Der var en mand i Hesselhoved i Tirstrup, hans søn havde slagtilfælde, og de søgte mange råd. Endelig kommer der en kvinde, som tilbyder, at hun kan kurere ham; hvor hun havde spurgt, at den dreng var syg, er ikke godt at vide, hun var da langvejs fra. Hun forlangte omtrent 100 daler kurant, og det skulde være i sedler, for de skulde brændes. Så sætter...
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
Der boede en mand lige sydvest for Hviclbjærg kirke, og hans køer blev malkede om natten. Så kom han jo i tanker om at ville have det undersøgt, hvem det var, og han render da ud en nat i hans indreklæder. Da sad der også én og malkede. Han spørger den nu om, hvem det er. Det er den sølle An' Dynbo, svarer det. Men efter gammel snak var det nu ikke...
Generalen på Engelsholm, Petersen, blev så gal, at galden flød over på ham, og han døde. Han havde en kusk fra Kjøbenhavn af, der hed Tyge og havde tilsidst et lille hus at bo i ude på marken. Generalen var en gang i Vejle, og der på gjæstgivergården blev han trædagtig sammen med andre fine herrer. Så begyndte de at trædes om, hvem der havde den villeste...
En mand fra Tirstrup, der var fæstebonde til Nørholm, havde gjort en hestehandel med en mand fra Andsager. Han hed ellers Per Feld. Idet han solgte hesten, sagde han til Andsagermanden, at han vilde sige ham, han havde selv fået den for godt kjøb for et halvt års tid siden, og var i mening om, at den var stjålen. Men i fald der blev noget i vejen, skulde...
Så havde vi en anden hjorde her, de kaldte Kræsten Hjorde, han kom efter Gal-Maries mand. Hans k/me var så fin og så nipper, og så holdt hun hendes mand sa pæn, når han kom i kirken, te der var så næsten ingen, der var pænere. Han havde sådan et par kjønne hvide hoser på og knæbugser og var så stadselig. Så var der en, der hed. Rasmus Nim i Tofthøj, en...
Provsten i Barmer var kjørende til Ålborg. Da de så kjørte hjem ad om Natten, så ligesom de kjørte, så siger Kusken, te han troede, Hestene gik trætte. Nej, siger Provsten. Jo, de kunde ikke trække Vognen. Så ser Provsten sig til Siden og bag ud, og så befaler han Kusken at stå af Vognen og tage det fjærneste Hjul af og lægge bag i Vognen. Så skulde han...
Der tjente en Pige på en Herregård på Fy en den ligger ikke langt fra Arreskov. En Aften var hun gået et lille Ærinde fra By, og da hun nu vil gå tilbage igjen, så skal hun over en Stette. Der stod en Person, som hun antog for at være Kusken. Han vilde nu gå og kjærestes med hende, men da hun kun var sytten År, så vilde hun ikke have med ham at gjøre,...
Det var en mærkelig Tildragelse med det første bitte Barn, mine Forældre de havde. Han hed Jens Kristian og var meget svag af Legemsbygning, og så var han fuldstændig stum. De gjorde meget for ham, men det var lige nær. Så var der nogle andre fra Nabolaget, der sagde, te de troede, Ellekonen gik til ham. En skjøn Aften lige i Mørkningen, Klokken kunde...
Der er en Landsby, a tror nok, den hedder Snerup, og i Nærheden ved den boede en Bjærgmand, han havde et stort Engskifte, og nærenstid han fik Høet derfra om Året, så måtte Folk godt græsse i hans Eng, men de skulde fly ham en Karl hvert År til at hjælpe ham at slå Engen. Det kunde nu være slemt nok, for den Karl kvælld han, og der var så næsten ingen,...
Der var en Mand og Kone, havde avlet et Barn, og det skulde de have til Dåben. På Mandens Mark boede der en Bjærgtrold, ham stod han sig så meget godt med, for når han gjorde Opskyvr eller Forsamlinger, bad han Trolden med. Så siger han til en Tjenestedreng, han har: »Nu vilde a gjærne nok have Trolden med denher Gang, for han giver en god Faddergave,...
Der ligger en Høj her ude på Marken nordøst for Væggerløse, og den hedder Blishøj. Den gamle Mand, der ejede Gården, hvis Mark Højen er på, han hed Rasmus Røsse, og han havde en Pige, hun lå træt og svedt hver Morgen, og de kunde ikke få hende op. Så beklager hun sig over det: »Ja, jeg kan ikke komme op,« siger hun. De blev da kloge på, hun var oppe at...
Her nede i Østergård havde de en Bås i Nødset, så snart der blev sat en Ko der, så lå den død om Morgenen. Det kunde de ikke udgrunde. Så træffer det sig en Dag, der kommer en Mand ind til Konen, og han var så sært flad æbag. Han siger til hende: om hun ikke vilde følge med ham hjem, for hans Kone var i Barnnød. Hun så på Manden, men fulgtes dog med ham....
En Gang væddede en Karl i Jersi med nogle andre Karle om, at han skulde stjæle Navrbjærgkjællingens Sølvbæger. Han red da en Nat ud til Navrbjærg og holdt stille udenfor Indgangen til Højen. Efter at have råbt tre Gange på Kj ællingen kom hun ud, og han bad hende nu om lidt at drikke. Hun hentede da sit Sølvbæger fyldt med Most og rakte ham, men i Steden...
En Kone i Homå har fortalt, at hendes Bedsteforældre havde et Sted, hvor de kunde have en Hest og et Par Køer. Men den ene Ko døde altid for dem. Lige så såre de havde én kjøbt og fik den sat ind i Båsen, så døde den Natten efter. Det varede sådan ved i År og Dag, og Manden var bleven næsten helt rungeneret ved at kjøbe Køer uafladelig. Han gik nu og...
Iler på Mejsling mark syd for skolen boede en gammel kone, de kaldte Knap-Mariane, og hun var bekjendt for at kunne hekse. Når der var noget i vejen med folks kreaturer, så gav de hende skyld for det, og når køerne ikke vilde give mælk, eller folk ikke kunde kjærne smør, så var det også hende, der var pæ spil. Tæt ved siden af boede en mand, som hed...
Der var forhen én, der boede i Tulsted, han blev gode venner med hans bryggerspige. Så var der en gammel kjælling i Helium, hun havde en datter, og hende vilde hun da, karlen fra Tulsted skulde have haft, men han vilde ikke have hende. Så var det hver gang karlens kjæreste hun brygget, da gik der en stor grå kat og slægte sig (gned og kjærtegnede) æd...
Vi mistede mange kreaturer der ude i Glarbo Hedegård. Først mistede vi to bæster. Dat ene blev sygt, og så lod vi ham gå ud i haven imellem kålene, men der var ikke uden én kål, han vilde have, og den var kridhvid. Så skulde a nu drage hen til Tønning til en dyrlæge. Så længe a red i galop, fejlede han ikke uoget, men så såre a red stille, var han...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
Tusse-Inger gik og stjal påmarkeder og kunde malke af Smed-Lars Peters harvetænd, og hun havde også Cyprianus. Hendes fader var Morten Ostergård. En dag kommer hun ind til os med et sirtses forklæde og vilde give os i pant for brod. Det var ved Kjormistide, og min moder lå i sengen. Hun vilde ikke lade hende få brødet, men a havde ondt af det for luger...
