302 datasets found
Danish Keywords: flaske Place of Narration: Ramten ved Grenå
Træskomanden i Lystrup var gået op på mollen for at forslå tiden og få sig en lille passiar med mollersvenden. Idet han kommer ind ad doren, tager svenden en tøndesæk og stiller hen i en krog. Han lader som den er meget tung og siger: >Hvad vil du give for det, der er i den sæk?” — >En flaske brændevin”, siger træskomanden. “Lad gå, her er sækken”....
da.etk.JAH_06_0_00143
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: “Nu ikke...
da.etk.JAT_06_0_00052
Niels Pedersen, også kaldet Greve-Niels, var flyttet til Æbeltoft at bo. Så var der en gårdmand fra Sonder-herred kjørende til Æbeltoft til Greve-Niels med et læs torv. I byen traf gårdmanden en husmand fra samme by, der hed Niels Bisp, samt skolelæreren fra hans egen by. Niels Bisp og skolelæreren udtalte sig om, at de havde stor lyst til at se...
I Avning boede en Mand, som kunde mere end godt var, og han var så vidt i den onde Lære, at hvad andre slemme Folk havde forgjort, kunde han gjøre tilbage igjen, men det var somme Tider slemt nok, for han skulde læse tilbage (eller baglænds), hvad Skademanden havde læst frem. Når han blev hentet et eller andet Sted hen, talte han om, at han absolut...
da.etk.DSnr_06_0_00318
På Gamborg mølle stod der: Jeg og min kone Karen vi kan prunke, vi kan braske, vi kan drikke af vor flaske, greven er en mand excellente, men han ejer ikke en hvid i Gamborg mølle korente. Pastor Bredsdorff, Toikilclstiii|>.
da.etk.JAT_03_0_00039
Når Jørgen Birkebæk kom et sted fra, og de spurgte ham: „Hvor har du været henne i dag, Jørgen?" svarede han: „À har været hennne et sted og hjælpe dem at drikke deres brændevin af flasken, for det det skulde ikke rådne bunden af den". Thomas Jørgensen, Lindeballe.
da.etk.JAH_06_0_00558
Der skal 24 andeæg og en flaske brændevin til en kjæltring-pandekage. Kristen Hansen, Soby, Fj.
da.etk.JAH_05_0_00578
Det er nu en 30 år siden der blev gravet to rasker ned i den sønderste gård her i byen, den ene under deres fårstidør, og den anden under kohusdøren. Der var en hugorm i hver flaske, og de blev gravet levende ned. A var med til at få dem i flaskerne og bar dem hjem, og konen var så glad ved det og gav os kageraeldmader for det. Der skulde jo være held...
da.etk.DS_07_0_01808
Nordvest for Kjærgàrd har ligget en by, der kaldtes Tudal. Der er endnu en dal, der går i oster og vester og kaldes Tudal flaske. Agrene til byen har ligget i sønder og nord, og man kan skjelne de enkelte agre fra hinanden og godt tælle dem. thomas jensen, henne.
da.etk.DS_03_0_02072
Lige neden for husmandslodderne og norden foi Else Made var den hellige kilde. Det var der, de fandt den døde mand. Hver Voldborg aften skulde de ned efter vand, og så tog de en flaske vand med hjem, men det måtte ikke komme under tag den nat, forst næste dag måtte det komme ind, og så var det godt til at vaske sig i og drikke for at få helbreden igjen....
da.etk.DS_03_0_01082
Rasmushbj på Sønderup mark var beboet af trolde. En dreng fra byen gik en dag der ude og vogtede. Da korn én af troldene og bad, om han måtte drikke af hans flaske. Det fik han også lov til, men så begyndte han at overhænge drengen for at tjene sig, og deu arme dreng lovede da for at slippe, at han vilde møde der ude aftenen efter. Næste aften sad han...
da.etk.DS_01_0_00946
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende — avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
da.etk.JAT_05_0_00193
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: “De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 — 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
da.etk.JAT_05_0_00171
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
da.etk.JAT_05_0_00147
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
da.etk.JAT_05_0_00146
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
da.etk.JAT_04_0_00067
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: “Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker”. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
For et halvt hundrede år siden var det almindeligt på vestkysten, at folk lå nøgne i sengene for ikke at få noget med sig, når de stod op af den. Det var meget almindeligt at drive kommers med skræddere og sypiger, der i den tid sov på arbejdsstedet, I slagtetiden tog man en> smaltarm, pustede den op som en pølse og lagde denne tværs over sengen under...
da.etk.JAT_03_0_00278