Når en gjenstand er bleven én frastjålen, og man vil vide, hvem der er tyven, skal man tage en uldsaks og fæste i krandsen af et sold. Derpå stiller to sig lige overfor hinanden, og idet de lader saksen hvile på fingrene, siger den ene: (Rasmus Jensen) har taget den. Den anden siger: Det er løgn, og således bliver de ved at opramse en del personers...
Niels Kræmmer her i Hørninq klinkede og loddede og gjorde pibehytter. Så lånte han en gang 5 daler af Mikkel Brammer. Da der var gået en grumme tid, siger han til ham: »A skulde vel have de penge igjen?« »Har du ikke fået dem?« siger Niels. »Nej, a har ikke.« »Da har a givet din kone dem, a flyede dem i hendes egen hånd.« Så spurgte Mikkel hans kone...
De havde forhen løse polde, iler gik og rodede, og de kom Per Jakobsen i Onsild for nær. Så sagde han til hans kone, at han skulde nok lære dem at blive derfra. Mændene gik den gang med deres røde luer medflossing ved, og så tager Per hans lue og slår efter svinene, og så kom de til at slås så meget umanerlig, og hun kunde ikke selv skille dem ad igjen....
Hvem der vilde til Frimurerne, de skulde gå 3 gange runden om kirken kl. 12 om natten og så blæse ind ad nøglehullet, hver gang de kom til døren. Men de skulde have en kat med dem. Når så Djævelen kommer, og de får gjort akkord med ham, skal deres navn skrives med deres eget blod på deres bryst. Han flyer dem så en vekseldaler, når de får navnet skrevet,...
I gamle dage var der en jomfru i Bogense, som havde begået en uretfærdighed. Da hun skulde dø, kom der en hund med en gloende tunge og et par gloende øjne og lagde sig ved hendes seng. Der blev da sendt bud til præsten om at skaffe dette uhyre af vejen. Præsten kom og medtog sin kappellan i den hensigt, at denne her kuude prøve sine kræfter. Kappellanen...
En pige tjente ved en møller ude i Struer-egnen. Den gamle kone dér lå syg og kunde ikke do. Så en dag pigen var ved at brygge, flyede hun hende en bog, om hun vilde ikke brænde den, og hvis hun vilde det, skulde hun ikke komme fra møllen, så længe hun levede. Pigen tog så bogen, men kunde ikke få den til at brænde. En dag kom hendes moder hen og vilde...
I Hyldkjær, hvor a er født, der gik tre skovridere igjen, og de kom hver aften, før solen gik ned, så mægtige var de. De kom altid om ved en mands lade, hvor der også var staldhus, og der lå en karl i herbergssengen og havde så ondt i hans tænd og lå og skreg i dem. De havde ingen vinduer i sådanne kamre den gang, men der var et hul, de stoppede en tot...
En præst havde for skik hver aften at gå i kirken og holde messe, men det var konen meget imod, hvorfor hun fik deres karl overtalt til at afskrække præsten fra at gå der op. "Er du et menneske, så tal, er du en djævel, så fly!" Karlen blev herved så bange, at han løb sin vej, men præstekonen listede ham dog til at prøve det endnu en gang. Næste aften,...
Min bedstemoders broder, Niels Fris, var kusk for provst G øtsclie i Orsled, og han kjørte eu gang for ham over i Vejlby enge. Så stod provsten af vognen, flyede karlen en bog og sagde, at han skulde blive holdende og ikke fly den bog fra sig til nogen anden end ham selv. Det var en gårdmand i Vejlby, der skulde manes, han havde undlivet sig selv, og nu...
Der kom en polsk officer tilbage til Elling, for han havde glemt noget, og så var der en karl, som slog ham ihjel, for de havde nag til ham. De var ved at kjøre boget ind, lige idet han kom Karlens moder boede i hjordebuset. De andre Polakker savnede officeren, og så kom der en patrouille tilbage. Den fik at vide, hvem drabsmanden var, og så stak de ild...
Svenskerne kom over til Mors på ise. Det var netop en søndag, de kom til Solbjærg, da folk var i kirke, og den ligger højt. Det var en klat dragoner, der kom, og løjtnanten tog ind i en gård tæt ved, trak hans hest ind i stalden og gik så hen med hans sabel og stak deres lænkehund ihjel. Dragonerne blev imidlertid holdende på bakken oppe ved kirken. Der...
Da Svenskerne kom til Tømmerby i Han herred, flyede alle folk fra byen ud i et kjær vesten ude fra byen, der kaldtes Tømmerby kjær. Men i Meld-MøUe, der både er vejr- og vandmølle var en karl, som var så modig, og han sagde, at han vilde blive der, han var ikke bange for Svenskerne. Da han mærkede, at de nærmede sig gården, blev han lige godt ræd og...
Der har stået et slag på Klosterhede. Vore egne krigsfolk belejredes fra noget, der kaldes Skandserne, og den fremmede fører holdt oppe på en høj i nærheden af Serup det eu en lille gård, der ligger ude i heden. En lille dreng fra den gård gik på samme tid der ude og vogtede får. Han gik med hans bøsse, for ulvene grasserede stærkt den tid. Da han kom...
Dronning Margrete kom ridende til Bavnhøj med hendes folk og vendte skoene avet, og så gik hun fra Bavnhøj og til Kobberup kirke, der sad hun med hendes kikkert og så på slaget, som stod på Fly eller Dommerby hede. Da kom der bud til hende, at nu havde de vundet slaget, men de vidste ikke, hvor kong Albrekt var bleven af. Ja, siger hun, han havde...
Assens tre kirkeklokker sang, da de var ophængte: "Sølv og messing det glemte hr. Essing, Kobber og bli han satte heri. Anna og Johanne, vil I med? nu flyer Susanne". Dermed foer de alle tre ud af tårnet, den ene ud over byens østre port, og de to andre i stranden, hvor man endnu stundom kan høre dem ringe. h. v. r.
En kone var ene hjemme en middag, og så kom der én ind, der så så besynderlig ud ; han gik med trævlede og lasede klæder og langt uredt hår, der hang ham ned ad ryggen. Haus ojne var så små som fugleojne. Hun troede, det var en tigger, og så gik hun hen og hentede et stykke brød og flyede ham, men da hun rækkede efter ham, var han væk. Det var henne ved...
Omkring Hostrup siges i gammel tid at have været mange orme, som gjorde stor skade både på kvæget og på kornet udi marken, hvorfor bymændene opsogte en mand, som lovede at ville fly dem af med samme orme, om de vilde love hannem, at der ikke var lindorme der omkring. Og der de nægtede lindorme der at være, optændte han en stor ild på marken, og der komme...
Der nede ved Vesterhavet ved æ Ronneland der kom en havfrue op til en kone om vinteren og vilde sidde hos hende og spinde, ilav der var is i fjorden, og det var koldt i vejret. Så sad hun der på ét sted og spandt på én tenfuld hele vinteren igjennem. Da det så blev forår, flyede hun konen det nøgle og sagde, at hun måtte tage af det og trende af det, så...
Der var en karl, der gik og slog hø. Så gik storken tæt ved, som han jo gjærne vil. Da tykte karlen, han var ham så nær, og så vilde han slå efter ham og tager hans lommekniv og hugger hen på storken. Men den tager så kniven og flyver med. Siden den tid var han så sær, der var ingen råd til, at han kunde være hjemme, han tykte, han skulde ud, og så...
Den gang de havde fået en kirke ovre på Furland, kunde deher troldfolk ikke tåle at høre den klokkeklang, og de skulde til at flytte derfra, så nødig som de vilde. Nu var der ikke uden ét sted, hvor de satte over, det var efter Selde. E i ussel bitte mand med så mange lange skjæg og en stor rød spids lue på hovedet, og som så forfærdelig gammel ud, han...
