Ved Søgård, Se vel sogn, ligger nogle banker i nærhedeu af soen. En smed, der var bosat i Sogård, almindeligvis kaldet Sorte-Smed, havde fem kraftige sønner. Der fortælles, at da de en dag lå og legte på Søbakkerne, kom der ud af disse en venlig gammel kone, bjærgmandens hustru, og gav hver af børnene et stykke smørrebrod, hvilket de glade spiste, og...
En karl var forvildet og kom ridende forbi Dagbjærg Dojs. Så tykte han, at han kunde se så mange lys ud af vinduerne, og jo nærmere han kom, des mindre blev de, og til sidst blev det nogle små bitte trinde huller, han kunde skimte lys igjennem. Da han kom dertil, råbte han, om de kunde ikke enten låne ham hus eller vise ham vej. Jo, de kunde. Ja, det...
300: Det var i en stor skov henne ad ved Århus, der kaldes Norring skov, der lå et skovfogedhus, og så en aften, konen var ene hjemme, det var sådan lige i plasningen, da kommer der et spøgelse eller sådan en indretning eerind, og den så jo så forfærdelig ud uden om snart ligesom en ko ; der var to horn oven i hovedet, og imeld dem var der et bitte lys...
Maren Musikanter fortalte mig en gang følgende. Vi blev nu urimelig godt lærte ved gamle Jakobsen, (han var degn i Lyndelse), ja, det var nu ham, der var farbroder til den sidste. Yi måtte sådan læse på landkortet, så den gang vidste jeg, hvor det lå alt sammen. Nej, å Herre Gud, det var ikke som nu om stunder, hvor de jo ikke lærer noget, hverken i...
En skomager ovre i Otterup var i tjenesten med min fader forst i århundredet, og han var temmelig morsom til at fortælle. Haus navn var Jens Valentin. Han fortalte, at han tilfældigvis var inde i et værtshus, og se, der hængte et skilderi med ramme om. Det var på vers, og der stod: Redeligheden er rejst ud af verden, fromheden haver skjult sig, sandheden...
En kone var bleven enke, og så havde hun en del børn og havde ondt ved at ernære dem. Så gik hun til præsten og klagede hendes nod. og nu gik han der inde i hans kammer og røgte af hans pibe og borte på det. Da hun var færdig, forelagde han hende flere bestillinger, som hun kunde tage fa: på'og ernære sig ved; hun kunde blive vaske),I-, ellr sypig.....g...
Kort efter jul 1848 udbredte det rygte sig, at Rendsborgs slaver var blevne losladte af den tyske regjering for at plyndre Danmark. Rygtet stammede nok fra nogle rejsende håndværkssvende, der havde fortalt det i Silkeborgegnen, og da det kom provsten for øre, skrev han øjeblikkelig til amtmanden, og denne videre, og snart løb det over hele Jylland. Især...
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
Der var en mand i Hesselhoved i Tirstrup, hans søn havde slagtilfælde, og de søgte mange råd. Endelig kommer der en kvinde, som tilbyder, at hun kan kurere ham; hvor hun havde spurgt, at den dreng var syg, er ikke godt at vide, hun var da langvejs fra. Hun forlangte omtrent 100 daler kurant, og det skulde være i sedler, for de skulde brændes. Så sætter...
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
Der boede en mand lige sydvest for Hviclbjærg kirke, og hans køer blev malkede om natten. Så kom han jo i tanker om at ville have det undersøgt, hvem det var, og han render da ud en nat i hans indreklæder. Da sad der også én og malkede. Han spørger den nu om, hvem det er. Det er den sølle An' Dynbo, svarer det. Men efter gammel snak var det nu ikke...
Generalen på Engelsholm, Petersen, blev så gal, at galden flød over på ham, og han døde. Han havde en kusk fra Kjøbenhavn af, der hed Tyge og havde tilsidst et lille hus at bo i ude på marken. Generalen var en gang i Vejle, og der på gjæstgivergården blev han trædagtig sammen med andre fine herrer. Så begyndte de at trædes om, hvem der havde den villeste...
En mand fra Tirstrup, der var fæstebonde til Nørholm, havde gjort en hestehandel med en mand fra Andsager. Han hed ellers Per Feld. Idet han solgte hesten, sagde han til Andsagermanden, at han vilde sige ham, han havde selv fået den for godt kjøb for et halvt års tid siden, og var i mening om, at den var stjålen. Men i fald der blev noget i vejen, skulde...
Så havde vi en anden hjorde her, de kaldte Kræsten Hjorde, han kom efter Gal-Maries mand. Hans k/me var så fin og så nipper, og så holdt hun hendes mand sa pæn, når han kom i kirken, te der var så næsten ingen, der var pænere. Han havde sådan et par kjønne hvide hoser på og knæbugser og var så stadselig. Så var der en, der hed. Rasmus Nim i Tofthøj, en...
Provsten i Barmer var kjørende til Ålborg. Da de så kjørte hjem ad om Natten, så ligesom de kjørte, så siger Kusken, te han troede, Hestene gik trætte. Nej, siger Provsten. Jo, de kunde ikke trække Vognen. Så ser Provsten sig til Siden og bag ud, og så befaler han Kusken at stå af Vognen og tage det fjærneste Hjul af og lægge bag i Vognen. Så skulde han...
Der tjente en Pige på en Herregård på Fy en den ligger ikke langt fra Arreskov. En Aften var hun gået et lille Ærinde fra By, og da hun nu vil gå tilbage igjen, så skal hun over en Stette. Der stod en Person, som hun antog for at være Kusken. Han vilde nu gå og kjærestes med hende, men da hun kun var sytten År, så vilde hun ikke have med ham at gjøre,...
Det var en mærkelig Tildragelse med det første bitte Barn, mine Forældre de havde. Han hed Jens Kristian og var meget svag af Legemsbygning, og så var han fuldstændig stum. De gjorde meget for ham, men det var lige nær. Så var der nogle andre fra Nabolaget, der sagde, te de troede, Ellekonen gik til ham. En skjøn Aften lige i Mørkningen, Klokken kunde...
Der er en Landsby, a tror nok, den hedder Snerup, og i Nærheden ved den boede en Bjærgmand, han havde et stort Engskifte, og nærenstid han fik Høet derfra om Året, så måtte Folk godt græsse i hans Eng, men de skulde fly ham en Karl hvert År til at hjælpe ham at slå Engen. Det kunde nu være slemt nok, for den Karl kvælld han, og der var så næsten ingen,...
Der var en Mand og Kone, havde avlet et Barn, og det skulde de have til Dåben. På Mandens Mark boede der en Bjærgtrold, ham stod han sig så meget godt med, for når han gjorde Opskyvr eller Forsamlinger, bad han Trolden med. Så siger han til en Tjenestedreng, han har: »Nu vilde a gjærne nok have Trolden med denher Gang, for han giver en god Faddergave,...
Der ligger en Høj her ude på Marken nordøst for Væggerløse, og den hedder Blishøj. Den gamle Mand, der ejede Gården, hvis Mark Højen er på, han hed Rasmus Røsse, og han havde en Pige, hun lå træt og svedt hver Morgen, og de kunde ikke få hende op. Så beklager hun sig over det: »Ja, jeg kan ikke komme op,« siger hun. De blev da kloge på, hun var oppe at...
