186 datasets found
Danish Keywords: fjæl Place of Narration: Ajstrup
Karen Marie fandt en pæn klud med en lus i. Kluden tog hun op, men blev så stødfuld af lus. Anders Rasmussen i N. smurte materie af sine bylder på en rose og kastede den på vejen, Ole tog den op, lugtede til den og stak den i et knaphul. Så fik han alle bylderne, til han blev af med dem på samme måde. Manden fra Stangerum fandt en sædefjæl på vejen, som...
da.etk.DS_07_0_01308
Ude på Mastrup mark boede Anders Knold, som var dygtig til at vise igjen. En mand fra de udenkjærs byer kjørte i Ørum kjær efter torv, og så manglede han en fjæl til at sætte ved torvene, hvorfor han tog en fjæl, der lå på bjælkehovederne ved Anders Knolds gård. Denne savnede fjælen, men gjorde hans kunster, og en torsdag morgen, han kom op, stod der eu...
da.etk.DS_06_0_01106
Der kjørte en mand med et læs sten ad vejen fra Davding og ad Vester Hoved efter Kæmpis mølle. Som han nu kjører, kan hestene ikke gå længere, de skræver, og de stridser. Han havde fyrtøj og vilde så have hans pibe tændt, men først går han hen æfor ved bæsterne og letter hovedlaget og kiger igjennem det ind på læsset. Da lå der noget der henne, men han...
da.etk.DS_05_0_02031
Det skete en hjemlys dag det år de byggede her, at ligesom min fader stod og grov her, så så han ligesom en lille dreng, der skudrede hen over isen på søen på en fjæl. Det var, ligesom søen kunde have været frossen, men det var den alligevel ikke, for det var om foråret, han stod jo og grov til urter. Lidt efter blev synet der ude lignendes efter et kar,...
da.etk.DS_05_0_00034
Lidt nordost for Lillerupholm er der et sted, som kald. es Roverkulen, og her om fortæller sagnet: Kort elter trediveårskrigens slutning boede her nogle rovere. Så en juleaften kom de ind til Lillerupholm. Folkene mærkede nok, hvad det var for gjæster, de havde fået, men lod som ingen ting. Da så pigen skulde til at bære nadveren ind, tabte hun den på...
En mand, der boede i nærbeden af kysten, var så dristig til at stjæle,at ban kjørte derud om natten med både heste og vogn. En gang strandede der så mange fjæl, og så kjørte han fjæl op i de nærmeste bakker det meste af natten i god ro og mag for så siden at transportere dem videre fort. Men han vidste ikke af, at en mand der boede i nærkeden af ham,...
da.etk.DS_04_0_01291
Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke — de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
På Lmderup mark var i min drengetid en vældgunge. Nu er den hatte tør, men den gang kunde vi drenge ikke gå over den. Stedet kaldes Kjååldsig. A har været med til at stikke en seks-alcns stage derned, og vi kunde ingen bund finde. Her skal en karet fra Børglum kloster med firspænd for være kjørt ned om vinteren i rendfog. A har fisket pæne malede stumper...
da.etk.DS_03_0_01827
Der var en herregård her osten til byen ude på marken, og på den boede en frue, som kjørte til Rørbæk til kirke. Der er syn for sagen, for hun har fyldt en vej op i den østre ende af den gamle mølledam med store koltringsten, og ellers på begge sider er der en stor røde, så en kan ikke gå der uden at have fjæl at gå på. Der er nok grønsvær over det nu,...
En gang hørte jeg ude i toften en forskrækkelig stoj. Det lød, som om der blev kastet med bjælker, fjæl og deslige, og jeg skjSnnede nok, at det var et varsel. Da Tyskerne kom omtrent 20 år efter, blev en del kanoner og bagagevogne indsatte i den toft ; og aliarmen derved kunde jeg tydelig kjende igjen. Nis. C.
Der er et markstykke, der kaldes ce Udgrobe, og der er en overkjorsel eller bro over bækken, som kaldes æ Udgrobe-bro. To karle havde været ude i engene om aftenen med hestene, og så siger den ene: «Der står et lys omme ved broen.» Den anden svarede: «Det er sagt et varsel for, at et hoved skal drukne. Nu skal vi jo til at slå der omme, og når høet er...
En aften, da jeg gik til mit hjem i Gudam, så jeg en snedkers hus brænde i lys lue. Så løb jeg, alt hvad jeg kunde, for at nå derhen, men da jeg kom til huset, var der ikke det mindste usædvanligt at se. Så gik jeg ind og fortalte manden, hvad jeg havde set. Vi talte om, at det måske var et varsel. Det var det dog ikke. Aogle fjæl til en ligkiste blev...
Der var en pige fra Høllelund i Lindknud, hun tjente en gang ved en præst. En aften skulde hun være ene hjemme, og for at være sikker på, at der ingen skulde komme ind i præstens stue, skulde hun ligge der oppe. Da blev der en farlig rumsteren i præstens sager både i kontor og stue. Hun troede nok, det var mus, men alligevel var hun bange for det. Så...
Mig og min broder vi lå i seng sammen i storstuen — den gang var der jo ikke karlekammer, som der er nu. En nat vi lå og snakkede, så begynder det at save der inde, ligesom når de saver en fjæl over, og det lod fjælstumperne falde ned på jorden, som om det hele var virkeligt. Vi hørte det begge to. Det var ikke uden et fjerdingår efter, så døde der først...
A tjente her nede i Lille-Darum ved Soren Vejrup. Så en nat bliver a vågen ved at høre ligesom et kreatur gå og slæbe om med en fjæl. A ligger lidt, og det slæber atter. Så siger a til den anden karl, a lå ved: «Det hjælper ikke at blive liggende, a skal op, for studene de kjører i slæde.» — «Ja,» siger han, «det gjor de også,» og i det samme da kommer...
Min første kone og hendes søster og moder sad inde i dagligstuen i mørkningen. Da hørte de et smæk, som om en fjæl faldt ned, og det var, som én gik baglænds med træsko på derinde. Den lyd hørtes fire gauge. Nogle dage efter kom der én og vilde bestille en ligkiste hos min kones broder, der var snedker. Han havde fire fjæl med, og de gik fire gange der...
I en gård i Åsted var konen i huset en aften om sommeren gået ud i kohuset for at malke. Det var en løverdag aften, og om mandagen skulde de have hø hjem. Da hun kommer nu derind til køerne, giver det sig til at klamre med nogle fjæl, der lå til lad over køerne, og hun så, fjælene bevægede sig. Så siger hun: «Er det jer, bom, der er der oppe?» Der var...
da.etk.DS_02_H_00366
En aften, vi sad inde ved min søsters i Rostrup (O adbjærg), da hørte vi en vogn komme kjørende i stærkt trav om for doren, og vi springer jo ud for at tage imod de fremmede. Men vi så ikke noget. Så gik vi ganske rolig ind igjen. Det første vi havde sat os, begyndte det at læsse brædder af uden for doren. Endnu var der ingen ting at se. Det skete nu i...
På Julskov ved Nyborg var en gang en tjener, som en dag, da han vilde gå op ad trapperne til sit værelse, modte en mus. Han forsøgte at sparke den ihjel med sine stovler, men kunde ikke ramme den, hvor megen umage han end gjorde sig. Da han kom op på sit værelse, blev han syg og måtte gå i seng. Natten efter hørte han et rabalder nede i gården, som om...
da.etk.DS_02_H_00225
Morten Andersen i Ikast var en rigtig selvklog mand og havde altid det mundheld : Ser du, når noget ret skulde indprentes, men i det samme lukkede han selv øjnene. En dag var han tilligemed Bønnen i den gård, hvor han arbejdede, ved at plukke lyng i nærheden af den gamle Horsens-Kingkjobing landevej, og så står ban og snovser og kikker op. Da siger Sonne...