En gammel mand i Lørslev lavede gildehus til børnene pintse-eftermiddag. Det var på Lørslev mark sonden for byen. Der gravedes en groft i firkant omkring et stykke grønjord, der skulde forestille et bord, og vi sad med fødderne nede i groben og på den kant, der var uden for. Rundt om groben så meget som en alen derfra, stak han grønne grene ned i jorden,...
Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
I forrige tider var der ingen, der havde stuekiokker. De kunde gå byen igjennem uden at træffe nogen. Min moders fader, der var degn, havde en klokke. Så havde de sjov af BitteMaren, for hun kjendte ikke klokken. Gå nu ind, bitte Maren, og se ofter, hvad klokken er. Den er min sæl otte og går til syv. Maren Jensdatter, Lørslev.
Fædderskrædderen her i Ugilt, der kaldtes sådan, for det han havde to halve fødder, flyttede fra hans hus for spøgeris skyld. Det var, ligesom damer i silkekjoler gik igjennem stuen, det bankede og smedede, og hakkelsekisten gik. Han bar hakkelsekisten ud til det yderste af marken, men den blev lige godt ved at skjære hakkelse. Han grov mange alen ned...
Der går en sort hovedløs hest fra Vår og til Lørslev, men kun ad den vej. Mange har set den. Et par høstfolk, mand og kone, havde været i Lørslev at høste og vilde hjem om aftenen. Så gik de ad den vej og snakkede om hesten, især var det konen, der havde tanker ved den. Aldrig snarere hun sagde det, så kom den og skred forbi dem, men de blev ved med...
Der var en mand på Sejlstrup, der hed Vihbæk, han gav aldrig almisse til nogen tigger. Så en dag kommer der en tigger til ham og spørger efter, om manden var hjemme. »Her boer ingen mand,« svarede Vilsbæk, »her boer eu vældige herre.» »Gud skelov og tak, så var det Dem, der gav os den gode regn i går.« »Å, rejs du til Helvede.« »Der var a i går, og...
Man skal spise flæsk på fastelavns søndag, ellers løber man ad skoven. T. Kristensen.
Samme lærer kom på sin fodtur til en kro, hvor han gik ind og vilde have noget at spise. Men der så yderst snavset og uordentlig ud der. Hvad skal du gjøre, tænkte han, hvad skiil du forlange? Ja, han måtte helst forlange æg, for dem kunde da værtinden ikke blande skidt i. Nu havde han ventet selv at komme til at pille æggene, men da så han gjennem...
Man skal spise stegt flæsk om Kjørmis aften for ikke at få ondt i ryggen. Karen Marie Rasmussen.
En fattig kone sagde: A, giv mig endelig noget flæsk i dag, ellers løber a i æ skov. Vinkel.
Fastelavns søndag skal en have flæsk, ellers skal en rende ad æ skov. E. T. K.
Man skal spise stegt flæsk kjørmes aften, for ikke at få ondt i ryggen. Udbynedre. Karen M. Rasmussen.
Jeg var mig en lille dreng, jeg skuld' ud at tjene: tidlig op og sildig i seng, altid fik jeg skjænde. Kai det fik jeg blad i blad, kjod det tik jeg da endda, flæsk det så jeg aldrig. P. Jensen, Trunderup.
Flæskesøndag (fastelavns søndag) må man ikke undlade at give sine folk flæsk at spise, ellers er der fare for, at de løber af tjenesten. Jeppe Jensen, Fly.
Man skal spise flæsk flæskesøndag (fastelavn), for at ikke lusene skal blive så slemme ved os og flyve i skoven med os. Vole.
Et sted her sønden for i Pederstrup var konen ved at bage æggepandekage. Så slog det ild i flæsket for hende. Men hun spyttede i det og sagde: "Når a nu får æggene pa, sa hjælper det vel." Lavst Jensen, Bjærggrav.
Der smededes i den store Høj på Holtet Mark i Serritslev. Når Manden i Holtet vilde have hans Plov gjort i Stand, eller noget andet Smedearbejde gjort, satte han det hen ved Højen tillige med et Fad Sødgrød med Smør i eller og en Finmeldmad med Flæsk til. Når han så kom igjen, var Ploven gjort i Stand. Men satte han ikke Belønningen, blev der intet gjort...
For vorter. Man stjæler et stykke flæsk, fedter dem med det og sætter det ind under en stolpe. p. o.
