Ved Skambæk mølle ligger ved stranden en stor sten og skrås overfor på Asnæs en anden, kaldet Sortesten. De er kastede over Kalundborg fjord af to kjæmper, der lå i strid med hinanden. v. boye.
Ved Barnehøjgård i Djernisse Sogn findes en Høj, kaldet Barnehøj, og i den skal et Barn være begravet. Graver man i den Høj, brænder Gården. Der skal findes et Sted i Påborg Fjord, hvor under Tordenvejr Lynet altid slår ned. Stud. Chr. H. Rasmussen, Kbh. (Efter Skolebestyrerinde E. M. Andersen, Fåborg.)
En Jættekvinde vilde en Gang forbinde Bjørnø i Fåborg Fjord med Fyen ved at lægge en Dæmning, og så tog hun Grus og Sten i sit Forklæde, men der gik Hul på Forklædet, og Gruset rendte ud og dannede Kasserø Rev. Til sidst var der kun en stor Sten tilbage, og i sin Arrigskab smed hun Stenen langt bort. Den faldt så ned og dannede »Gryderne«, som de kaldes....
Eu mand, der boede ved en af de strandmoser, der fra Jægerspris skove strækker sig ud imod Roskilde fjord, var en dag med sin halvoksne datter ude at rive ho i engene. I middagsstunden lagde de sig til hvile ved en hov tæt ved eu ellemose, der var i skovkanten. Da de var ved at sove, hørte de en nydelig musik fra mosen, og som de hørte på det, kom en...
For kløe skal det være et godt råd at to sig med fjordvand, som er hentet Kristi himmelfarts dag. Det blev gjort i Vestersalling 1874. P. K. M.
Kjærtemmde fjord har i gamle dage gået helt op til Fravdegårds skov lige til det, der hedder Bådskov. Navnet har det fået deraf, at søfolkene bandt deres både der, mens de gik op og stjal brænde i Fravdegårds skov. p. jensen.
Før Århus blev, var Lisb/srg handelsplads, og der lagde skibene til. Der gik nemlig en fjord op fra havet, hvor nu Vejlby mose er. Den kaldtes Vejlen, og der er også et lille højdedrag nede i marken ved mosen, der kaldes Vejle bjærge. Lisbjærg var den gang et lysbjærg, og deraf kommer navnet. anders pilkjær nielsen, vejlby.
En biskolelærer i Vesteregnen havde det sådan som så mange, at han fik kosten på omgang i gårdene, lige som også skolen holdtes skiftevis i folks dagligstuer. Så var der et sted, som var berygtet for at være noget svinagtigt både i den ene og den anden henseende, der kommer han så også til. Om middagen skal de have kartofler til deres onden, og læreren...
Der var en gammel præst i et sogn ved Mariager fjord, der gjærne spurgte degnen, når han kom til kirke: Er der nogen i dag? Han svarede: Ja, der er en halv snes stykker. De har sku ingen konduite, for der var ikke en halv snes stykker fra begyndelsen af. Snedsted.
da.etk.JAH_06_0_00708
Øst for Almind i Almind Dal og lige neden for Præstegårdens Mark ligger Kongensholm, en temmelig stor Forhøjning. Der fortælles, at Harald Blåtand i sin Tid her har haft en Borg og boet der. Dalen har været sejlbar helt ud fra Kolding Fjord. Almind S., Brusk H. Anders Jessen, Almind.
da.etk.DSnr_03_0_00709
At havet i fortiden har gået højere op end nu, er let kjcndeligt langs Stavns fjord og andre steder på heden, hvor den gamle strand henligger uforstyrret af menneskehænder. mikkel sørensen.
Der skal have været en fjord her sydost for, som fiskerne har fisket i. Men den er knøgen til med sand, og det har Flyvholm navn af. kristian lancer, harboøre.
I Dosthøj ved Skalmstrup boede en kjæmpe, og en anden kjæmpe boede i Kare bakker på den anden side af Randers fjord. De blev vrede på hinanden; kjæmpen i Kare bakker tog da en stor sten og vilde slå den anden ihjel. Han kastede den over fjorden, men den nåede ikke Dosthøj, den faldt noget derfra, og der ligger den endnu. Kjæmpen i Dosthøj havde bedre...
Over Fruens hul, et sted i Stadil fjord ved Alrum å, brænder der næsten hver aften et lys. Det skal være en præstekone, som har drukuet sig her, at lyset brænder for. P. K. Madsen.
da.etk.DS_02_J_00154
En from Skipper var ved at forlise i Haderslev Fjord, men lovede, at hvis han kom i Land, vilde han bygge en Kirke. Han strandede på Næsset, og her byggede han så Starup Kirke af Frådsten. Opt. af Præst C. Berthelsen, Starup, 1922 til Æresbogen. Starup S., Haderslev Øster A. Benyttet poetisk i Modersmålets Julenummer 1921 af Præstens Frue.
A gik en aften fra Hjarbæk og vilde hjem til Vorde, det var tre dage før juleaften. Da a kom til skjellet imellem Tonni og Jakob Lavstsen, kom der en hel del trampende lige osten om mig, og landmålerkjæden raslede. Det blev nu lige så sort foran mig, og ingen ting kunde a se. Men så snart det kom et lille stykke forbi, kunde a se igjen, endogså Vorde...
Hovedgården Viskum skal have fået sit navn efter en halmvisk, der brugtes til sømærke, ti i gamle dage var Nørreådalen en fjord. j. jensen, mollerup.
Der er en gydei Hem by, der endnu kaldes Skibsgyden. Det mæ være fra cien tid, der var sejlads hertil. De gamle fortalte, at der har været sejlads her fra byen og ned til Kåsdammen, som er en 600 alen her oster på, og derfra ned til Kjellerup å, derefter langs med dalstrøget mellem Onsild og Gjerlev herreder ud i Mariager fjord. mettr marif. olesdatter,...
Undertiden brænder der om aftenen på en hoj tæt ved Frandsbjærg i Mariager vestersogit et lys eller en lue. En gammel mand, der boer ikke ret langt fra hojen, fortæller, at han en nat, da han gik hjem fra et gilde i Ityeldsted, så dette lys brænde meget klart og tydeligt. Det samme eller et lignende lys ses også på en hoj ovre på den anden >ide af...
En gang var nogle folk komne ud på en isflage i Ringkjøbing fjord, og den drev til havs med dem. De kom ud gjennem gabet ved aftenstid, og folk hørte dem synge salmen: Hvo véd, hvor nær mig er min ende. Det var vist nagle ålestikkere fra Stavning. Hans Nielsen, Adum.
