630 datasets found
Danish Keywords: fiskeri Place of Narration: København
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
da.etk.DS_06_0_01043
Jeg har altid haft megen lyst til fiskeri. Da jeg nu var flyttet til Fårup mark, vilde jeg gjerne fiske i soen, men folk, som jeg talte med om det, gav mig altid den besked, at det ikke kunde nytte, jeg prøvede på det, for fiskene i Fårup so var bundne, så ingen kunde fiske der. På min nærmere iorespørgsel hørte jeg da, at en gammel Nordmand i sin tid...
da.etk.DS_06_0_01042
Et par steder nede ved stranden nord for Blokhus og uden for den gamle klitrække kaldes Pinups hwaxe. Man siger, at der skal være strandet et skib lige syd for den nordligste af beboelserne, og det skal stå der endnu. En gammel opkjørsel fra havet kaldes en hware, og da opkjørselen til Pirrup har været her, har stederne fået det navn. Der er langs med...
da.etk.DS_03_0_02118
Da kong Chr. d. 5te (?) stod fadder til en søn af ejeren på Lyndeiupgård, baron Rosenkrantz's søn, Palle, skjænkede han ham i faddergave forstrandsret til nordsiden af Hjarbæk fjord. Forsirandsrelten og fiskeriet ved udløbet af Fiskbæk å bade pà Kvols- og Hjarbæksiden tilhører Torupgård. Endnu giør ejeren af Lynderupgàrd fordring på ovennævnte ret. Hvert...
Ved den sydøstlige pynt på Hjarnø ligger der en del store sten, som kaldes Korsstene. Der har en gang været en bådhavn, for folk levede den gang mest af fiskeri. Ved den hov (o: havn1) var der en stor sten, hvori der var en fordybning, som om en fod havde trådt dybt ned i stenen. Jeg har selv set stenen. Der var en kjæmpe på øen, som vilde til Endelave...
da.etk.DS_03_0_00039
I har vel hørt snak om Lavst Skalle, han var spillemand og gik omkring og spillede for folk for at tjene en skilling, men så vilde han også gjærne gå og mede i Norre-å. En dag havde han været der nede på fiskeri og går så om aftenen op til Vestervelling. Der kommer lygtemanden efter ham, og han slipper i en torvegrav, te han er i én skoggerlogger over...
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
da.etk.JAT_06_0_01246
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
da.etk.JAT_06_0_00742
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: “Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
da.etk.JAT_05_0_00037
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
da.etk.JAT_04_0_00414
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: “Det er...
da.etk.JAT_04_0_00064
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker — Hør du, som vi bede. — og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
da.etk.JAT_04_0_00031
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01672
Sætter passionshlomsten frugt, varsler det dødsfald i familien. H. V. K.
da.etk.JAT_03_0_01668
Det er imod lig, at uglen tuder så fælt. R. Gj.
da.etk.JAT_03_0_01651
Ligger et brød på ryggen, varsler det død i huset. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01620
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
Pynter en brud sig med sorte knappenåle, skal hun dø, inden året er omme. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01566
Måler man hænder eller fødder med én, sporger man snart lig i familien. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01565