Der var en Mand, som hed Niels Sørensen, der havde Sildefiskeri i Ulmdybet ved Bjærget, og der var en Sten østen for Bjærget mellem Byen og Bjærget (?), hvor de pjeslede, og han formærkede, at der blev Fisk borte af Kuben, som de gik med, i to Dage, men den tredje Dag lagde de noget fra sig på Stenen. Hvorpå at Niels Sørensen blev så mat, at han næsten...
En skrædder i Klitgård havde lidt fiskeri og nogle ruser. Han kom tit ind til os, og så kom han også en dag ind til min kone og siger, at han kunde sige hende, bvad dag hun skulde gjore barsel. »A, sikke noget vrøvl, det kan du ikke.« Jo, han skulde nok lade hende det vide i forvejen. Så kommer han en søndag morgen tidlig og siger, om hun kunde ikke...
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
Jeg har altid haft megen lyst til fiskeri. Da jeg nu var flyttet til Fårup mark, vilde jeg gjerne fiske i soen, men folk, som jeg talte med om det, gav mig altid den besked, at det ikke kunde nytte, jeg prøvede på det, for fiskene i Fårup so var bundne, så ingen kunde fiske der. På min nærmere iorespørgsel hørte jeg da, at en gammel Nordmand i sin tid...
Et par steder nede ved stranden nord for Blokhus og uden for den gamle klitrække kaldes Pinups hwaxe. Man siger, at der skal være strandet et skib lige syd for den nordligste af beboelserne, og det skal stå der endnu. En gammel opkjørsel fra havet kaldes en hware, og da opkjørselen til Pirrup har været her, har stederne fået det navn. Der er langs med...
Da kong Chr. d. 5te (?) stod fadder til en søn af ejeren på Lyndeiupgård, baron Rosenkrantz's søn, Palle, skjænkede han ham i faddergave forstrandsret til nordsiden af Hjarbæk fjord. Forsirandsrelten og fiskeriet ved udløbet af Fiskbæk å bade pà Kvols- og Hjarbæksiden tilhører Torupgård. Endnu giør ejeren af Lynderupgàrd fordring på ovennævnte ret. Hvert...
Ved den sydøstlige pynt på Hjarnø ligger der en del store sten, som kaldes Korsstene. Der har en gang været en bådhavn, for folk levede den gang mest af fiskeri. Ved den hov (o: havn1) var der en stor sten, hvori der var en fordybning, som om en fod havde trådt dybt ned i stenen. Jeg har selv set stenen. Der var en kjæmpe på øen, som vilde til Endelave...
I har vel hørt snak om Lavst Skalle, han var spillemand og gik omkring og spillede for folk for at tjene en skilling, men så vilde han også gjærne gå og mede i Norre-å. En dag havde han været der nede på fiskeri og går så om aftenen op til Vestervelling. Der kommer lygtemanden efter ham, og han slipper i en torvegrav, te han er i én skoggerlogger over...
Den gamle Jens Lindet ovre på Stubberup Fattiggård han fortalte, at han en Aften vilde gå fra Højen By ud på Marken, hvor han den Gang boede. »Lige som a går, bliver det lige kulsort æfor ved mig, men a prøvede at gå til, for a tænkte, om a ikke kunde gå det igjennem, a vidste jo så godt, det var noget galt noget, a var kommen i. Men a fik et Puf, te a...
Nede ved Fjorden boede to fattige Fiskere, som havde en Båd og Redskab til den i Fællesskab. Et Efterår havde de tit været ude på Fiskeri, men ikke i en hel Måned fanget en eneste Fisk. En Dag, det var godt Fiskevejr, gik de igjen ud, og da fangede de en stor Sild, som ved nærmere Eftersyn viste sig at være en Guldfisk. Den ældste af Fiskerne, der hed...
Der var to fiskere i Sebbersund, som var brødre, den ene hed Niels, og den anden Peder. De kom nu meget godt ud af det, men konerne derimod kunde ikke så godt forliges. Så en gaug de havde været i topperne på hinanden, var den ene kjælling bleven så gal, at efter den tid fiskede Per ikke noget; om morgenen han kom ud og røgtede garnet, var der ingen...
7 fiskere af Ferring var en søndag eftermiddag d. 30. okt. taget ud på fiskeri. Da de stod i begreb med at vende tilbage, kæntrede båden på revlen, og de fandt alle deres død i bølgerne. Den ene af disse var enkemand, og de 6 efterlevende hustruer, på strandbredden var vidner til, at deres mæud blev et rov for havets oprørte bølger, uden at det var...
da.etk.DS_04_0_01638
En greviude på Gammel-Estrup førte proces med ejeren på Tiistrup om Hald sø, som nu er udtørret. Da huu mærkede, at hun vilde tabe sageu, lod huu store træer fra skovene omkring søeu, som også tilhørte hendo, kjøre ud på isen om vinteren, sådan at de kunde synke af sig selv, når foråret kom. Især tog huu træerne fra en skov, der hed Bøgebjærg og lå...
Kristen Rasmussen almindelig kaldet Kræn Rask, er fodt den 29. oktober 1825 i Egendal gård i Tern sogn. og der boer han endnu på aftægt. Faderen hed Rasmus Mikkelsen, og moderen Sidsel Marie Jensdatter. Han fik gården 1848, da faderen var dod, og moderen sad da på aftægt hos ham. Han har selv 1885 afstået gården til sønnen. Den er på 200 tønder land,...
Havboerne fra Harboøre tog herned at fiske med kobbelvåd. De brugte to både, og så kunde de splitte fiskeriet ad. sa folkene her med deres enlige våd ikke kunde fange noget. Det kunde Lundøboerne naturligvis ikke lide, de tog så ud med deres bade efter dem. Havboerne havde to både, og der var flere folk på dem, end der var på Lundøboernes, men Havboernes...
Her har vi drevet meget på fiskeri, for min fader var sømand og pløjede nok et lille stykke jord hist og her, men det kunde ikke forslå til noget. Vi havde kun ét gulv rug i laden, og det var græsset (0: fuldt af græs) og gav kanske ikke uden fire tender rug. Men der var en svær mængde fisk den gang. Vi tog både aftensæt og morgensæt, og det var især...
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
Hvællbojel er det bojel, de holder, når de skal have æ skibe hvæld op på æ banke. Det er i den døde måned, de hvæler det, nemlig fra Povlsdag (25. januar) til Persdag (22. februar), for da er der intet fiskeri. Mændene samles så bag efter og får nogle meldmader og drikker sig fulde. Bojelet går på omgang i skibslaget. Skibojel er 2den eller 3dje...
