At havet i fortiden har gået højere op end nu, er let kjcndeligt langs Stavns fjord og andre steder på heden, hvor den gamle strand henligger uforstyrret af menneskehænder. mikkel sørensen.
Bisgård ved Østerby har tidligere tilhørt bisperne i Århus, og nogle af dem har også boet på Bisgård. Derfra har den fået navnet Bisgård (Bispegård udtales på Samsø Bøsgor.) En bisp, som boede på gården, havde besovet en pige, som tjente der. Hjortholm i Stavns fjord høite den gang ligesom nu til Bisgård, og brugtes også den gang til at græsse stude på...
Der har forhen været flere mindre skove på Samsø. På heden har der været en temmelig stor skov, på Taftebjærg mark har været en skov, og en mark vesten for byen kaldes endnu Vesterskoven, og tømmeret i en gård i samme by siges at være hugget i denne skov. En holm i Stavns fjord, som ved landets hævning dog nu er landfast med heden, kaldes Hesselholm...
Ved den sylige ende af Nordby hede, ved et sted, som kaldes Kanhave, er der endnu tydelige spor af en gravet kanal, som går fra den ene søbred til den anden. Landet er kun et godt bøsseskud bredt her, og kanalen, der på enkelte steder er jævnet, er på sine steder så dyb, at der altid står vand i den. Der fortælles, at i en af Danmarks krige med Sverige...
På Samsøs smalleste punkt, lidt syd for Langøre og mellem Stavns fjord og Selvig bugt er endnu tydelige spor af en dyb, bred grøft med høje jordvolde på siderne. På sine steder er den tildels opfyldt, og andre steder er den så dyb, at der stadig står vand i den, og bunden er bevokset med star og rør. Der fortælles, at i en af Danmarks krige med Sverige...
For Sainsø's vedkommende kan bemærkes, at kogjodning også bruges som brændsel der. Der er ikke meget skov eller mose, og brændsel er følgelig knap. I sommertiden kan man jævnlig se husmandskoner samle kokasser og bære dem hjem i deres forklæde eller i sække. Mens jeg opholdt mig i Besser og Alstrup, så jeg jævnlig kvinderne fra Besser ude i Besser made...
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
For kløe skal det være et godt råd at to sig med fjordvand, som er hentet Kristi himmelfarts dag. Det blev gjort i Vestersalling 1874. P. K. M.
Kjærtemmde fjord har i gamle dage gået helt op til Fravdegårds skov lige til det, der hedder Bådskov. Navnet har det fået deraf, at søfolkene bandt deres både der, mens de gik op og stjal brænde i Fravdegårds skov. p. jensen.
Før Århus blev, var Lisb/srg handelsplads, og der lagde skibene til. Der gik nemlig en fjord op fra havet, hvor nu Vejlby mose er. Den kaldtes Vejlen, og der er også et lille højdedrag nede i marken ved mosen, der kaldes Vejle bjærge. Lisbjærg var den gang et lysbjærg, og deraf kommer navnet. anders pilkjær nielsen, vejlby.
Der var en gammel præst i et sogn ved Mariager fjord, der gjærne spurgte degnen, når han kom til kirke: Er der nogen i dag? Han svarede: Ja, der er en halv snes stykker. De har sku ingen konduite, for der var ikke en halv snes stykker fra begyndelsen af. Snedsted.
da.etk.JAH_06_0_00708
Øst for Almind i Almind Dal og lige neden for Præstegårdens Mark ligger Kongensholm, en temmelig stor Forhøjning. Der fortælles, at Harald Blåtand i sin Tid her har haft en Borg og boet der. Dalen har været sejlbar helt ud fra Kolding Fjord. Almind S., Brusk H. Anders Jessen, Almind.
da.etk.DSnr_03_0_00709
Der skal have været en fjord her sydost for, som fiskerne har fisket i. Men den er knøgen til med sand, og det har Flyvholm navn af. kristian lancer, harboøre.
I Dosthøj ved Skalmstrup boede en kjæmpe, og en anden kjæmpe boede i Kare bakker på den anden side af Randers fjord. De blev vrede på hinanden; kjæmpen i Kare bakker tog da en stor sten og vilde slå den anden ihjel. Han kastede den over fjorden, men den nåede ikke Dosthøj, den faldt noget derfra, og der ligger den endnu. Kjæmpen i Dosthøj havde bedre...
Over Fruens hul, et sted i Stadil fjord ved Alrum å, brænder der næsten hver aften et lys. Det skal være en præstekone, som har drukuet sig her, at lyset brænder for. P. K. Madsen.
da.etk.DS_02_J_00154
En from Skipper var ved at forlise i Haderslev Fjord, men lovede, at hvis han kom i Land, vilde han bygge en Kirke. Han strandede på Næsset, og her byggede han så Starup Kirke af Frådsten. Opt. af Præst C. Berthelsen, Starup, 1922 til Æresbogen. Starup S., Haderslev Øster A. Benyttet poetisk i Modersmålets Julenummer 1921 af Præstens Frue.
A gik en aften fra Hjarbæk og vilde hjem til Vorde, det var tre dage før juleaften. Da a kom til skjellet imellem Tonni og Jakob Lavstsen, kom der en hel del trampende lige osten om mig, og landmålerkjæden raslede. Det blev nu lige så sort foran mig, og ingen ting kunde a se. Men så snart det kom et lille stykke forbi, kunde a se igjen, endogså Vorde...
Hovedgården Viskum skal have fået sit navn efter en halmvisk, der brugtes til sømærke, ti i gamle dage var Nørreådalen en fjord. j. jensen, mollerup.
Der er en gydei Hem by, der endnu kaldes Skibsgyden. Det mæ være fra cien tid, der var sejlads hertil. De gamle fortalte, at der har været sejlads her fra byen og ned til Kåsdammen, som er en 600 alen her oster på, og derfra ned til Kjellerup å, derefter langs med dalstrøget mellem Onsild og Gjerlev herreder ud i Mariager fjord. mettr marif. olesdatter,...
