Byhjorden her i Lading hed Kristen Hansen, og konen Bødker-Grete. Han vogtede fårene i efterårstiden, så snart kornet var blevet indhøstet, men om sommeren stod de i tøjr. Så gik han byen igjennem og blæste i et kohorn. Hver dag leverede mændene ham meldmader på omgang, som han fik sig i marken, og til jul fik han af hver mand en sigtekage og et stykke...
Det var i Klitmoller, der kom sørøvere i land, og da karl og pige så dem, rendte de deres vej fra gården. Manden var til søs, og konen lå i barselseng, så hun havde nu en sølle stilling på det. Så kravlede hun op på ovnen med hendes bitte barn, og der kunde hun sidde og se, hvordan de tog kjød og flæsk og sengklæder og høvderne med og rejste af med ud...
Fastelavns søndag skal man have ærter og flæsk, og hvide-tirsdag flæsk-pandekage, og hvis man kunde ikke få det, så hovedet af hønsene, og suppe på dem at koge om onsdagen. Lærer Lind. Gullestrup.
Stafensmorgen skulde alle de folk, der havde været i en gård i host, derhen og have deres stafensdavre, som bestod af varmt øl og fint smørrebrod. Så spilte de kort og fik siden frokost og steg og gode sager og noget med hjem. Kvindfolkene fik en kage og et stykke flæsk. Mariane Madsdatter Agger, Bjærgby.
Min moder lavede juleaften 11 almisser, for hun vidste bestemt, at der vilde komme 11 tiggere stafensmorgen, og somme af dem kom også, før hun kom op. Almissen var: Et stort stykke (o: en tyk meldmad) smæbrød, et stykke kjød, et stykke flæsk og så et lys. De skulde desforuden have en meldmad og en dram, som de fortærede pá stedet. Nogle havde en flaske...
De har næsten ingen eng her til byen, og der er endda eng i mængde rundt omkring. Da marken blev udskift, var engen noget blod, og ingen vilde have den, for så skulde de jo svare udgifter af den. Så gav de æg og flæsk til landmaleren, for at han skulde holde med dem og gjore dem fri for den eng. Da han sa kom lige her neden for byen, hvor der var noget...
Om Hertug Hans den yngre på Sønderborg Slot fortælles, at han lod alle Bønderne i Klinting hænge, fordi han troede, de havde stjålet hans Flæsk. Men omsider kom det for Dagen, at Flæsket var blevet fordærvet, og Tjenerne havde så kastet det i Borggraven. Som Bod for sin Synd imod de Klinting Bønder byggede Hertugen så Kirken på Kejnæs og Nykirke i Angel....
Ved Skjelhøj, hvor der nu er en Villa af det Navn på samme Sted, boede en Fiskerfamilie, som kaldtes Små-Nielses. Konen hjalp af og til de underjordiske i Skjelhøj med deres Troldegarn. Når der blev sagt: »Nu tog Katten Flæsket«, vidste hun, at hun skulde komme til Højen. Lille Johanne Wulfgang, der døde 93 År gammel, og som boede i et Hus neden for...
Om den kloge præsti Herning fortælles: En gang blev der stjålet af hans torv. Da han syntes, det blev vel meget, drev han tyven en gammel kone til at bære nogle af dem tilbage igjen, men det værste var for hende, at hun måtte gjøre det kun halvt i klæderne og stå med dem i armene ved torvestakken, til præsten kom ud om morgenen og gav hende fri....
I Bøsted i Vendsyssel og to andre gårde blev der sådan strid om flæsk. Det bestemtes så, at hver skulde have en side, og den skulde hænge længe, så længe gården stod. Det på Bosted hænger der endnu. En gang kylte de det i mølledammen, men de måtte tage det ind igjen. Der blev en gang i Hjørring slået et stort væddemål om det, for nogle vilde ikke tro...
Der var en høj vester på. Der kunde de høre noget pikke nede som en klokke, og den gravede de efter og fandt også klokken; det var en stor gammel en, men den gik ikke nu. De fandt også noget dækketøj, der lå på et bord, og flere kurve fulde af flæsk, men det var fordærvet, og dækketøjet gik i stykker, så snart de rørte ved det. Det, mente de, var...
I gammel tid brugte de her trolovelser otte dage før brylluppet. Den varede i to dage. En mand i Jerup han var til trolovelse et andet sted i Jerup, og så tykte han ikke, han kunde få tid til at være borte så længe. Så tog han hjem og gav sig til at plove på hans mark. Men de andre gjæster gik bag efter og fandt ham og tog så hjulene af ploven og trak...
Der var én henne i Lunde, der hed Jørgen Thomsen han gav sig ud for klog mand. Men han vilde godt rane et stykke bræude eller noget jærn, når han kunde komme godt afsted med det. Så var der noget flæsk blevet henne for en mand, og han mældte tyveriet til Ole Hansen, som den gang var oldermand. Mændene i byen blev så samlede, og oldermanden gik non til...
Således fortælles, at i en gård i Hårslev var brænde vinstøjet i fuld gang, da beboerne af nogle gode venner i Ganib blev underrettede om, at inkvisitionen var ankommen der og vild derfra til Hårslev. De kom da straks boghvedesåer på mæske karret for at holde dampen nede, lagde noget hø eller foder nte< æg i som en hønserede i kjedelhiillet, og da nu...
Skolelæreren gik til jul omkring med skolebørnene og sang i gårdene, og bagefter kom så gårdfolkene hen til ham med brod og sul. en halv gås og et stykke flæsk. Det kaldtes da mywe (o: nnie). Sådan gik det til i vore forældres tid. Læreren gik også ud på marken og talte tienden for herremanden, og først når tienden var talt, måtte de kjore kornet hjem....
Når de kjorte moddingskraben ud, så pyntede de det læs med grønne juleris og bogeris, og hvad de kunde få, og så sad de alle oppe på læsset og kjorte gjennem hele byen og sang. Bagefter holdtes møggilde. Den skik har også været brugt her. Folk skiftedes til at hjælpe hverandre med at kjøre gjodsken ud. Der var gjærne en 6, 7 vogne samlede. Jeg har også...
Gujdaw å e framgul. Æ byer te kåst å swot syndå å krag niandå, va får en datom, de fær I sjæl ren ur. Flæsk å kjør bær æ int, smør å bro fær I int, men dawle kåel kan I fo nåk a, en ton øl bæller to, såw ve æ synner lej i nat. Hjæls dæm, dæ serre øwerst te boers, såsom e bruj å e brøkun, Båjrommel, Båj-dommel, Rullens-Jensen, Per Jensen, ollmos skræp....
De fattige husfamilier fik i vor gård til jul en halv rigsdaler i penge, et halvt sigtebrød, én eller to pråser, et almissekop fuldt gryn, lidt flæsk og kjød, og dem, der havde en kande med, fik den fuld af mælk. Min tante havde om efteråret en hel tønde stående fuld af flæsk og kjød, der var skåret i stykker, så hun nemt kunde tage det til de fattige,...
Når børnene er i skole den sidste dag før jul, ofrer de gjærne lidt til skolelæreren. Før gav de et stykke flæsk, en and o. s. v., men nu giver de penge. Så leger de og dandser, og læreren spiller for dem, og de bliver beværtede med kage og et glas vin og kaffe. Niels Møller, Sjellerup.
Povlsgildet holdtes på st. Povls dag. Både bønder og husmænd var med, og den mand, der havde dem, var pligtig til at give en halv tønde øl, men manden beværtede dem også her i byen med kogt flæsk, æbleskiver og varmt øl, og så dandsede de om aftenen. Den dag skulde husmændene give fire mark til bønderne af den fællesjord, de brugte, og de penge gik med...
