Vi mistede mange kreaturer der ude i Glarbo Hedegård. Først mistede vi to bæster. Dat ene blev sygt, og så lod vi ham gå ud i haven imellem kålene, men der var ikke uden én kål, han vilde have, og den var kridhvid. Så skulde a nu drage hen til Tønning til en dyrlæge. Så længe a red i galop, fejlede han ikke uoget, men så såre a red stille, var han...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
Tusse-Inger gik og stjal påmarkeder og kunde malke af Smed-Lars Peters harvetænd, og hun havde også Cyprianus. Hendes fader var Morten Ostergård. En dag kommer hun ind til os med et sirtses forklæde og vilde give os i pant for brod. Det var ved Kjormistide, og min moder lå i sengen. Hun vilde ikke lade hende få brødet, men a havde ondt af det for luger...
Fra Nordstrand i Han herred sejlede folk i ældre tider til Norge med småskuder, de kunde sætte på land. De havde korn og flæsk med derover, og der var en livlig handelsforbindelse. Adskillige Nordmænd havde også nedsat sig i Han herred. En af disse nordstrandsskippere var en gang kommen til Norge og lå i en havn og solgte sin last af mel, gryn og flæsk....
En mand fra Hannas måtte en gang overnatte på Åggersborggård i Han herred, men der havde man ingen anden plads til ham end et gjæsteværelse, som lå på den anden side af salen, og der oppe gik et spøgelse om natten. Den fremmede var ikke bange af sig; det var mørkt, vejret var dårligt, og han bad da om at måtte ligge der om natten, hvad han også fik lov...
Der er en herregård her inde øster på, de kalder Stadsgård, og der gik spøgeri i gammel tid. Det var den forrige ejer, der gik igjen, for det han havde været så barbarisk imod hans bønder. Han gik i skikkelse af et uhyre med horn og rumsterede svært i storstuen. Der var ingen, der turde være på gården om natten for ham. Så samlede de præster sammen, og...
Min bedstemoder fortalte, at der på Sneumgård var en froken Vallø, og huu lod sig kjøre ud en aften med fire for og kusk og tjener. Kusken spurgte, hvor de skulde kjøre hen. Ja, de kuude jo bare kjøre. Ja, han skulde da vide, hvor de skulde kjøre hen. Så sagde hun atter, at han skulde bare kjøre. Hau blev halvt vred og kjørte da. Den gang de kom udenfor...
Der er en stor gård en halv mils vej herfra i Gaverslund, der kaldes Hvilsbjærggård. Der boede for mange år siden eu Munk, og tæt ved siden boede en gammel mand, der gik i dagleje på gården. Han havde to sønner. Så skete det en gang, at Muuken kom derhen, ilav de to drenge sad og spiste mælkebrød, og da hældte han det ned i et hul, der var i gulvet, og...
Da Behr på Skafføgård lå for døden, blev der sendt bud efter provst Byberg i Hornslet og to andre præster, men de turde ikke gå ind til ham, de kikkede ind ad døreu, og så sagde provsten : »Nej, gudbevares, her tør vi ikke gå ind, her er jo fremmede.« Der kom så bud efter præsten i Mørke, Clausen. Han kom der også og så, at der sad en bitte sort hund i...
I den tid Polakkerne var indkvarterede i Elling, tjente der en karl i Vestergård, som var kjæreste med en pige, men en Polak vilde også spille kjæreste med hende. Derover blev karlen så fornærmet, at han slog ham ihjel og red ned med ham og begrov ham under Polakker stenen. Da fjenderne drog derfra og efter Satrup te'n, holdt de mandtal ved Satrup, og...
Da Højslev kirke byggedes, tog bygmesteren sig på at gjøre den færdig til den og den tid. Men det blev revet ned om natten, og de var ilde farne. Så vilde han holde vagt ved den om natten, og ud ad aftenen kom da bjærgmanden og vilde til at rive ned, hvad der var muret den dag. Han kom til rette med ham ved at love ham den første møbrud, der kom til...
For 2 år siden strandede her et skib fra russisk Finland. A stod en dag inde i vort bagekammer, der vender ud til vester, og var ved at trille nogle kovringer, og pladen til at sætte dem på stod ved siden af mig. Da a nu vilde vende mig om til pladen, kunde a se, der stod en mandsperson bag ved mig, meget bovn og før over brystet og med et meget stort...
Amtoft er en lille by, som ligger en halv mil fra Feagesund og tæt ved fjorden. På en gård der havde de en nisse, som passede køerne fortræffelig, så de havde de bedste køer, som fandtes i hele Amtoft by. Det eneste, nissen forlangte til Ion derfor, var, at han vilde have grød med smor i hver aften, og det fik ban også redelig. Men en aften fandt en af...
En gårdmand havde en eng, som blev slået en gang hver sommer; og hver gang den skulde slåes, kom nissen og hjalp gårdmandens karl dermed. Men nissen var nu karlen helt overlegen i kræfter, og han gik så rask, at karlen havde ondt ved at følge med, så at, når de var færdige med at slå engen, duede karlen ikke rigtig til arbejde mere, sådan havde nissen...
I de to høje, der er ved Amstrup huse, var der to hjærgmænd. En dag, da en mand fra Amstrup, var ude at plove, kom der en bjærgmamd til ham og klagede sig over, at hans nabo vilde al tid være over ham. "Han har en skjæppe penge flere, end a har, og derfor vil han al tid være villere end mig, når vi kommer sammen i gilder. Vil du ikke hjælpe mig at få den...
Der var en herremand i Sverig, der et år udsendte tre af sine karle på selve juleaften. Den ene skulde drage hen til en mølle og forjage nogle trolde, som kom der og holdt måltid netop den aften, og derefter dandsede de. Når de så havde dandst, tændte det ild i deres haler, og så brændte mollen af. På den måde havde de brændt mollen af i flere år i træk....
Svend Felding var brevdreng fra Århus og til Akjær, og der var på hans vej flere høje med trolde i. Der var én af dem, de kaldte den sorte tyr, og én, de kaldte de n rode tyr. De to trolde lå bestandig i spektakel med hverandre. Den sorte tyr var Svend Felding gode venner med, men den rode tyr var altid efter ham. Så flyede den sorte tyr ham en stor...
Svend Felding skal have beboet Akjter, men var skriverdreng fra forsten af. Der var en ellekjælling i et morads, og en trold i en banke inde i skoven ved siden åpå. De to var kommen i trætte, og så kom ellekjællingen til Svend en aften, han gik uden for, og bad ham hjælpe hende at fælde trolden. Så flyede hun ham et sværd, men det var for tungt, og så...
Der var nogle dværge, der boede under Mads Ejlersens arnested i Grynderup og inde i deres ovn. Så var dværgen bleven kjæreste med mandens kone, og nu pinte han manden og klemte ham i sengen, så han blev syg, ja, meget syg til sidst. Manden havde en broder i Svingelbjærg, og ham kom der bud til fra broderen, at han måtte endelig komme og snakke med ham,...
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
