69 datasets found
Danish Keywords: fiskeri Place of Narration: Blære Himmerland
Den gamle Jens Lindet ovre på Stubberup Fattiggård han fortalte, at han en Aften vilde gå fra Højen By ud på Marken, hvor han den Gang boede. »Lige som a går, bliver det lige kulsort æfor ved mig, men a prøvede at gå til, for a tænkte, om a ikke kunde gå det igjennem, a vidste jo så godt, det var noget galt noget, a var kommen i. Men a fik et Puf, te a...
da.etk.DSnr_05_0_01106
Nede ved Fjorden boede to fattige Fiskere, som havde en Båd og Redskab til den i Fællesskab. Et Efterår havde de tit været ude på Fiskeri, men ikke i en hel Måned fanget en eneste Fisk. En Dag, det var godt Fiskevejr, gik de igjen ud, og da fangede de en stor Sild, som ved nærmere Eftersyn viste sig at være en Guldfisk. Den ældste af Fiskerne, der hed...
da.etk.DSnr_02_D_00002
Der var to fiskere i Sebbersund, som var brødre, den ene hed Niels, og den anden Peder. De kom nu meget godt ud af det, men konerne derimod kunde ikke så godt forliges. Så en gaug de havde været i topperne på hinanden, var den ene kjælling bleven så gal, at efter den tid fiskede Per ikke noget; om morgenen han kom ud og røgtede garnet, var der ingen...
7 fiskere af Ferring var en søndag eftermiddag d. 30. okt. taget ud på fiskeri. Da de stod i begreb med at vende tilbage, kæntrede båden på revlen, og de fandt alle deres død i bølgerne. Den ene af disse var enkemand, og de 6 efterlevende hustruer, på strandbredden var vidner til, at deres mæud blev et rov for havets oprørte bølger, uden at det var...
En greviude på Gammel-Estrup førte proces med ejeren på Tiistrup om Hald sø, som nu er udtørret. Da huu mærkede, at hun vilde tabe sageu, lod huu store træer fra skovene omkring søeu, som også tilhørte hendo, kjøre ud på isen om vinteren, sådan at de kunde synke af sig selv, når foråret kom. Især tog huu træerne fra en skov, der hed Bøgebjærg og lå...
da.etk.DS_04_0_00747
Kristen Rasmussen almindelig kaldet Kræn Rask, er fodt den 29. oktober 1825 i Egendal gård i Tern sogn. og der boer han endnu på aftægt. Faderen hed Rasmus Mikkelsen, og moderen Sidsel Marie Jensdatter. Han fik gården 1848, da faderen var dod, og moderen sad da på aftægt hos ham. Han har selv 1885 afstået gården til sønnen. Den er på 200 tønder land,...
da.etk.JAT_06_0_00935
Havboerne fra Harboøre tog herned at fiske med kobbelvåd. De brugte to både, og så kunde de splitte fiskeriet ad. sa folkene her med deres enlige våd ikke kunde fange noget. Det kunde Lundøboerne naturligvis ikke lide, de tog så ud med deres bade efter dem. Havboerne havde to både, og der var flere folk på dem, end der var på Lundøboernes, men Havboernes...
da.etk.JAT_05_0_00085
Her har vi drevet meget på fiskeri, for min fader var sømand og pløjede nok et lille stykke jord hist og her, men det kunde ikke forslå til noget. Vi havde kun ét gulv rug i laden, og det var græsset (0: fuldt af græs) og gav kanske ikke uden fire tender rug. Men der var en svær mængde fisk den gang. Vi tog både aftensæt og morgensæt, og det var især...
da.etk.JAT_05_0_00081
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
da.etk.JAT_03_0_00964
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
“Hvællbojel” er det bojel, de holder, når de skal have æ skibe hvæld op på æ banke. Det er i den døde måned, de hvæler det, nemlig fra Povlsdag (25. januar) til Persdag (22. februar), for da er der intet fiskeri. Mændene samles så bag efter og får nogle meldmader og drikker sig fulde. Bojelet går på omgang i skibslaget. “Skibojel” er 2den eller 3dje...
da.etk.JAH_04_0_00089
De første Beboere i Løjt Sogn skal have boet i det nuværende Bodum, hvor de to vestligste Gårde forhen kaldtes Havhoved, hvilket tyder på, at de har haft Forbindelse ved Havet. På Skovby Østermark og tæt ved Stranden i Nærheden af Sønderskov findes nogle Marker, som kaldes Fiskersti. Beboerne fra Havhoved skal have haft en Sti over disse Marker, som den...
da.etk.DSnr_03_0_01120
Herskabet på Kjeldkjær fik dem en Søn, og det var nok den første. Der blev da sådan Glæde over det, for det var jo Stamherren til Kjeldkjær, der nu var født. Så skulde der jo være et stort Barselgilde, og alle Egnens Herremænd blev jo budt med. Manden på Engelsholm var naturligvis også med, og han vilde da give en Faddergave, der skulde være sådan, at...
Min Bedstefader fiskede sammen med en anden Mand, der hed Jens Fisker og boede i Tirsbæk Huse. Når de havde været ude på Fiskeri, så lagde de deres Båd omme i Tirsbæk Vig, og derfra havde min Bedstefader en Strækning at gå, når han vilde hjem. Så kom der en lille Mand med en rød Lue på rendende efter ham og råbte: »Bi, bi!« Han blev ved at rende efter...
da.etk.DSnr_01_0_00806
For mange år siden foregik en stranding ud tovFjandSkibet hed Charles Keed of Dundee og var altså skotsk. Det var tidlig om morgenen i føj årstiden, og vejret var godt, men dehavde jo forsejlet dem. Skibet stødte på æ Bråend (o: den yderste revle), og så var det først, de vidste, det var galt. Styrmanden havde vagt, og han talte til kapitainen, der lå og...
da.etk.DS_04_0_01675
Nørre- Vosborg er en over hele Danmark bekjendt herregård, mens derimod Sønder-Vosborg er næsten ubekjendt, skjøndt den var lige så stor som Nørre-Vosborg, forend i slutningen af forrige århundrede godset blev bortsolgt og gården udparcelleret til held for Ulfborg. Men ingen af de to herregårde lå i middelalderen, hvor de nu ligger; Nørre-Vosborg lå da i...
da.etk.DS_03_0_01323
Beretter og to gamle mænd: Lasse i Snekkestå og en mand i Vange, Matze Gyng, begge fiskere, som mange år haver brugt deres fiskeri sammen på Ivø, de beretter, siger jeg, om Brattingsborg, at de haver set dets fundament om midsommerstid, når vandet haver sæt sig, og siger de, at de haver set fire bjøxnestene af astrag at have været ganske slet og fint, og...
da.etk.DS_03_0_01184
Så længe jeg kan huske, har man talt meget om et lys der stod i Tårum mølledam, lidt sonden for gården, over et meget dybt hul. Mange, som færdedes omkring mollen, også af gårdens egne folk, har ofte iagttaget dette lys, og man spåede sig ikke noget godt deraf. For nogle år siden havde man endog en aften i tusmørket hørt et frygteligt skrig og råben om...
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
da.etk.JAH_05_0_00122