Degnen i Vrejlev havde en Karl, som gav sig af med at være Graver på Kirkegården. En Gang skulde et Lig begraves Andendagen, og han går da hen og kaster Graven sådan ved Solens Nedgang. Da de var noget nær færdige med Graven, så kom Ligskaren med Liget, og da de var komne op af Hullet, kom den og satte Liget ned i Graven. Degnen så' godt det hele og gik...
En Svoger, a havde i Ørsø, de kaldte ham Stamme-Peter, tjente som Dreng i Kvisselholt og var Hyrde. Så skulde han en Løverdag Aften løbe hjem og komme i noget rent Linned og blev hjemme til næste Morgen. Noget før Dag skulde han så af Sted igjen. Da han kom til S to re-Ravnholt, vilde han se tilbage, og skjøndt det var noget tåget, kunde han se en Rad...
Ved Siden af os, mens vi boede i Ørsø, boede en gammel Mand, der hed Lars Rose. Hans Broder boede i Rosen i Agersted. Mens de var nogle store Knægte og gik hjemme i Agersted, døde en gammel Fæstebonde til Vorgård, de kaldte Kræn Hvil. Den Dag han blev begravet, skulde deher to Drenge om Aftenen gå hen at se efter Øgene, som var slåede løse, og da så' de,...
A tjente som Staldkarl i Vorgård, og der var 6 Staldkarle i alt. I Østreenden af Stalden havde en gammel Pebersvend, Peder Gåsholt, Plads, han havde nogle Penge, men var ikke god til at se, og vi andre Klører vilde bruge Løjer med ham. Hver af os havde nu sin Hakkelsebing med Lås for, og så vilde de andre gjærne, når Per havde glemt Nøglen, tage af hans...
A var i Hjørring at hente min Kones Løn hun er jo Jordemoder , og så kunde a få Agen hjem et Stykke Vej. A agte så til Gammel-Kirke, og der sønden for går den gamle Kongevej. Som a nu går om Aftenen, kommer a om ved en Gård, hvor der boede en Mand, hvis Fader skulde have Aftægt, men de var så lede ved ham, at han i en 8, 9 Uger blot levede af mullent...
En Mand vesten for Hallund, Jens Tøndetærsker, havde en Kone, der var noget slem ved ham. Hun var ude en Aften sent og vilde hente Køerne hjem og bliver da en Befordring vaer, der havde to Hunde med sig, en lille og en stor. Den kjørte vester ad nogle gamle Hulveje. Men da hun så var kommen noget længere frem, havde Befordringen vendt og kom kj ørende...
A gik der ude ved Åen og paste på vor Ko. Så blev a så tørstig og vilde gå ned og drikke. Da var der et Sted, hvor Vandet havde slust ind i en Krog, og der vilde a drikke. Men Uge i det samme kom der en Dånsel over mig. A fik lige Kroppen svunget om til Siden og kom til at ligge på det tørre, og så kom der en Høwredreng til og hjalp. Men a skulde vistnok...
På en Kirkegård ude ved Havet grov de en Dag et Menneskehoved op. I det samme kom en Mand forbi, og han sparkede til Hovedet og sagde: »Da har det været et stærkt Hoved.« Nogle Aftener efter kom han gående over den samme Kirkegård, og da kom der noget og tumlede og dandsede med ham, så han nær var bleven tåbelig, inden han slap fra det. Jens Mosen,...
da.etk.DSnr_02_G_00123
Niels Rump fra Frederikshavn var en forvorkende Krabat, ret en Vovehals. Han og hans Folk var en Gang ved Torslev Kirke at gjøre den ved. Så indrettede de deres Nattekvarter i Tårnet og havde deres Brændevin og deres Sager der oppe ved dem, og de låsede jo Kirkedøren af. Men de kom ud midt om Natten og måtte søge ned til Gården Dal og have Hus. De sagde,...
I Ørsø, Dronninglund Sogn, fødtes en Dreng, som aldrig blev rigtig klog eller nogen Sinde havde hans Forstand, og hans Moder antog, det var, for det han var født under en Orkan. Jens Mosen, Øster-Brønderslev.
To Karle var ude i Mosen at grave Tørv. Den ene holdt for Munden af den anden, da Musen kom og vilde ind i ham igjen, og så var Karlen død. . Jens Mosen, Ø.-Br.
To Karle var ude at grave Tørv, og så lagde de dem der ude at få deres Middagssøvn. Den ene sov snart hårdt og lå sådan og gabte, men den anden lå og sov ikke rigtig, han lå som og blundede. Da så han en Hugorm, der smuttede ind i Munden på den anden, men han kom for sent til at gjøre Værge, og så vilde han ikke åbenbare for den anden, hvad der var sket...
Når Basilisken ser på et Menneske, så styrter dette. Den avles i en Mjødtønde, og når man så tager Spundset af og jager et Spejl for, så den ser sig selv, så styrter den. Jens Mosen, Ø.-Brønderslev.
Der er nogle Dyr, de kalder Åmer, de avles i Jorden og kan blæse Gift en Alen fra dem. Min højre Hånd har været åmeblæst, og Armen var nær gået af, men så kom a til Kloge-Birte i Dronninglund, hun kurerede mig. Giften blev bunden ud, idet Armen blev svøbt fra oven af og ned ad. A var jo kommen for nær til Dyret og havde nær blødt ihjel, da det slog mig....
Der er jo mange Hugorme i Vildmosen. To Karle, der var ude at grave Tørv, slog Væddesmål om, at den ene skulde slå Kreds om sig, og så skulde han hente alle de Hugorme, der var. Så begyndte Ormene at komme, og der blev et Dige af Orme omkring Karlen, så den anden kunde ikke se ham. »Kommer der nu flere?« siger han der inde i Kredsen. »Ja, nu kommer de...
Der skal være en Drage i Ry Å, og den råber deri: »Tiden og Stunden er kommen, men Manden er ikke kommen.« Der var nogle Slåkarle, som havde hørt om Natten, at det havde sådan råbt, og da de nu kom ud at slå, så slap deres Drikkelse op. Den ene blev så meget pludselig tørstig og vilde hen og drikke ved Åen, men den anden vilde ikke lade ham gå, for han...
Min Fader fortalte om en Fisker, der en Dag var ude på Havet. Så hører han en Røst, der siger: »Huu, det tuder i Nør, det ruer i Nør, huu, a fryser om min' Fædder!« Det sagde han sådan flere Gange. Så sagde den ene af Fiskerne: »Da kom hjem til mig, så skal a min sæl nok give dig et Par Hoser.« Om Aftenen kom der også én til Vinduet og bankede på. Han...
Hans Rose troede, at Ilddrager rejste ud i Havet at hente deres Skatte. Jens Mosen, Øster-Bronderslev.
Mens vi boede nede i Dronninglund, havde vi en Nisse, det er nu vist nok. Han kunde gå hen ad Loftet og træde fast på det, ja, sætte Knæene ned mod det, og det var endda stoppet helt fast og fuldt af Foder. Vi havde en lille Hund, den kunde se ham og gjøede ad ham. Det kunde rasle med Panden og Ildklemmen, og undertiden var det henne, men vi sagde altid:...
Der var en Nisse i Rævlakke i Hørby Sogn, hans Fader hed Jens Rævbakke. Han kunde vel være lidt over en Alen høj, ret en bitte Tingesten, var lådden i Ansigtet og havde en lang Næse, og hans Hoved var ikke større end på en Kat. Han stod altid på en Stol og så over Kakkelen. Når han var ude stod han og så ind ad Vinduet. Han kunde ikke sige andet end:...
