Gamle Kristen Hansen havde altid været rask til bens, og da han blev for gammel til at arbejde, tjente han mangen en skilling ved at lobe ærender for folk til Århus og Skanderborg og andre steder. En gang han gik til Århus i et ærende, nåede han præsten i Addev, som kjorte til Århus, og Kristen bad om at få lov til at sætte sig op hos kusken. Præsten...
I Enslev, Koldt sogn, boede for flere år siden en gammel bonde, som hed Lavst Rasmussen. Han var godt kjendt med den gamle læge Schmiegelow i Århus, og de to var dus og kom ofte sammen. En dag Lavst var ude at lære en dreng at harve, var de så uheldige, at harven væltede for dem, og en tand ramte Lavst i ansigtet og flængede hans underlæbe, så han ikke...
I den tid da bønderne selv brændte deres brændevin, var øvrigheden altid ude om at finde ud, hvem der brændte, og så gik det løs med angiveri, og kontrollører var omkring på landet altid spejdende efter lejlighed til at gribe bønderne på fersk gjerning. En dag kom en sådan kontrollør til Jekxcn og gav sig i snak med gamle Frands og begyndte at fritte ham...
Trinøboernes sædvanlige opsang, når de haler deres joller på land, er: Hiv o høj o hiv! Hiv o høj o hiv! osv. Deres sædvanlige bøn i stille vejr på soen er: Bare hun vilde blæse, selv om det skulde være til et tierebet sejl. Når de ror i en jolle, hvad de kun højst nødig griber til, har de en opsang, der bruges, når de bliver enige om at tage et...
Pæledrivning. I tiden omkring midten af trediverne dreves sildefiskeriet med 22 fællesbundgarn øst for Nordby-landet. Når karlene om foråret skulde drive bundgarnspæle, hvilket skete med en stor fire mands håndrambuk, udførtes dette arbejde til en taktfast sang, for at de kunde følges ad. Et brudstykke af den såkaldte pælevise er: Og hvorfor skal vi...
I min barndom kom jordemoderen fra Hørning en dag hver sommer til Adslev for at lave ost. Hun sendte bud i forvejen, at hun kom sådan en dag, og en bonde kjorte da over efter hende om morgenen. Folk bar så al deres morgenmælk og mælken fra aftenen i forvejen til hende i den gård, hvor hun altid lavede osten, og kvinderne hjalp hende tillige med...
da.etk.JAT_05_0_00013
På Samsø kogte man i den gamle krig salt af tang. Di engelske skibe gik rundt omkring øen og hindrede tilftfrsel af salt. En gammel mand i Alstrup fortalte mig noget om det, og han sagde, at alle folkene måtte ty dertil for at få salt til deres eget brug. Mikkel Sørensen.
Mens a var hjemme i Solbjwrg, var der ikke mange moller der omkring, og ben imod jul var det næsten umuligt at fa noget malet. Sådan var det et ar, vor karl blev sendt til molle lidt før jul ined et læs korn, og så kjorte ban forst til Edslev molle, men de kunde ikke male det for ham, de havde allerede mere, end de kunde overkomme. Så drog han til Rude...
De gamle brugte at støbe to julelys, som skulde brænde hele julenat, Men gik begge eller ét af lysene ud før julemorgen, så betød det, at husfaderen og husmoderen eller én af dem skulde do i årets løb. Mikkel Sorensen.
Når man juleaften lod tælleu fra et lys dryppe ned i et fad vand, kunde man af de dannede figurer lære meget om sin fremtidige skjæbne, når man ret forstod at tyde dem. Mikkel Sorensen.
Af de 12 juledage brugte man at tage mærke af vejret i de 12 måneder. Men troen på julemærkerne er nu ikke så sikker, som den forhen har været. Man siger jo : Hvis ikke alle julemærker slår fejl, eller: Efter alle julemærker at domme hvilket vidner om, at man nu om dage ikke stoler fuldt ud pæ julemærkerne. Mikkel Sui ensen. 1903.
Samme mand fortæller, at karlene red i ring fastelavnssøndag. Når ridningen var til ende, red de omkring i gårdene for at bede om en skjærv til det gilde, som de holdt om aftenen. De sang en vise, hvoraf den gamle mand kan huske et vers: Vi rider i ring for at prøve vor tykke, hvem herren til gildet skal være, hvem ringen kan tage den tredie gang, han...
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
Lovordagen før påske kaldes spræng-lowwda, fordi man da skal stræbe at være færdig med alt arbejde inden påske. Der brygges altid den dag. Samsø. Mikkel Sørensen.
I Farup gik både mænd og karle og drenge indtil for omtrent tyve år siden omkring og skod nytår ind. De gik i to dage, og pigerne fulgte med karlene; hvert sted de kom til, blev de satte til bords og beværtede med spise og drikke, og mange steder stod bordet dækket fra morgen til aften. Når de kom til et sted, stillede de sig op i række på stenbroen...
I Edslev, Koldt sogn, gik karle og mænd omkring forste og anden nytårsdag. Karlene begyndte at gå henad kl. ni forste nytårsdag, og mændene fulgte kort efter. Hvert sted blev de beværtede med spise og drikke, og hen ad aften slog de sig gjærne fast et sted og blev siddende der hele aftenen, hvor så tiden gik med kortspil. De nåede sjældent byen rundt den...
Der blev bagt (og bliver endnu) en hel del brod og kager til jul: Bugbrød, hvedebrød, æggekage, urtbrod o. s. v. Urtbrød blev lagt i urt af juleøllet og bagt i store, flade kager, omtrent to tommer tykke, æggekage blev lagt i æg og flode og var af samme tykkelse som urtbrod, og begge slags var så store, at de netop kunde gå gjennem ovnsmundingen. Da brød...
Kvindfolkene begyndte at bage til jul om aftenen og blev så ved hele natten. De skulde nemlig hage to, tre, ja somme tider fire ovnfulde af alle slags brød og kager, så de kunde have nok til næste fastelavn. Der blev fyret med langhalm, og når bagningen til jul begyndte i en by, så blev iler holdt vagt hver nat af en eller to af byens husmænd. Det gik på...
Når en mand første gang er ude at byde gudmoder og faddere, siges der, at han er ude at ryste fjerene af sig. Samsø. Mikkel Sørensen.
På Samsø har det før været skik, at en barselkvindo havde en særskilt hvid kappe at tage på ved barselfærd. Om en kvinde, som snart vil føde, siges endnu almindelig der, at hun vil snart slå hende luu inimo stowvvdåren. Mikkel S.
da.etk.JAT_04_0_00201