Min Bedstefader fiskede sammen med en anden Mand, der hed Jens Fisker og boede i Tirsbæk Huse. Når de havde været ude på Fiskeri, så lagde de deres Båd omme i Tirsbæk Vig, og derfra havde min Bedstefader en Strækning at gå, når han vilde hjem. Så kom der en lille Mand med en rød Lue på rendende efter ham og råbte: »Bi, bi!« Han blev ved at rende efter...
Det var nogle små nogle, deher tattere, men de gjorde ikke ondt ellers. Folk kunde ingen katte have her omkring for dem. De kaldte dem harer og levede ved dem. Der er endnu spor af et tatterhul på oster side af Stenbrobanke. Så er der også et hul på vester side af banken. Det tredje tatterhul er ved vejen, der går op gjennem skoven her osten huset....
De bløvv te skidt, men så ka vi kog vælling i et te bonen. Om mælk, der skilles ad. Mads Jensen Golde.
Det var den Gang mig og min Kone, der sidder her, vi var Kjærester, da var hun her ovre at besøge mig en Dag, og så skulde hun til hendes Hjem på Assendrup Mark om Aftenen, og a følger hende på Veje. Så var der en lille Klat Skov vi skulde igjennem, og der sætter vi os en lidt. Da hører vi begge to, der kommer én gangende ned ad Skoven, og det var...
Det var en søndag nat, vi drog ud for at fiske der nede ved Ullerup laud. Den nats fiske vi da tog, den skulde min søster og så min moder have. Lav vi kom ned til stranden, var det for tidlig, og min broder lå og sov. Så gik a op på en slætning for at holde søvnen af øjnene, a vilde jo ikkeforbie min tid. Den gang a så kom ned til stranden igjen, var der...
Kristen Nielsen er fodt den 10. februar 1822 på Lundø og har altid boet der. Han ernærer sig særlig ved fiskeriet, og er en god fortæller. Hvad han kan, har han fra sin fader, Niels Nielsen. Moderen derimod kunde intet.
Når storkene bygger reder på kirken, da får vi krig. Lars Frederiksen.
I midten af det forrige århundrede skal de fra Hassclo være kommet sejlende her op til Nykjøbing i eger, der var udhulede af en eneste træstamme. H. J. Jakobsen, Nykjøbing, F. Til 4. Fiskeri.
da.etk.JAT_05_0_00387
Det blev efter lang Proces bestemt, at Latinskolen i Viborg skulde have Ret til Fiskeriet i Limfjorden, og de forpagtede det så ud. Men det er for længe siden gået i Stykker, da Fiskeriet er ophørt. Forpagteren i Vorde Præstegård. Viborg.
da.etk.DSnr_03_0_01044
Der skal have været en trold her i Tastum so i skikkelse af en rød kalv, og han vilde ikke lade søen udtørre. En aften, nogle mænd var ude at fiske, gav det et stort plask lige uden for dem, et judetisk pludder, som den gamle mand sagde, og så vilde han ikke have mere med det fiskeri at gjøre. Søby.
Ja. I kan nu sige, kvad I vil, men det var får mæ siin: for nogle dage siden, for et stod siden, ikke passeret for nys. A skulde gå og landdroww, og min fader han vadede i vandet efter hans brystben: om fiskeri: nå, fallil, let med din baghånd og slå bedre igjennem, siger smeden til den, áév hjælper ham at slå. Der var sådan syggen fra sengen af ham:...
Den første fisk, der fanges om våren, skal opskjæres, og den hvide del af hjærtet gjemmes, men den røde i vandet udkastes, deraf lykke til fiskeri. J. B.
1828 kom den første damper til Ålborg. Fiskerne troede, at han jog sildene væk med al den damp, og gjorde påstand på, at han ikke måtte sejle ind i Fjorden. Kapitainen blev så fortrydelig over forbudet, at han hængte en hestesko ved Hals Tønder (o: indsejlingen til fjorden), da han sejlede tilbage fra Ålborg og skulde ud af fjorden igjen, og flere sild...
I Havhusene i Klim boede nogle fattige fiskere, men en gårdmand oppe i landet ejede i almindelighed båden og fik derfor en lod i udbyttet. Hovedfiskeriet dreves en 5 mil ud i havet ude på de udre hug. Når fiskerne kom til land, deltes fangsten så ligelig som mulig i portioner, og så skulde der bindes en mand for øjnene, og man spurgte ham: Hvem skal...
I Ajstrup, Vindblces sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap n;k, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne bar derfor levet meget af fiskeri. Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen...
Der findes et slags frøer i Norge, noget gråagtige, kaldet Lappen, om hvilke fiskerne har den mening, at dersom de om våren ser dem først på tort land ti de lever både på land og i vand har de det år ingen lykke med fiskeri. J. B.
Der ligger en bakke i Haraldslund skov, som kaldes Fandens bakke, og derved boede en trold. Lige over for på Hår mark på den anden side af åen boede også en trold, og disse to kunde ikke komme til rette om fiskeriet i åen. De vilde da kaste sten efter hinanden for at slå hinanden ihjel. Men stenene nåede ikke så langt, at nogen af dem blev dræbte. Hvor...
Til fattige folk leveredes fattigkorn. Anders Svendsen i Klosterlunch der var sognefoged og havde tilsyn med de fattige, byggede ved århundredets begyndelse et fattighus nede under bakkerne ved Bølling sø. Det var meningen, at de fattige selv skulde bjærge det meste af foden ved fiskeri i soen. Hans hensigter var gode nok, men opnåedes ikke, da kun ét...
Ved Sebbersund var fiskeriet så svært forhen, at fiskerne ikke regnede penge. Det var ikke sjældent, at en mand tog en tidalerseddel og tændte sin pibe ved. Fiskerne havde så mange sølvkruse og -kander. Da så fiskeriet ophørte, og de ikke var vant til arbejde, sad de på kroen og svirede, og så måtte de tilsidst af med deres sølvkander. Min bedstemoder...
Der var to Herskaber, der ejede Herregården Søgård, det var Ahlefeldter begge, men de var lige godt meget fjendtlige imod hinanden. Det ene Herskab, der boede på Gården, ejede Skoven og Jagten, men det andet ejede Fiskeriet og Søen. Når Søen så om Vinteren var tilfrossen, hug han på Herregården en hel Del Bøgetræer om og slæbte ud på Isen og lod ligge...
