Der var en smed, der var dragon i Randers. Når de skulde ud at møde på pladsen, sad han altid, mens de andre red ud, på en halmbrønge i Norreport, men når de kom ud på pladsen, holdt han i det geled, hvor han skulde være. Det var ikke én dag, men det var hver dag. Så blev han straffet et par gange for det, men det hjalp lige meget, han sad lige godt på...
A har kjeudtMads Lunde i Dejbjærg i min lille drengetid. Han sagde om sig selv, at han havde skødt en gård op og fået et hus for. Han gik meget på jagt sammeu med gamle Thomas Andbæk. En dag de gik hjem ad, fløj en and op. Så siger Thomas: »Den er for langt heune.« ;>Kan en se den?< siger Mads. »Ja«, siger Thomas, »der flyver den.« Mads bøssen...
På Klavshohn i nærheden af Døssing var en herremand, som bønderne ikke lidd så meget godt. De mente jo, han havde gjort bestemmelse med den Slemme om, hvor længe han skulde leve. En dag bliver han syg øg går til sengs. Så kommer Sale præst og en anden herremand ind for at se til ham, og som de sidder og prater med ham, så flyver døren op, og der kommer...
Der boede to gamle folk i Nørre-Onslld, og de flyttede til Nørbeg og kom til at bo i hus sammen med to gamle folk, så nu var de sammen alle fire i huset der. Så døde manden fra Onsild. Nu kunde den anden mand ikke godt være ved de to kvinder eller komme til rette med dem, og så flyttede konen fra Nørre-Onsild derover igjen. Kort efter hænger manden i...
Gjenfærdet i Sønder-Omne. Som præsten sidder en aften i sit kammer, viser den døde kone sig for ham og siger, at hvis han ikke får sagen i rigtighed inden tre solemærker, skal det gå ham galt. Præsten skynder sig da til Vejle dagen efter, men enten han nu ikke traf fogden hjemme, eller der var for stor uorden i sagerne, nok er det, han havde ikke større...
Der strandede et skib ved Vesterhavet. Det kom sejlende så stille, og folk mærkede jo nok, at det ikke sådan var rigtig fat med det. Så flyver Vesterboerne jo ned til det og skulde fange noget, som også de gjorde, for der var en stor ladning på skibet, men alle folkene var uddøde. De begyndte nu at gribe og tage, hvad der var, men der forgreb de dem på...
En kniplingskræmmer og hans kone forsvandt én nat i Roslev Jcjær. Siden den tid blev der sådan rigdom i en gård i Roslev, og der blev så meget tøj og klæder, at folkene delte ud til deres tjenestefolk og gav dem i stedet for løn, og selv havde de nok at bruge. Mand og kone var fælles om det, og de slæbte ligene hjem og brændte dem i ovnen. Endnu kan man...
da.etk.DS_04_0_01382
Den levende nedmauede karl. Da præsten kom hjem til konen, skjændte han på hende, fordi hun havde fået karlen til at begynde med ting, der dog måtte ende med ulykke. »Nu skal du imidlertid få at se, hvordan han har det, om han er ulykkelig eller ej; dersom han er i Helvede, så er det måske din skyld.« Han tog nu en lås og en nøgle, lagde dem til hver sin...
Ved Kirkeby findes en eng, som kaldes Klokkeengen. Deri fandtes i min barndom et hul, som man kunde stikke en stang ned i og så høre klang som af en klokke. Min fader, som var født i Ollerup, har fortalt mig, at han har hørt klokken klinge, når man stødte en stang i hullet. Den sang i tre dage: "Sølv og messing tog hr. Essing, kobber og bly kom så deri....
Min fader siger til mig: «Tag hestene og rid ned til bækken og vand dem.> Der var en indhegning med et led for, og der skulde a ind ad. Som a rider igjennem, flyver der en solsort op, og så bliver hestene rædde, og de lægger af sted om ad en hulvej, hvor a stegler af hesten og kommer ned på hovedet. Nu fornemmer a ikke mere til noget; men så dromte a,...
Der var en karl, der gik og slog hø. Så gik storken tæt ved, som han jo gjærne vil. Da tykte karlen, han var ham så nær, og så vilde han slå efter ham og tager hans lommekniv og hugger hen på storken. Men den tager så kniven og flyver med. Siden den tid var han så sær, der var ingen råd til, at han kunde være hjemme, han tykte, han skulde ud, og så...
Ikke langt herfra var en mand, som en aften, da han kom ud, så en lang ildrød drage flyve hen over hans gård. Når ban nu blot havde haft et stykke stål at smide hen over den, vilde eller rettere skulde den have tabt enten sølv eller guld, for sådanne drager flyver omkring og opsamler gamle nedgravede skatte, og de nødes til at lade noget falde fra sig af...
En gammel præst i Emmerlev ved Hbjer ved navn Holst, skal have fortalt konfirmanderne, at de nedmanede stundom påtager sig skikkelsen af en Natravn og flyver omkring i luften. Pælen havde efterladt et stort hul i højre vinge. Træffer det sig nu sådan, at nogen ser solen igjennem dette hul, han kunde herefter se alt, hvad der ellers var skjult for andres...
Det var skikken her i gamle dage, at hver mand skulde til Nibe efter sild. Så var der en mand her i den allervesterste gård i byen, ligesom han kjører ude i heden imellem Farso og Svingelbjærg, kom der en bitte mand rendende bag efter ham og råber: " Hold, bi, bitte mand, når du kommer hjem, vil du så ikke hilse Ati, te Wati er død!" Da han kom hjem, var...
Da Manden på Fovsletgård vilde have Gården bygget op, da var der en stor Mester, der tog sig Arbejdet på. Han spurgte ad, om der var Tømmer nok. Det sagde Manden ja til, og dersom der ikke var det, så skulde han nok få. Da Tømmeret var hugget til, så stjal Herremandens Datter en Lægte, og den brændte hun. Den kom så til at mangle, og Bygmesteren havde...
På Tudvad Mark var der mange Høje. Så en Dag fik en Hjordedreng at se, at en af dem var løftet op på Pæle, og han kunde også se, at der var Dands der inde i Højen. Så i Kådhed smed han en Sten ind imellem dem, der dandsede, og den må så have ramt et Barn, for strags efter hører han dem råbe ud til ham: »Kan du hilse Find, at død blev den lille Kind.« Han...
Der var en kone fra Vole, som fortalte, at mens hun var hjorde og skulde passe høvderne ude i heden imellem Vole og Sorring, kom hun en dag til en stor flad sten med skrift på. Men i det samme skulde hun hen at møde, og så lagde hun hendes meldmader på pladsen for at finde den igjen. Men alt det hun så ledte og ledte, kunde hun dog aldrig tinde den sten...
Der var et sted, de havde et bitte barn, og konen var helt urolig ved det, for det tog så lidt af sted, og da de mente, at det var ved den tid, barnet skulde begynde at sige noget, kunde det dog aldrig sige andet end "polse". De søgte råd mange steder. En kone kom der ind en dag, og da sagde den også: "Pols, pøls!" Så sagde hun: "A vil råde dig et råd."...
Der ligger en Kro i Sønderjylland, der hedder Klør-Es Kro. Her sad tre Mænd en Aften og svirede og handlede dygtig, og så kommer der en fjerde Mand ind og siger, om de skulde ikke have et Spil Kort. Jo, det kunde de jo godt, og så begyndte de at spille, men de tre de tabte bestandig. De keg noget til hverandre og vidste ikke, hvordan det kunde være, for...
En Tjenestekarl fortæller følgende: Jeg tjente på en af de største Mønstergårde i Kjeldby Sogn. Så en Aften siger min Husbond til mig, om jeg ikke kunde stå tidlig op næste Morgen og fodre Hestene, da de skulde to Gange til Stege den Dag med Korn, og Dagene nu var så korte. Jeg vågnede så i den Tanke, at Klokken nu var en 5, 6, stod op og tændte Lygten,...
