Den gang landevejen mellem Århus og Kanders blev anlagt, arbejdede nogle Tyskere nede ved làdgærg bro. Der var også nogle husmænd fra Lisbjerg, som vilde have arbejde der, men de kunde ikke være der for Tvskerne, de odelagde dem med arbejde, uår de havde været der en dags tid. så de hverken kunde sty eller stå. Det hører sa Per Smed, og han tænker ved...
Det var nogle små nogle, deher tattere, men de gjorde ikke ondt ellers. Folk kunde ingen katte have her omkring for dem. De kaldte dem harer og levede ved dem. Der er endnu spor af et tatterhul på oster side af Stenbrobanke. Så er der også et hul på vester side af banken. Det tredje tatterhul er ved vejen, der går op gjennem skoven her osten huset....
I en gård i Rørkjær findes endnu to skåler med låg til, der har været brugt ved begravelser, når gjæsterne fik varmt øl. I den ene findes der endnu en si af samme stof som skålen til at holde brødet tilbage, når der blev drukket af skålen, men i den anden er den brækket af, og man kan tydelig se, hvor den' har siddet. I det varme øl var der brækket...
I begyndelsen af 1800 var levemåden tarvelig her. Ved besøg gaves kaffe og kavring samt en kaffepuns eller to med sirup i. Te kogtes på lavendler og kanelbark. Ved en kort visit gaves brændevin med kavring, smurt med smør. Ved bryllup og begravelser (ærol) o. s. v. bødes vinsuppe og flæsk (skinke) eller ærter og flæsk, sjælden fersk suppe og steg. Til...
I Veddum, Skelum og Als holdtes de størsto bryllupper her på egnen. Der gaves både hel og halv eller kvart foven, efteisom gjæstorne var i nær slægt med brudeparret. Hel fowen var en tønde 51, flæsk, kjød og smør i et vist forhold. Derforuden brudeskjænk. Andendagen kom der en grim én ind for at tigge til spillemanden, og en anden, som også var klædt...
En gammel mand i Lørslev lavede gildehus til børnene pintse-eftermiddag. Det var på Lørslev mark sonden for byen. Der gravedes en groft i firkant omkring et stykke grønjord, der skulde forestille et bord, og vi sad med fødderne nede i groben og på den kant, der var uden for. Rundt om groben så meget som en alen derfra, stak han grønne grene ned i jorden,...
Bamsen, som skjænkeren fremsiger: Her kommer nu vi midsommersdrenge små for at bede om lidt af, hvad huset formår. Låret af en ko og høsten af en so, og en medister, som ned fra drømhullerne kan nå; æg og mel og mælk og smør og flæsk til en kage, som vi alle kan få at smage, og en snaps og et par skilling til musikanterne. Vi er lige så sultne som en...
En gårdmandsenke i Vinum sad på ophold hos sin søn. Blandt andre ydelser modtog hun årlig en side flæsk saltet og røget. En nat drømte hun, at en mand fra Drengsted stjal det fra hende. Hun vågnede og var meget forundret over den drømmen. rejste sig og så efter flæsket. Det var borte. I en fart fik hun hele gårdens mandskab på benene. Ingen af dem havde...
En kone i Brandstrup fortæller, at da hun var 5, 6 år, kom der hver hellig-tre-kongers aften tre mandfolk fra Viborg ud til hendes hjem i Skovsgård, Tapdrup sogn, og sang både der og omkring i gårdene stjærnevisen. De 20. Nytårsny set første gang under tag, giver hovedpine hele året. jørg. H. 21. Det er ikke godt at se nytårsny under tag o: gjennern en...
Når bruden kjørte til kirke, havde hun et battistesklæde, der var syet til det samme, og det var fyldt med høttiskage. Hver kage var skåret i en tre snit, og så sad hun og gav det ud på vejen til fattige folk, der kom strømmende til fra alle kanter og stod langs vejen og sagde: Giv mig høttiskage, giv mig høttiskage! Skjænken blev givet til manden i...
Om morgenen fik de her ollebrod og spegesild eller en enkelt gang lidt ost til. Om vinteren fik de kal til undenowr (o: middagsmad) hver eneste dag. De kogte en gang om ugen, og så havde de sorte potter, måltidspotter kaldte de dem, en til hver dag, som kålen blev hældt i, så snart den var kogt, og så tog de blot og varmede en pottefuld hver dag til...
I gårdene i Atrup havde de en griseso, der farede i april. Den gang kostede grisene kun 3, 4 mark, og de blev solgt alle sammen så nær som én, de selv beholdt. Soen, der blev fedet til om efteråret, stod hele sommeren på møddingen og åd brændevinsbærme af sit trug. Så kunde den veje 18, 20 lispund. Lige før jul slagtede de den, og med det halve af den...
Kapitain Sehested, der boede på Refstrup, han havde to karle at tjene sig, den ene hed Jens Lavrsen, og den anden Søren Iversen, a har kjendt dem begge. De stod i laden og tarsk om vinteren. Så havde kapitainen fået en hare, og den var udspækket med flæsk, og den skulde steges til ham på en stegevender, så den kunde vende sig selv for ilden. Så stod de...
Der var en Gårdmand i Hemdrup, de kaldte Jens Klemmensen, han var klog på at kurere syge Kreaturer og sådan adskillige andre Ting. Det var Løgstør Marked i April, og Jens Klemmensen var kommen til Marked og havde der kjøbt en Flæskeskinke til hans Moder. Den havde han så lagt i Vognen, men da han skulde til at hjem om Aftenen, og de havde fået nogle...
I gamle Dage gik der Svin i Skoven. Så blev Asdal Mand, der hed Karl Pølse, og Odden Mand uens om deres Svin, og der var ét af dem, de begge vilde tilegne sig. Til sidst kom de til at skjændes og var endog så vidt, at de var ved at trække Kårderne til hinanden, for i gamle Dage gik Herremændene med Kårder. Men så var der en klog Mand henne ved dem, og...
Hertug Hans han fik Skyld for så meget ondt, og han var en hård Hals ved Bønderne og tog deres Gårde og lagde ind under sine Herregårde. Rundt om i Kirkerne er der endnu Småfolk, der har deres bestemte Bønderstader i Kirken, og det er Bevis på, at de har haft Gårde i ældre Tid, for det er jo sådan på Als, at Bønderne (Gårdfolkene) sidder foruden i...
At jorstå, om et menneske, som er sygt, kan blive ved livet eller skal dø. Tag et stykke flæsk og gnid den syge dermed under sine fodsåler og giv en hund det at æde. Æder han det, så er det et tegn til, at han skal blive tilpas igjen, vil han det ikke æde, så er det et tegn til døden. Alit. Kvindemælk, som et drengebarn patter, og den syges vand, blande...
I en gård i Osterskjerninge gik for mange år sideu en kat, og det sagdes, at deu havde gået der i flere af de mænds tid, som havde haft gården, og derfor kom folk i tro om, at det ikke var nogen rigtig ks*t, meu at det varen heks, som boede noget derfra. De kunde ikke drive den fra gården, som da ikke var så underlig, når den havde været der i så mange...
I en kro lånte de en gang en svær herre hus, og krofolkene så da om aftenen, at han havde mange penge i hans pung. Det kunde de jo ikke tåle at se, og så rejste de dem op om natten og skar ham ihjel. Så var der et bitte barn, som gik og sang: "Min fader og min moder har slagtet en vældig herre i nat, nu får vi flæsk at æde, og pøls' til middagsmad."...
I det sekstende århundrede var de nær ved at blive slagne ihjel her omkring af Svenskerne, der var så næsten ingen tilbage. Der var 7 drenge fra Brande sogn, der rendte snart som vilde børn, deres forældre var slagne ihjel. Men så fik Svenskerne fat på de drenge, og da de ikke nænte at slå dem ihjel, tog de dem med dom. De mente vel, at de kunde have...
