu kom ud i gården, så han en person, der stod op til en vogn. »Hvad står du her efter?« det var, som han kunde bande, ikke vejrlig at stå her...
På en gård i egnen syd for Hobro var en gårdmand, der havde en eneste datter, og hun blev frugtsommelig. Det blev jo dulgt, men folk tvivlede nok på, det var sådan. Så kommer jo tiden, at hun føder barnet, men det sker sådan, at moderen tager hende op i storstuen og er hende behjælpelig dermed. De havde to piger, der nok kunde forstå, at der var noget...
Nytårsaften, den gang de havde fået deres nætter, gav de dem til at spille kort om pebernødder på Hestehave. Så var der sådant et levnet på hunden. Den stod bunden uden for stalddoren, og Jens Hårby vilde da ud at se, hvad der var ved det med den. Så kunde han se, det var gårdboen, der drillede hunden. Han sad i et svalehul oven stalddøren og puttede så...
Når skaderne skræpper (skrægger), så kommer der fremmede. Ant. N., II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01184
Knappenool å knyww ska kjærlihie fædryww, gafler å skier dænd atter ska fåraier. Ingeborg Christiansen. Sidste halvdel af verset har Hans Andersen, Sinding, og Ida Falbe Hansen sådan: men so/nool å skejer ska kjærlighied fåmejer. A. Bindesbøl har: guldringe og sølvskeer skal kj . . . .
da.etk.JAT_03_0_00549
En mand fortalte mig en dag følgende: Da der var skabt alle slags folk, manglede Svenskerne. Men så en dag blev Moses så vred og slog med sin stav så hårdt på en kokase, at der sprang en skikkelse som et menneske op der af, og det blev til en Svensker. Han og hans afkom var al tid i vejen for andre mennesker. Derfor er Svenskerne så ilde lidt, hvor de...
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
da.etk.JAH_06_0_00374
Mads Klavsen i Vejby og Mads Olesen i Ejstrup de vilde gjore julebesøg hos min fader. Så sad de nu og fik en bid brød til deres meldmad. Da siger min fader: De er bleven så meget i bande til at stjæle fra mig i den sidste tid, det er snart ikke til at være bat (o: tjent) med. À kommer til at vise det igjen, og det er a snart kjed af, for det er så længe...
Der var to brødre, den ene var bosat i Vandborg (?), og han hed Jørgen, den anden Søren. Dem var folk så gruelig bange for, for de vilde tage selv og bedrage. Så træner det sådan, at der strandede en bitte norsk jagt, og han forliste det hele, den stakkel. De kom nok levende til land, men vintertide var det, og herremanden på Bøvling tog det. der var. Så...
