En Fynbo kjørte med humle, og så fik Per Janderup fal i nogle drenge og flyede dem en pose og en kniv med de ord, at nu kunde de godt gå hen og skjære hul på én af sækkene og fylde ham den med humle. Det fik drengene godt nok udfort. Men Fynboerne kom efter dem, og så smuttede de jo ind i laden til Per Janderup. Da nu Fynboerne kom, sagde de: Hvor blev...
En skrædder i Brande havde ord for at bruge vel meget af det tøj, der blev ham leveret, og en dag, da nogle mænd var samlede, og do kom til at tale om skrædderen, sagde en tilstedeværende: Det skal a nok lægge ham af. Han gik så hen til skrædderen og sagde, om han vilde ikke komme op til ham og skjæie et sæt tøj, som han skulde sy til ham. Men de kunde...
En præst i Ryde var altid så gnaven ved hans karle, og de var ham ikke dygtige nok. Så fik han en ny karl til november, og da ban havde bort, det var en dygtig karl, der havde tjent som avlskarl før, var han glad ved at få ham. Præsten forfattede så før november en bog, hvori karlens pligter og rettigheder var opskrevne, og bad ham læse den. Karlen...
En gang havde mig og en anden mand af byen, Toger i Bostrup, været til Vorbasse marked, og vi kom silde hjem. Næste dag skulde vi til hove ved Nørholm, og så skulde vi slå sivvi. Vi slog så mange, at vi kunde lige ligge og sove i, og sa spiste vi vor mad og sov den hele dag. Ladefogden skulde komme og se, om vi bestilte noget, men han kom ikke. Da det...
Om høsten var det forbi med middagssøvnen. Nar vi piger havde malket, mens karlene stenede, og vi sæ havde givet kalvene, skulde vi i marken igjen. Vi slænger os ved et neg og tænder os en pibe tobak*, sagde min husbond, og det var al Den middagshvile, vi tik. Folkene gik i marken liver morgen og rov stubber. Karlene gik straks, og pigerne, når de havde...
Et andet sted på Ammidshøl mark nemlig ved Tybogården, brændte også lys. Det var den gang matrikulen gik over landet. Matrikulsmesteren sagde, at når han fik det at se, skulde han nok afstikke en line, så de kunde grave på pladsen den næste dag. Men lyset viste sig aldrig, mens de var her. Siden plejede sønnen der og fandt en sort gryde, og sa kom de til...
En pige tjente i en præstegård. En aften havde præsten selskab, og han kom til at fortælle gjæsterne, at hans pige var så modig af sig, hun var ikke bange for at gå over i kirken ved midnatstid. Det vilde gjæsterne ikke tro, men så kaldte han på pigen og sagde: Hør, Maren, kan du gå over og hente mig den bog, der ligger på alteret i kirken? Jo,...
En mand i Vester-Lem graver i en høj, og der finder han en sort potte. Den flyer han kvindfolkene, da han kommer hjem. Så siger de til ham: Hvorfor tog du den hjem? du kunde lige så godt have ladet den blive der, for der vil nok blive ondt ud af det. A, siger manden, det betyder vel ikke noget. Der fiskedes helt ved Håstrup den gang, og der går...
Gregers Ulvhede og Rode-Jens var en dag kjørende til Ringkjøbing med et læs torv, og så kommer de ind til en kjøbmand og siger til ham, om de kunde tigge en skrå. Han svarer ja. Gregers Ulvhede tager da ordet og siger: Må a så få så meget, som der kan gå i en mund? De svarede ja og flyede ham en hel kardus, hvorpå han gik ud og stoppede den ned hel og...
Der var en degn, som vilde lære sine børn hoflighed. Hver gang han nos. skulde de lægge deres hænder sammen på deres bryst og sige: Gud velsigne vor nådige og vise skolelærer. Så havde han en dag lovet at gå med dem ud i skoven, og der blev de tørstige. Endelig fandt de en gammel brønd med lidt vand i. men de havde ikke noget at trække det op med. Så...
Mikkel Kristian i Udred havde en lille pige, som pludselig blev stum. De søgte nu læge for hende et helt år og over; men det hjalp ikke noget, og doktoren i Havhus han sagde til manden, at de skulde ikke koste mere på det, for det var spildt, mælet var væk og kom aldrig mere igjen. Så tænkte de jo på andre råd. Flere rådede dem til at tage ud til Søren...
Nu er der jo ikke nogle af deher besekræmmere, men i mine unge dage var der mange af dem. Nu skal a fortælle, hvorfor hundene var så slemme efter besekræmmerne. En kræmmer kom en aften til en kro og begjærte nattelogi. Så krævede han lammesteg ind til aftensmad. Der spiser han kjodet af, og hunden fik benene. Det var den godt tilfreds med. Men næste...
En fornemme kvinde af Kjærteminde her i Fyen, hun i julehelligdage drak sig drukken, at hun kunde hverken gå eller stå. Sin mand for at fly større klammeri forfulgte hun ud af døren på gaden med sin skidden mund, råbte efter ham og sagde: Gak Djævelen i vold, varst du en mand, sorn du burde at være, lagde du mig vel min juletønde ind. Han optog det med...
Skaffertale ved faddergilde. Da børnene er en Guds gave, som Gud forældrene betro, så bør de og al omsorg have, forældres pligt er meget stor, besørge de ej deres gavn fortjene de ej fædres navn, kan fædre dem ej efterlade en stor og mægtig arvepart, der tit er børnene til skade og flyer bort med hastig fart, når de kun dem opdrage ret, ej bedre arvepart...
De Vroldere kom til kirke i Skanderup i lang blå eller blakket trøje og blå bugser; men de unge kom i deres hvide lange bugser og en kort mørkblå trøje med klare knapper samt blå vadmelsvest. De valkede selv vadmelet, da de ikke kunde evne at fly det til stampen. De fattige farvede det også selv. Peder Hjulmand, Tåstrup.
En kone her i Hodde var ovre i Heager i Øbe i besøg. Da hun vilde til at hjem, kom folkene ind til onden, og der blev sat opstuvede kartofler pa bordet for dem. De vilde så til at begynde at spise, men konen sagde: >Hold, bi lidt endnu! Dermed gik hun hen til en kiste, lukkede den op og tog en gammel hat frem. hvori hun havde noget purlogsmør stående....
Der var en skrædder i Viborg, han havde sådan et par gamle halvdøre til gadedør. Så havde en snedker og en maler i flere år talt med ham om, at han skulde koste sig en ny dør. Men det kunde jo ikke blive til noget. Så en aften et stød for jul, da han kom ud og vilde lukke hans døre, da var de blevne væk. Han satte af om til snedkeren, om han vilde komme...
Kn gammel herremand på Mølgård, der hed Peder Kjeldsen, kjøbte sig selv først, inden han kjøbte garden. lian var jo vornet under Mariager kloster og gav et brunt og tor sig selv. Så kjøbte han Molgård med godset til. Det var "Mi svær stor og stærkt bygget stodder med en forfærdelig stor mose, der egentlig var som tre næser. En gang kom han til Ars...
I fru Ammidsbøls tid var det så knapt med kosten der nede på Rask. Ladefogden skulde skjære brodet af, og fruen, som var blind, hun stod og lyttede efter, hvor tit han vendte brodet, for deraf kunde hun mærke, hvor mange stykker han skar af. Man skjærer jo Først i den ene side og vender det så om og giver det andet halve snit i den anden side. Men så fik...
Hver dag skulde en gårdmand fly en knægt med hjaer, som det kaldtes, og det gik på omgang. Det var snakken, at de skulde med hjaer den og den dag. I forårstiden var det uheldigt for knægten, da havde han snart mere, end han kunde regjere, for da gik hjorden og var beskjæftiget med hele tiden at bære lam hjem. Han gik med hans lammetjald. Sådan kaldtes et...
