En bondemand gik en dag ude på sin mark og såede frø af en lille pose. Så havde han en hjordedreng, der gik og passede hans kreaturer. Da han nu har afsået, vilde han hen og se til drengen; men hele tiden, både lav han såede, og lav han kom hen til drengen, var han så harmet og gik og græd. "Hvad er der ved det med jer, husbond ?" siger drengen, det var...
Under Bålsbjcerg udi sydvest ligger en liden by, som hedder Baby, udeu tvivl så kaldet, fordi der i fordums tid har været en temmelig god jagt der omkring Bålsbjærg med rådyr, harer, ræve og andre smådyr. Sydvest derfor ligger en liden høj, som kaldes Stumpehuld. Derudi haver været et spøgelse, som hed Stumpepilt. Så haver det sig en gang begivet og...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år og mange gange siden, kan a tro hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
Himmelbrev, som Gud selv har skreven med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke over Døren. Hvo, dette Brev vil gribe, for den flyer det, men hvo, som det vil udskrive, for den bøjer det sig. På en Mil nær Assens på Fyen hændte det sig, at en Mand ved Navn Just, som boede i Assens, mødte en ung Karl i brune Klæder med en stor Hue på Hovedet, men ingen...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne....
Ved troen bliver vi salig udi Herren. Copi af et brev, skreven af Gud selv med guldbogstaver, og formedelst den hellige engel st. Michael her til os på jorden sendt og at være til i den kirke til st. Gemerieu eller Grodorria. Hvo, dette brev angribe vil, fra den flyer det, men hvo, det vil afskrive, for den lukker det sig op. En mil fra Assens hændte det...
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
