Mens jeg tjente i Lille-Vium i Ulfborg, havde de en karl, der absolut vilde have en meldmad hver aften, efter at han havde fået hans nætter, der bestod af grød; aldrig så snart han var færdig med dem, tog han et stykke brød og søb mælk til. Konen var meget gjerrig og kunde ikke lide dot. Så sagde hun: Ja, du véd nok af at sige, te pindløs grød kommer...
Pastor Lassen sagde til konfirmanterne: Nå, børn, hvad siger I om aftenen, når I lægger jer? Ja, vi siger: Nu lægger vi os i Jøsse navn. Nej, sådan skal I ikke sige, I skal sige: Nu lægger a mig Fanden tærske mig i mit lejj, nu skal Fanden vær' af mig at fejj. Når han kom til kirken og kom ind, løb han op imellem stolene og slog hælene bag op i...
Der var en præst oppe i Hobro-egnen, der hed Spuhr, han var bleven gift med en kjøbenhavnsk dame. Nogle gode venner rådede dem til at kjobe en gris og få slagtet. De får det også gjort og hænger den op i en vognport. Der vilde de nu lade den hænge og gå og skjære af den, ligesom de brugte. Konen var jo vant til at gå til spækhokeren og kjobe, og han...
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: Ja, i år er rugen ikke godt til brød". Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
Mens vi gik hjorder, kunde vi ikke vel ga pa vejene for det tattertøw. De lå ved gjærderne og bagte dem, og så stilte de dem an på fri mark med at stege flæsk og æg, for folk vilde ikke vel have dem ind. De havde gjærne en gris med dem og tiggede mælk i en botte til den. Det er en Tatter, der har sat dether hus, men det var et ordentligt menneske. Det er...
Første dag fik de til bryllup: Fersk suppe og peberrodskjød og så sødsuppe. Om aftenen: Blodpølse og boghvedegrød eller søde grød med øl at dyppe dem i. Anden dag: Ærter og flæsk og søsterkage. Om aftenen: Finker og ollegrød. Tredje dag: Tør torsk og kartofler med melduelse og så risgrød. Den aften fik de ingen næder. Den tredje dag var de ude at dandse...
Æ daww æ lanng, å æ træskor æ tånng, æ målldtirrer æ fo, å æ mælldmarrer æ smo, æ flæsk å æ kjød hænger høt i æ råånd, æ wåst å æ smør gor tendele te håand, æ tåsk gor i den blanke haw, hwilling dem for vi engen aw. æ mjælk de gor hen i kander å kruus. honger å suldt ær hær i huus, tejle åp å silde i sæng, gi skam skuld tejen hær længer få dræng, a skal...
Byhyrden gik nytårsdag omkring i byen til hver gård, og nærenstid han kom udenfor vinduerne, blæste han i sit horn. Så blev han og hans kone bedt ind (?) og de blev beværtede med mad og drikke. Dernæst fik de en julekage, et lys, et stykke flæsk og et bitte fårelår i hver gård. De fik også et par dramme hvert sted. Han drak hans, men konen havde en...
Min Fader tjente i Vester Åbølling, og der kom en af deher Omstrejfere til og lå i deres Lade om Natten. Han gik jo om og tiggede Flæsk og Gryn i hans Pose. Om Morgenen, da han vilde tage den, så han, at en Mus havde gnavet et Gaf i Posen, så der var spildt nogle af Grynene. Det var han vred over og sagde, den skulde komme til at undgjælde for det. De...
Vorter. Man griber over Vorten med to Fingre og kaster den op i Skorstenen. Først gribes den ene Vej, og den kastes op, og derpå gribes den anden Vej, og den kastes op. Der gribes således, at der dannes et Kors Man kan også binde en Tråd om dem i en Halvknude og så brænde Tråden. Eller stjæle et Stykke Flæsk og gnide dem dermed, og så kaste det ind i...
I Sønderjylland boede en gammel Præst, Simonsen, som havde en talrig Flok Børn, blandt andet 7 Sønner, der alle bleve Præster, uagtet han sad i et lille Kald. Da han engang havde Bispevisitats, blev Biskoppen beværtet med Grønkål kogt på Flæsk. I denne Anledning sagde Bispen: »Nu kan jeg forstå, at De har kunnet holde alle Deres Sønner til...
Vi havde her i gården en so, som var syg. Så skulde vor pige ud at se til den om aftenen, at den ikke skulde ligge og dø for dem, og så render a med der ud, men da er den snart død. A render ind og snapper en kniv og skjærer halsen over på den, men der kom aldrig en bitte blod, blot lidt blodigt vand. Nu kunde vi ikke få mere gjort ved den den atten, men...
Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester, ja, kunde gjøre alt det, folk vilde have ham til. Nogle gav ham penge for det, og nogle smør og flæsk. Når bønderne kjørte til kjøbstad, var der en bod, hvor de skulde give accise, og da han kom til den bod, -\ ar han jo...
Forhen brugtes det meget at sætte vorter hen med ærter eller flæsk, og de blev tit sat hen på døde folk, men det kunde også ske på en grøn kjæp. Hvem der så forst tog deu kjæp, fik vorterne. Jeg har fået én sat hen på den måde. Ingen måtte nu sige noget, og så blev jeg sat med ryggen til en brønd, og så tog den, der skulde gjøre kunsten, tre ærter, og...
En gang, medens Jesus vandrede her nede på jorden, vilde Jøderne prøve, om det også var sandt, at han var e n rigtig profet og kunde åbenbare det skjulte. Da de nemlig fik at se, at han kom noget borte, tog en af dem og skjulte sig i en omvendt tønde, og da Jesus nu kom der hen, sagde de andre: «Du siger ellers, at'du véd al ting, kan du da nu sige os,...
Min faders bedstefader pløjede på en mark. Et sted fornam han en stærk hede, og det lugtede, som om det kunde være bagevarme, men oven på jorden lå bageredskaber o. s. v. Hen op imod middag stod der en tinskål med to ører på af dem, vi kaldte spiseskåler i forrige tider, fuld af sød vælling, og der lå en sølvske ved siden af. På en tallerken var der et...
En mand, der hed Kræn Krænsen, boede oppe på Kraghede og var en rigtig spilopmager. Kræmmerne havde deres tilhold hos ham. En aften sad der én ved ham, og de morer sig godt og kommer sent i seng. Næste morgen kommer Kræn og siger: Du skal op. Han ravser lidt ved sig. Hvad vil du have, siger Kræn, der kan være godt til dig, enten noget stegt...
En pintsemorgen 1864 skulde a gå ned til en sig lige her vesten for huset, hvor a tjente, og hente vand. Da ser a to blå husarer komme ridende, og a render ind til konen og siger: Nu er Tyskerne her. Så kommer de, og nu skulde vi altså have indkvartering. Vi skulde have 6, og vi skulde lav* ærter til dem. Men folkene, a var ved, de var så umådelig fat...
Da Niels Skomager var død, så fik Maren bud fra fruen på Holbækgård, hun skulde komme derned, og hun fik rele også en god foring med sig hjem både af flæsk og æg. Maren mente nu, det skulde være til begravelsen, men fruen mente jo, hun skulde have det at leve af om vinteren. Så gik smeden (o: skafferen) om til alle mændene i byen at hilse dem fra Maren,...
Forhen drev de køerne ned i engene om foråret, og så skulde der en hjorde rned hver mands køer. Når så køerne skulde af engene og op på marken hen ved Voldborg dag, skulde hjorderne have kogilde i marken. Der var nogle sandhuller, de gjorde det i. Her på marken var et sted, de kaldte rævegraven, der havde de festen her i Torsager, det var en grøn jævn...
