Fra vestenden af Dover kil, som går norden om halvøen Boddum, strækker sig i syd til Skibsted fjord, der går sønden om, et lavt engdrag, Brokjær, hvor der fordum har stået en borg, af hvis grund der endnu sees levninger. joh. nielsen.
Hvem der har været i Boddum, vil sande og sige, at når aer bliver enten får eller hoveder henne, så er det næsten umulig at finde det, og det kommer af den forskrækkelig store hoben bakker og dale der er, så dersom de skal finde det, får det selv at komme. Det var ret en plads for eliefolk og sådan noget skidt, før der blev kristendom til, og I kan tro,...
I Tingbakkerne osten for Sinnerup by i Udby sogn var der i gamle dage en roverbande på 12 personer, og den plyndrede fjernt og nær, og var til stor plage. Gjærne var nogle af dem hjemme, men somme tider var de også alle borte. Så trængte de til en kusholderske, og en dag trak de da en lille pige fra Simerup ind i hulen, og hun måtte tjene dem og blive...
For kløe skal det være et godt råd at to sig med fjordvand, som er hentet Kristi himmelfarts dag. Det blev gjort i Vestersalling 1874. P. K. M.
Kjærtemmde fjord har i gamle dage gået helt op til Fravdegårds skov lige til det, der hedder Bådskov. Navnet har det fået deraf, at søfolkene bandt deres både der, mens de gik op og stjal brænde i Fravdegårds skov. p. jensen.
Før Århus blev, var Lisb/srg handelsplads, og der lagde skibene til. Der gik nemlig en fjord op fra havet, hvor nu Vejlby mose er. Den kaldtes Vejlen, og der er også et lille højdedrag nede i marken ved mosen, der kaldes Vejle bjærge. Lisbjærg var den gang et lysbjærg, og deraf kommer navnet. anders pilkjær nielsen, vejlby.
I Agger sogn bruges udtrykket å skuster o æ majler om at bøde gamle klæder eller egentlig at sætte lap på lap. Ordet majl er vel engelsk. Joh. Nielsen.
På Tyholm var en gammel karl, som var meget overtroisk, han var gårdmandens broder og hørte gården til. Han plejede at stå og tærske meget sildig om aftenen, og karl og dreng holdt jo ikke af det. Så enedes de om, at drengen skulde agere nisse, og han kom op på et korngulv og sad på lur. Da nu den gamle var ved at rive det sidste af det sidste udlæg, så...
Per Janderup skulde vogte Tåbøl byes hoveder, men en dag havde han taget sine narrestreger vare, hovederne var gåede fra ham, og Aggerboerne havde taget dem op og bundet dem ved deres fiskehjæld, da de ikke havde husrum til dem. I sin fortvivlelse kom Per tilbage til Mads Krovver og bad ham om råd. Da det nu blev mørkt, gav Mads ham et godt stykke lys i...
Den står lykke for, dei forst om året ser: en flyvende vibe, en rendende stråndskåå, en standende stork, en drivende plov og en barfodet smed. Joh. Nielsen.
Den. der forste gang ser nytårsny igjennem vinduerne, skal blive sbni til at slå fade og tallerkener i stykker. Joh. Nielsen.
Til langt ind i dette århundrede måtte gårdmandskonerne gå med til høstarbejdet, og huset stod da tomt for folk eller passedes af børn. Sådan gik det en gang i Boddum, at mand og kone var i marken, og en tøs på 12. 13 år var ene hjemme. Ad middag kom moderen hjem for at se til maden, og så spurgte hun: Har der ingen fremmede væiet? Jo, der har været...
I den største gård i Randerup var der død et ungnød, og der blev sendt bud til rakkerhuset for at få en til at besørge dyret flået. Der kom også en stor dreng, og han udførte arbejdet nede under æ bjærg; men sønnen i gården gik med at se på. Han gik imidlertid snart hjem, og noget efter kom rakkerknægten med sin kniv i hånden og skindet under armen. Nu...
På Jestrup drag ved Tyholm og neden for den nordligste af Ashojene findes grave, hvortil de vejfarende kaster sten, når de kommer forbi, og dem forsyner de sig med et langt stykke fra. Den første stendynge kaldes Kræmmerdyngen, fordi en kræmmer skal være bleven ihjelslået der. Den anden siges at være over en mandsperson, som blev henrettet der på stedet...
Gramle folk her i byen sagde for en 30, 40 år siden: Omm o æ Rønn og omm o Hærbøor, i steden for ovre på Rønn og ovre på Harboøre. Det kom af, at de var vante til at færdes ad landevejen, som gik fra Vestervig kirke gjennem Tabel og Agger til de på ejdet her vesten for fjorden liggende byer, idet de kom vesten om fjorden. Denne vej brugte også...
Aftenen før en begravelse finder sted, samles de nærmest pårørende i gildeshuset og får forst en bid brød. Så lægges låget på kisten, og tre tændte lys stilles på den. Dernæst synges salmer og drøftes minder om den afdode til over midnat. Fra Agger. Joh. Nielsen.
Et sagn mælder, at da assessor Moldrup af Vestervig Kloster af menigmand kaldet Per Nielsen havde ladet en Aggerbo sætte i "polskbuk" og fået ham af med livet der, glemte den stedlige øvrighed, bemældte Peder Nielsens selvbeskikkede birkefoged, at foretage noget i denne sag. Men præsten i Vestervig, Peder Henriksen Goische, underrettede biskop Jens...
Da den nådige frue af Vestervig kloster i slutningen af forrige århundrede en dag var ude at kjøre i sin karosse, og det var sneføre, blev hun væltet i lavningen osten for Ogsenbol bakke. Med møje fik kusk og tjener vognen åbnet og hende hjulpet ud, uden at hun havde taget skade, men hun havde tabt en kostbar ring. Som følge deraf blev alle bønderne i...
Laurits Lindahl Kjæhr var Seminarist fra Snedsted en af de første Årgange og dimitteredes med forste Charakter. Han var høj og velbygget, en Kæmpe af Kræfter, velbegavet i alle Måder og med en Sangstemme, så ingen tog Troen fra ham. Mod sin Dimissionsattest og øvrige Anbefalinger fremstillede han sig for Amtsprovst Bendix i Vestervig og bad ham om...
I Randrup By, Vestervig, var for År tilbage en hellig Kilde, som der endnu siges at være Spor af, idet man foregiver, at en sammenskreden Brønd, der findes i Marken norden for Lavst Staversbøls Gård, skulde være Kilden. Men det er nok ikke så. Den sammenfaldne Brønd var ved et Hus, som for en Snes År siden blev nedbrudt og flyttet bort, og i Østenden af...
