For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
En Herremand havde tre Sønner og efterlod sig en stor Arv til dom. De to kjnbto sig hver ol Skib og drev en stor Mandel. Den tredje gik til Havet med hans Penge og smed dem deri, idet han bad, at doin. der var komne med Rette, de måtte flyde. De havde nemlig skyldt hans Fader for, at han var kommen til hans Penge mod Urette. Så sank de til Bunds hver en...
Der var en Kone, hun havde en Søn, der gik hjemme ved hende og vilde ikke ud at tjene. Nu gik han jo og hittede på et og andet, og da der en Gang efter St.-Hans Aften var kommet noget til at sidde på deres Kjåldeport, de kalder for Hegsesmør, så tager han en Klat af det og lægger på Ilden. Det pråste jo svært, og en Times Tid efter kommer der en gammel,...
Der boede en Mand i en lille Gård østen Kirken i Østerild, han havde en Broder, der boede i Bjærg. Lige i Bygsæden kommer der en bitte Dreng rendende fra Bjærg til Østerild: »Æ skulde sige fra min Fader, han er værgeløs bleven så syg. Moder troer ikke, han kan leve. Vil du ikke komme derover?« »Det kan æ snart ikke,« siger Manden, »for vi skal have...
Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
Der var en Gang en Kone, gik og plantede Kål i hendes Have. Da var der så stor en Frø, gik og hoppede derved, og den var så stor og tyk, det var utrolig, og hun var færdig at træde på den ved hvert Trin. Så siger hun for Spøg: »Gå af Vejen, bitte Frø, a skal hellere komme til dit Kristi-Barsel, når det bliver ved Tiden.« Så hopper Frøen væk. Nogen Tid...
Der var en Jordemoder, der hed Gjertrud, hun var en Dag kj ørende hen til en Kone, der skulde gjøre Barsel. Så gik der en hæslig stor Tusse ved Vejen, og den blev ved at krybe efter Vognen. For Løjers Skyld sagde hun så: »Ja, jeg skal også nok komme til dig og betjene dig, når du kommer til at trænge til det.« Strags, da hun havde sagt det, krøb Tussen...
Der boede to mænd i Tofte, og den ene tiltænkte den anden, at han vilde forgjøre hans kreaturer. Han mistede 22 kreaturer i to år. Så søgte han en heksemester i N.- Kongerslev eu gang, han havde en stud, der var meget syg. »Der har du så noget i en flaske«, sagde den kloge mand, »og nu skal du gå hjem og give studen det. Men du skal lukke døren fast i,...
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
En dreng skulde gå til præst, men han var grumme dårlig til at læse og var ilde holden med det, for præsten vilde, han skulde lære hans lektier. Så klagede han til hans gammelmoder, te det kunde han ikke komme ad med. »Det skal du heller ikke bryde dig om, bitte fåer, for nu er tiden, te du skal lære at hekse, det er, forend du bliver konfirmeret, og får...
Til Åsted sognekald hører et forhør, holdt 1573 over et fruentimmer, som bekjendte at have solgt sig til den onde Ånd for at have øvet hekseri. Forhøret er optaget af fem mænd, som e'fter navnene at domme har været bønder på gården Eget, som den tid var beboet af familien Orning, efter et epitaphium i Skjærum kirke over denne familie. For disse fem mænd...
Der boede en kone her nede vesten for Vugdrup i Tårs sogn i et hus, de kalder Støvhuset, og hende kaldte de Støvkaren. Så kommer hun op til et hus, de kalder Stenbroen, og vil have noget mælk. Konen siger til hende: "Nej, a kan ikke i dag, for vi har en kalv, og vor fader vil ikke æde kalvekjød, uden kalven har fået mælk. Men om otte dage får vi den...
Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester. Han kunde også slå øjne ud på tyve. På StoreGrundet lå li karle i et kammer en nat. De 13 var gået iseng ved sengetid, men den fjortende kom ikke hjem inden midt om natten. Så fornam han, at alle klæderne lå rundt omkring...
Der var en præst, der havde en engparcel, som var lige i en runddel, og den skulde slåes én dag. Så skulde Djævelen slå med. Det havde han akkord på, foruden en karl, som præsten sendte derned. Men Fanden havde altid begyndt, uår karlen kom, s:: han måtte gå bag efter, og derfor fik han altid det længste skår, og så blev endelighedeu af det, te karlen...
I Arnborg sogn i Hammerum herred ligger der et stykke eng, som hedder Ejstrupluklce, der har tilhørt herregården Hastrup i Tyregod sogn. Engen var 18 tønder land stor, men dejlig jævn, og dette stykke eng skulde avlskarlen på Hastrup slå til anden på én dag. Fik han det ikke slået én dag, kostede det karlen livet, og fik han det slået, duede karlen...
To naboer i Kjærbølling lå klods ind på hinanden. Den ene hed Iver Bentsen, og den anden Gregers Jensen. Deres marker gik sammen, og om aftenen silde satte de deres heste til nat og gik så på hrokjagt. En aften kom Iver Bentsen op på marken og satte hans heste, og da han så over til naboens agre, var hans heste sat, og han fik en skikkelse at se, der...
Et sjette brudstykke af en Cyprianus. At se forunderlige ting. Tag Argenturaorium og kom det i en reen linned klud og skriv på pergament med ulveblod: + Ada + A Ba ebe + + Tanat do + Zoncha Agola + Za Boba + Den, som bærer disse ord bos sig, bliver æret af alle, den, som bærer disse ord, får, hvad han bederom, og holder han den for en en lås, oplukkes...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
Der var en gård, der hedder Lundergård i Hæstrup sogn, og den var fæstegård til Hæstrupgård. Manden han hed Jens og var så meget fattig ved det; men herremanden var rig. Nu kunde Jens godt gå til ham og få hjælp, og en dag, da han atter havde været der om noget, siger han: "Ja, Vorherre får betale Dem for alt det gode, De gjør mig, for a kan ikke." -...
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig...
