En fra Vejlby på Harboøre druknede selve stafensaften. Han var ude at tage noget af det vrag fra de engelske skibe for meget kræver jo mere. Det vrag var drevet ind gjennem Torsminde, og han druknede inde i Nissum fjord, kom så ud af gabet og ind igjen ad Aggerkanal og blev til sidt skyllet op her nede ved Tyland i Limfjorden. Han var den sidste af...
Harboøre hørte i sin tid under Byssensten. Så var der en birkedommer der oppe, a véd ikke, hvor han boede, men han gik på jagt og skød en svane på Ferring fjord, som også kaldtes Lillefjorden. Men isen kunde ikke bære, og svanen blev på fjorden. Så frøs det så hårdt om natten, at min fader og hans broder bjærgede svanen om morgenen efter, knap efter at...
En borntuder: hornblæser; jawn tit: jævnlig; ban tøer wanner åsse : sinker også os. Niels Josef, Risgårde.
Fiskerne i Risgård-Bredning har folgende betegnelser for fangsten af ål. Når der kun er fanget 1, kaldes denne Niels til Kræns (o: en gammel mand i Vejlby på Harboøre). 2. Kristen Sand (ø: jordemodermanden på Harboøre). 3. Ham ved Søhale-enden eller: Ham med kalveskindet. 4. Frisk op! 5. Per Kiis. 6. Hør i Blår. 7. Klavs eller: Ham, da' tæk kowen i...
Ved strandingen af de engelske skibe 1811 fandt de lige godt et levende barn, der var syet ind i en dyne, og det blev sendt til England. Niels Josef, Risgårde.
Pludder-Mads var fra Vinde og blev så konfirmeret i Skive kirke. Den gang han gik til præsten, skulde han en dag til at læse om bespisningen af de 5000 mænd. Så falder det sådan ind, at provsten spørger ham om, bvor mange kurve der var blevet til levns. De w-wed a't, siger Mads, han var så pludder i snakken. Skulde du ikke nu kunne huske det, siger...
Kræn Hansen og Birret Ryssing boede nede i Hule. Hun var en dygtig kjælling til at gjøre med hænderne. Så var det i 1826, vi havde den usle avl, og da kjøbte hver mand et par stykker gamle bæster eller også en fire stykker på Lerups marked, der holdtes midt i høst, og så gjorde de hele efterårsarbejdet med de her usle krikker og lod dem gå ude og bjærge...
Da der var bleven gjort jagt på kjæltringerne, kom to af dem til at høre Lovens sogn til, og den ene var 40 år, og den anden 19. Hun havde et barn, men til al held og lykke døde det knap efter, og sa varede det ikke ret længe, inden han på de 40 år også døde. De skulde til at gå i skole som andre børn og lære noget, men det syntes de jo ikke om, for...
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
I ældre tid brugte kræmmerne kramkister med hylder i, som de gik med på ryggen, og så lå deres varer på disse hylder. De gik med kjæppe med tykke knorter pa. Så var der en stor stærk tamp, de kaldte Kræmmer-Klavs. han havde været oppe i Ribe efter kram og var nu pa rejsen her op i Jylland. Da bliver han Jens Langkniv vaer et stykke for han kom til ham....
Der var to brødre, den ene var bosat i Vandborg (?), og han hed Jørgen, den anden Søren. Dem var folk så gruelig bange for, for de vilde tage selv og bedrage. Så træner det sådan, at der strandede en bitte norsk jagt, og han forliste det hele, den stakkel. De kom nok levende til land, men vintertide var det, og herremanden på Bøvling tog det. der var. Så...
Mens a var en dreng og tjente her ude i Ovnsgård ved Hvalpsund, da betalte de deres skatter i korn. Så var de ude i Ålborg før jul med skatten, og da var der nogen, der fandt en opsadlet hest på landevejen, men manden var borte, og der var intet spor at finde af ham. Det var nok det første mord, Bitte-Fanden og hans komplot begik. De blev sådan ved i...
Der boede en tysk frue på Brusgård sønden for Ottesund. Hun havde en dansk pige, som hed Karen. Så træffer det, te deres køer kommer hjem, og fruen råber: "Karen, hør du intet, og ser du intet. Di gro kree sætte kåp te di højt (taget) å drommen fast po di hanse (splitter huset ad). Niels Josef, Risgårde.
Der boede en stærk mand i egnen om Løgstør, de kaldte Bitte-Jørgen. Der kom en mand fra Salling eller Ty og vilde se til ham. Han tog nu drawwtiisten af ploven og tog fat i den smalle ende af åsen og pegte med. Han var en gang i Løgstør med et læs skudtorv. Så kom der en og spurgte, om han var den stærke mand. Du skal så motte lade mig gå, a fornærmer...
Der boede en stærk mand i Sharp sal Ung, som gik under navnet Søren Rasmussen. Han kom en dag til Løgstør og vilde kjøbe reb ved en rebsláer. Ja, han så på ét stykke og et andet stykke, hvad han havde mest brug for. Så står han sådan og giver sig til at rykke på det. Da bliver rebslàeren gal og siger: Du er da ikke så tåbelig, at du tror, du kan rykke...
Den ene foged på Lerkenfeldt hed Stejlbjerg, den anden hed Borregård. Så havde generalen en kusk, der var (lod en tre dage, og da han nu blev levende igjen, vilde generalen have at vide af ham, hvor han havde været. Ja, Himmeriges døre var lukte for ham, men han stod uden for og borte, at der var sådan en glæde derinde, te det var ikke til at beskrive....
Maren Iversdatter i Lovens var skyldt for at være en heks; hun gik både ved krykke og kjæp. En Nordmand, der gik og grøftede, sagde til hende st. Hans dag: »Ja, i aftes var moer ikke så dårlig, da kunde jeg ikke en gang følge jer i dandsen, og nu ligger I her.« »Dælen skulde gale i dig, dit spektakkel, du kan endda dandse.« Niels Josef, Risgårde.
Folk var meget overtroende forhen og ikke mindst fiskerne. Der blev gjort noget ved en kobberskilling, og den blev så stukken ind i hovfloddet æ fiæjj, for at intet skulde gjøre garnet skade. Niels Josef, Risgårde.
Pastor L. Blicli i Uldbjærg bavde været ovre i Tåstrup at besoge præsten, og det var blevet vel silde for ham. Den gang han kjørte op gjennem Skinderup hule, da sprang Fanden i vognen til ham, der havde han jo nemt ved at komme op. Han bliver jo for tung, så hestene kan ikke trækkevognen. Såbeder præsten karlen at gå hen og kikke under hovedlaget på det...
Da generalen på Lerkenfeldt var bleven dødelig syg, og præsten kom for at skulle berette ham, spurgte han straks: »Hvad koster et par øksne i dag, hr. pastor?« »Gud bevares, man skal ikke tænke på sådanne jordiske ting, når man er dødssyg, men på det himmelske.« Så siger generalen: »Man kan lige så vel hoppe derind som krybe derind, man skal jo derind...
