406 datasets found
Danish Keywords: flaske Place of Narration: Linde
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
På Gamborg mølle stod der: Jeg og min kone Karen vi kan prunke, vi kan braske, vi kan drikke af vor flaske, greven er en mand excellente, men han ejer ikke en hvid i Gamborg mølle korente. Pastor Bredsdorff, Toikilclstiii|>.
da.etk.JAT_03_0_00039
Når Jørgen Birkebæk kom et sted fra, og de spurgte ham: „Hvor har du været henne i dag, Jørgen?" svarede han: „À har været hennne et sted og hjælpe dem at drikke deres brændevin af flasken, for det det skulde ikke rådne bunden af den". Thomas Jørgensen, Lindeballe.
da.etk.JAH_06_0_00558
Der skal 24 andeæg og en flaske brændevin til en kjæltring-pandekage. Kristen Hansen, Soby, Fj.
da.etk.JAH_05_0_00578
Det er nu en 30 år siden der blev gravet to rasker ned i den sønderste gård her i byen, den ene under deres fårstidør, og den anden under kohusdøren. Der var en hugorm i hver flaske, og de blev gravet levende ned. A var med til at få dem i flaskerne og bar dem hjem, og konen var så glad ved det og gav os kageraeldmader for det. Der skulde jo være held...
da.etk.DS_07_0_01808
Nordvest for Kjærgàrd har ligget en by, der kaldtes Tudal. Der er endnu en dal, der går i oster og vester og kaldes Tudal flaske. Agrene til byen har ligget i sønder og nord, og man kan skjelne de enkelte agre fra hinanden og godt tælle dem. thomas jensen, henne.
da.etk.DS_03_0_02072
Lige neden for husmandslodderne og norden foi Else Made var den hellige kilde. Det var der, de fandt den døde mand. Hver Voldborg aften skulde de ned efter vand, og så tog de en flaske vand med hjem, men det måtte ikke komme under tag den nat, forst næste dag måtte det komme ind, og så var det godt til at vaske sig i og drikke for at få helbreden igjen....
da.etk.DS_03_0_01082
Rasmushbj på Sønderup mark var beboet af trolde. En dreng fra byen gik en dag der ude og vogtede. Da korn én af troldene og bad, om han måtte drikke af hans flaske. Det fik han også lov til, men så begyndte han at overhænge drengen for at tjene sig, og deu arme dreng lovede da for at slippe, at han vilde møde der ude aftenen efter. Næste aften sad han...
da.etk.DS_01_0_00946
Slår man et spejl i stykker, vil det i fem år gå tilbage for familien. Lakkendrup. F. L. Gr.
da.etk.JAT_03_0_01005
En Kone i Nørskov vilde absolut have Bedstefader til at give sig en Flaske Brændevin, imod at hun så lærte ham at stille løbske Heste. P. Johnsen Pedersen, Farre. Lindeballe S., Tørrild H.
Når man graver en Flaske Vin ned i en Myretue og lader den der stå et År og så tager den op igjen og tager sig en Dram af det hver Morgen, skal en kunne blive så stærk. Hans Rasmussen, Ring Mark (Ring S., Tyrsting H.).
da.etk.DSnr_04_0_01126
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
da.etk.JAT_03_0_01436
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01409
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392