Undertiden brænder der om aftenen på en hoj tæt ved Frandsbjærg i Mariager vestersogit et lys eller en lue. En gammel mand, der boer ikke ret langt fra hojen, fortæller, at han en nat, da han gik hjem fra et gilde i Ityeldsted, så dette lys brænde meget klart og tydeligt. Det samme eller et lignende lys ses også på en hoj ovre på den anden >ide af...
En gang var nogle folk komne ud på en isflage i Ringkjøbing fjord, og den drev til havs med dem. De kom ud gjennem gabet ved aftenstid, og folk hørte dem synge salmen: Hvo véd, hvor nær mig er min ende. Det var vist nagle ålestikkere fra Stavning. Hans Nielsen, Adum.
En Hollænder-Skipper kom sejlende ind til Kjærteminde og sagde, at han skulde til Odense. Da man nu sagde ham, at der ikke var Sejlads derfra til Odense, viste han dem et gammelt Søkort, han havde at sejle efter, og det viste godt nok, at der var Sejlads fra Kjærteminde ind i Odense Fjord, forbi Drigstrup. På det Strøg er der nu tørt Land, men det er dog...
Ved Barnehøjgård i Djernisse Sogn findes en Høj, kaldet Barnehøj, og i den skal et Barn være begravet. Graver man i den Høj, brænder Gården. Der skal findes et Sted i Påborg Fjord, hvor under Tordenvejr Lynet altid slår ned. Stud. Chr. H. Rasmussen, Kbh. (Efter Skolebestyrerinde E. M. Andersen, Fåborg.)
I Skjellet mellem Ensted og Felsted er en stor Skovstrækning med Eng i Lavningen. En gammel Kone, Ane Marie Olsen, gik om Sommeren og plukkede Bær i Skoven, og hun fortalte, at hun havde hørt så mange Hunde puste og jage igjennem Skoven. Hun vidste nok, at det var en Jægers, for hendes Moder havde fortalt hende meget om den Jæger. Han gik igjen og skulde...
For nogle år siden kom en tyr på Hjarnø i Horsens fjord til at rode med hornene i Hjarnes høj, så at et sværd kom frem; men straks styrtede vand ud af højen, så bele landet omkring blev oversvømmet, og standsede ikke, før sværdet blev lagt i højen igjen. C. W. H. Mickdahl.
Da Polakkerne var her, lå de med deres skibe inde i Stavns fjord, og Svenskerne lå og passede på dem ude ved Kyholmen. Så grov de en kanal og satte den op med planker og slap der igjennem ud i havet vesten for øen. A kan huske, at der er gravet mange planker op der ude. KNUD KORNMÀLER, NORDBY.
Fra vestenden af Dover kil, som går norden om halvøen Boddum, strækker sig i syd til Skibsted fjord, der går sønden om, et lavt engdrag, Brokjær, hvor der fordum har stået en borg, af hvis grund der endnu sees levninger. joh. nielsen.
Der var en gang en kjæmpe, som stod ved Vindblæs kirke syd for Mariager fjord og kastede en meget stor sten efter Astrup kirketårn for at slå det ned. Stenen kom dog ikke slet så langt, den faldt nok et stykke øst for Brøndbjærg, men der ses tydelige mærker i stenen af kjæmpens fingre. 1. kr. jensen, borup.
Sybille har spået, at når der blev to broer over Ålborg fjord, så skulde Ålborg søkke, og at der skulde stå et stort slag i Tise (eller måske Tårs) bakker, og ene tolvårs drenge skulde vinde slaget. Kristen Eriksen, Tolstrup.
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
Hjapitråw: én, som hjapper og farer i alting, også om én, som forhjapper sig i talen. Skrommelhue om en klodset, kluntet person, én, som er tung i sine bevægelser. BæZe. Skjældsord til en dreng, din kjælle hæle. Adslev. Mikkel Sørensen.
Æ ivi udråb af foragt, når man rører ved noget stygt. Samsø. Mikkel Sørensen. Æ føj. Adslev.
