Pintse-løverdags-eftermiddag skulde de unge her ud at lege på agrene. Pintse-eftermiddag har hjorderne pintse-vækild. De tændte ild på marken. Alle dem, der kom i nærheden, snærede de med et stykke reb, og de løb langt omkring, ja, helt ned til gårdene efter dem. Så kom pigerne med øl eller mjød i en flaske og skjænkede dem, og så måtte de af med en...
Der var en mand og en kone, de kunde ikke komme til rette, for konen gik for meget i byen, og slem var hun også til flasken. Så var det en dag, da hun kommer hjem fra hendes bytur, og da var han ikke god og gav noget af munden. Men nu stod han lige inde i fårehuset og lagde tøjrene på fårene de havde akkurat tyve - og så talte han dem i det samme for...
Da den stærke mand Niels Rode fra Kragelund lå ved de Horsens kyrasserer, skulde han en dag stille til parade, men på vejen til paradepladsen havde hans hest trådt i rendestenen med den ene fod. Han matte da hjem for at få hestens fod pudset og stille igjen om to timer. Da han anden gang kom til rendestenen, sprang han af hesten, tog den på nakken og bar...
Hver hølekarl fik en pot brændevin og sin messingstob at hælde det op i. Ved måltiderne havde hver sit krus, og det stod ved hver sin meldmad på bordet, når han kom ind. Det krusfuld var deres mål, og vilde de have mere, måtte de drikke af fælleskanden, en stor træstob med låg i og hængsler, der stod midt på bordet. På store gårde var der 2 stobe....
Byhyrden fik foruden hans korn af mændene tre æg for hvert ålam, han kom hjem med, og to æg for et vædderlam. Dernæst fik han et halvt pund tov af hver fire får om efteråret, når de klippede, og så julerente, der hvert sted bestod af en julebaj, et lår og en pølse, en flaske (o: en kovse) godt øl og et fjerdingkar malt. Kornet var to skp. rug af hver...
Byhyrden gik nytårsdag omkring i byen til hver gård, og nærenstid han kom udenfor vinduerne, blæste han i sit horn. Så blev han og hans kone bedt ind (?) og de blev beværtede med mad og drikke. Dernæst fik de en julekage, et lys, et stykke flæsk og et bitte fårelår i hver gård. De fik også et par dramme hvert sted. Han drak hans, men konen havde en...
Der var en Frue på Hesselund, som var noget slem til at drikke, men ellers havde Folkene det godt nok ved hende. Hun sagde altid: »Det er jo mit eget, jeg drikker.« Følgen blev, at Pigerne også så småt gik og pimpede. En Dag var der blevet en Flaske Brændevin borte, som stod i et Vindue. Der blev spurgt om, hvem der havde taget den. Da sagde en Mand, som...
I Klov Bakke nord for Tisted ligger en uhyre Lindorm. Der var en Gang en Doktor fra Tisted, der vilde tage sig på at grave den ud, når Folkene, der skulde hjælpe ham, blot vilde bære sig ad, som han vilde have det. Der var nok, der tilbød sig at ville hjælpe ham med det Stykke Arbejde, for det var jo rart at få Ormen ødelagt, inden den en Gang brød ud og...
Morten Hjulmand var henne på Arbejde. Han boede egentlig mellem Ring Skov og Bræstrup og havde været i Træden at arbejde, a kjendte nu godt Manden. Da han så gik hjem om Aftenen og skulde ud over Træden Hede og gjennem Fovling Krat, inden han kom hjem, så ønskede han sig, om der ikke kunde være en Hest at ride på over Heden, for det den var så våd. Da...
I Mosholt-Bakken på Ny skov Mark, Torsager, var der Bjærgfolk. De kom i Høstens Tid ud på Agrene og tog Neg og gik ind i Højen med. Det kunde en Høstkone se, men de andre Folk kunde ikke, og hun truede ad Bjærgmanden med sin Rive. Næste Morgen meget tidlig, før Solen kom, var hun kommen ud på de samme Agre for at rive Stubbe, og det regnede noget. Så...
Nede mellem Gudumlund og Tårdrup på Gudum Mark er en Høj, og den kom der en Mand ridende forbi en Juleaften, han kom fra Møllen og havde en Pose foran sig på Hesten. Som han nu kommer forbi Højen, er den løftet op på 4 Pæle, og der er oplyst, og der dandser så mange små Mennesker der inde. Han holder og ser på dem, og så kommer der en lille Mand hen til...
En gammel Kone, der hed Mette Møllers og boede i Huset tæt ved Skolen her, hun fortalte, at hun var født i Holm, og så kom der en Bjærgmand, som havde hans Bolig oppe i Hinge Skov, og vilde stjæle af deres 01. Han havde to Flasker, der var lænket sammen med en Lænke, og dem hængte han i Lænken tværs over Karret, mens han fyldte dem. Men så blev han jaget...
Filitriu Deutzer er bleven helbredet for modersygen hos en klog kone, der først målte hende på kryds og på tværs (når målet ikke er lige stort på begge led, er vedkommende syg), og målet skulde hun derefter tage og brænde en torsdag aften. En flaske vin nedgroves i jorden i 24 timer, toges derefter op, og blandet med (?) blev deu drukken som medicin....
Ma' Ostergårds søn, Marker Larsen på Langø, han kunde sidde inde for enden af sit bord og klippe hvilken mands gjæs det skulde være, så kunde de ikke ligge og ruge på æggeue. Han havde eu datter, der hed Ane Marie og nu er gift i Amerika, hun kunde gå ud i marken og give en karl en flaske øl, så han kunde blive forelsket i hende. Det gjorde hun ved Niels...
En mand på Gudme mark havde en ko, der var så god til at malke; men pludselig tabte den næsten al mælken. Manden gik så hen på Frørup mark til den kloge mand for at få noget til sin ko. Da han kom derhen og kom med ham ind i stuen, gik den kloge mand ind i en anden stue. Lidt efter sagde han: »Du kan jo ikke se over hele din mark.« Herover blev manden...
Min farbroders søn i Lille-Arden var forhekset, og så tog de hen til en klog mand, de kaldte Yww Luet (Iver L..t). Han kom, og så måtte alle folkene i seng, for hvis nøgen blev oppe, kunde det ikke hjælpe noget. Han skulde jo tale med den Gamle. Men så havde de sådan en stor tøs, der også var kommen i seng og skulde jo sove, hun var nysgjerrig, som...
I Kirkholm ved Palsgård går der langs med præstens have en gyde, kaldet Langforten, og der boede en kone, som hed Lang-Ane, huu kunde hekse. Hendes moder hed Lang-Else og kunde også hekse, ligeså hendes broder. Når Lang-Ane kom et sted til for at låne tre ting, så kunde huu forhekse dem. Hun tjente engang i Boshg hos en mand, der hed Rasmus Jensen. Så...
For få år siden henvendte en kone i Butterup hospital (fattig- eller stakkelhus) sig i præstegården med klage over en kvindelig stuefælle, der havde forhekset hende en flaske øl, og for ganske nylig er en enke i Butterup-husene bleven beskyldt for at have malket køer i Tiønninge fra sit loft, uagtet der er et godt stykke vej og en å imellem. F. Dyrlund.
Peder Ginderup havde en stud, der var syg, og det kom da af, at den var forgjort. Så var Jokum i Skals i det samme kommen hen til Per Ginderup, og så siger han: »A har en stud, der har wol i øjnene, kan du trække mig det ud?« Ja, såkorn de jo ud til studen. »Håå«, siger Jokum, »kan du ikke se, hvad han fejler, har du noget i din flaske?« Om den manglede...
En mand, der hed Morten Kirk i Kollerup, havde frisnit. Nåren mand f. eks. havde hugget sig med en økse, gik de til ham med øksen, og så doktrede han ved den, patienten kunde mærke, hver gang han smurte den. Når man kom over til ham, havde han stadig båndkuive ogtælleknive og økser og hakkeknive hængt op på væggene, og dem gik han og havde tilsyn med...
