En mand i Skanderborg, der bed Gert, havde ej alene avlsbrug, men og tillige skomagerværksted. Så døde en hest for ham, og han vilde have den flået. Kroppen lå ude i haven, og så tog han en dreng med sig derud, som skulde hjælpe ham at flå. Nå, dreng, nu kan du der begynde. Så gjorde han det. Nå, mester, hvor skal a så ben? Du skal ikke kalde mig...
Jeg havde en gang lovet degnen i Torsted at synge for ham til begravelse, da han var taget ned i hans eng. Jeg kommer til kirken, men folk sagde, at præsten var endnu ikke kommen. Han har vel glemt det. Jeg gik så ned til præstegården. Da sad han ude i loen og var ved at kaste byg og havde flået bukserne dygtig op. God dag, sagde jeg, der er...
Der var en, der hed Klæmen, han flåede, hvad det træffede, og hans kone kaldte de Eloemens Mis. Hun kom en gang ind til Hersom præst, det var en gammel mand, de kaldte Holst, og der vilde hun jo tigge som sædvanlig. Han kom da ud og vilde formane hende: Så stor en synder hun var, og hun skulde da vende om og his op og her ned. Ja, hvem kan ta' den...
I en gård boede en kone med sin lille datter, der var hendes eneste barn. Så hændte det sig en dag, at der kom to ryttere til garden og vilde gjærne overnatte der. Det fik de lov til, men om natten stjal konen noget af deres sager, og da barnet havde set det, sagde hun til det: Hvis du siger det til dem, at jeg har taget det. sa putter jeg dig levende i...
Én, de kaldte Henrik Rakker og boede i Ovtrup vesten Varde, havde også sit distrikt her om ad. Når et kreatur var selvdød, skulde der straks en dreng afsted efter ham. De skulde føde ham, imens de havde ham, og hvis det var en kalv, han flåede, havde han lov til at tage skindet med sig, og var det en hest, kostede det lige så meget at flå den, som...
Der var en stodderkonge i Ølgod, de kaldte Knud Kjællingbjærg. En gammel mand, Mads Nielsen fra Krog i Grene, gik omkring og tiggede til brandsted (hans hus var brændt), og han havde kun en lille plet ejendom til det. Huset kaldte Knud Kjællingbjærg Ransdam, der når det læses bagfra bliver til Mads nar. Men så blev han taget af Knud, og derfor digtede...
I den tid der var ulve her, havde en velhavende mand i Snævre i Bjæryby en hingst, og så kommer karlen ind en nat ved vintertid og siger: Det bliver vist galt i nat, ulvene er på færde. Ja, lad os se tiden an, siger manden. Lidt efter kommer karlen ind igjen og siger: De kredser rundt i store flokke og kommer nærmere og nærmere. Så må vi...
70l._ Mads Klundt opholdt sig i Skive tilsidst. Hans kone hecr Grydst-Ann og var en bondepige, der havde givet sig i med ham. Han kaldtes også Pludder-Mads. Hans kone lå syg i Døstrup, og så kom han her over og tiggede til hende. Han sagde: Mi kowen, mi kowen, hun ligger i Dostrup og er syg, syg, syg. Om sin moder sagde han: Mi mower, mi mower, de er...
Kræn Hansen sagde: Det er en mark for en krikke, når den er varm, og 24 skilling, når den er frossen. Han mente jo, det var prisen for at flå dem, og nogle af dem var jo selvdøde og kolde, inden han kom til dem. Han stak en krikke i bringen med en kniv, og så vilde den lige godt jage munden for hullet for at standse blodet. Han trådte en greb hårdt i...
Der var en mand i Haver, han var noget over de andre, måske han var forvalter eller ladefoged for herskabet på Vengegård. Han mistede en hest, og så skikkede han bud til de andre bymænd, at de skulde komme og flå ham den. De kom jo også, men Jens Gammelgård puttede hans kniv i lommen og sagde, at han vilde holde ved. Da kommer herren ud: Du flår jo...
Da den skik ophørte, at rakkerne skulde aflive og flå folks heste, hvilken bestilling var anset for højst nedværdigende, vilde folk i førstningen ikke have noget dermed at bestille. Det blev derfor vedtaget, at hver mand fra præsten til den ringeste stodder i byen, hvor en hest blev aflivet, skulde røre ved hesten, for at der ikke bag eftei skulde kastes...
Når der døde et kreatur, skulde de have en rakker til at flå det. Min oldefader red hen til Dejbjærg til Niels Mus, på et gammelt helmis, han vilde have slagtet, og så skulde han følge med ham hjem at flå. Men han var ikke hjemme, han var gået ud på jagt. I det samme hus boede der en, der hed Jørgen Kat, og katten og musen havde kun ét rum at være i, han...
I min faders opvægst da kjørte rakkerne omkring og var fint påklædte. Når de fik opstaldet, gik konen byen rundt og tiggede, men det befattede manden sig ikke med, ban havde penge og spilte kort og tumlede med byssens folk. A véd en rakker, der satte sig ned på BjØrnsholm gods og bavde flere hundrede daler. Senere i min tid har det ikke været så stort....
Vi havde en son her norden for, og da han kom hjem, var han skurvet over hele kroppen. Vi måtte flå hans skjorte af ham, og så brændte vi den. Dernæst tjærede vi ham ind over det hele og blandede deri hyldebark og madfedt. Det var svært at få skurv kureret. De flåede tit skjorterne af dem. De løb med deres tjaåld omkring fra den ene ovn til den anden,...
Folk havde stavrede vægge. Somme steder vendrede de, men her har de stavret. Der stod tre eller fire stavrer i en væg, og de var jo knottere og uhøvlede. Leret blev klemt fast til forneden, og så blev der lagt på op ad og klemt til, og sådan blev man ved til det øverste. Men ved en ny væg sank leret altid noget, eftersom det tørredes, så der altså blev...
Udo på Kalslund mark boede og bor vist endnu en mand, som hed Per Nielsen. Han havde eu gang det uheld, at en ko døde for ham, og da nu både manden og konen mente, at den var forgjort, blev de enige om at gå hen til en klog kone der i nærheden og spørge hende til råds og få at vide, hvem der havde forgjort koen. De tik da deu besked, at navnet turde hun...
Kristen Tipliede boede i Hovvig og blev hentet milevidt fra, da han var bekjendt som klog mand. Han læste over syge kreaturer. En gang blev han hentet til Borris til en so, der skulde lægge grise, og den var så gal, at ingen kuude komme i stien til den. Kristen kom nu og skulde ind til den. Han rettede sig i sin fulde højde og sagde: »Stantov, min gamle...
En rig mand var død, og han spøgte så forfærdelig. Så kunde de ikke begribe, hvordan det gik til med det spøgeri. Præsten havde lært dem, at de skulde få én til at sidde inde i stuen ved ham om natten, og så fik de en skomager Bov til at sidde der. Præsten skrev en kreds om ham, og den måtte han ikke gå ud af, inden han kom; og han skulde have en ko for...
Der fortælles, at en kone i Sønder-Nissnm fødte en dreng, som havde hilledet af en mus på armen. Da han blev stor, rømte han fra sognet og kom til sos, men strandede siden med et skib ud for Fjand. Han så sig nu mere om i sognet end de andre skibbrudne, og det blev man opmærksom på. Hans søster, som han lignede meget, kjendtes ved ham og flåede en morgen...
OUjod kirke har for været en korskirke, men en herremand rev en gang de to udbygninger ned, så at kirken kom til at se ud som eu anden kirke. Hejbøl bonde . . . Det lignede eu flået hest, der sagde: «Hå-hå-hå, drag og stik igjen!» «JNej, det forbyde Gud!» og så gik han tilbage til alteret og bad for sin familie og alt, hvad han ejede, men glemte dog...