Kristen Nielsen er fodt den 10. februar 1822 på Lundø og har altid boet der. Han ernærer sig særlig ved fiskeriet, og er en god fortæller. Hvad han kan, har han fra sin fader, Niels Nielsen. Moderen derimod kunde intet.
Når storkene bygger reder på kirken, da får vi krig. Lars Frederiksen.
I midten af det forrige århundrede skal de fra Hassclo være kommet sejlende her op til Nykjøbing i eger, der var udhulede af en eneste træstamme. H. J. Jakobsen, Nykjøbing, F. Til 4. Fiskeri.
da.etk.JAT_05_0_00387
Det blev efter lang Proces bestemt, at Latinskolen i Viborg skulde have Ret til Fiskeriet i Limfjorden, og de forpagtede det så ud. Men det er for længe siden gået i Stykker, da Fiskeriet er ophørt. Forpagteren i Vorde Præstegård. Viborg.
da.etk.DSnr_03_0_01044
Der skal have været en trold her i Tastum so i skikkelse af en rød kalv, og han vilde ikke lade søen udtørre. En aften, nogle mænd var ude at fiske, gav det et stort plask lige uden for dem, et judetisk pludder, som den gamle mand sagde, og så vilde han ikke have mere med det fiskeri at gjøre. Søby.
Ja. I kan nu sige, kvad I vil, men det var får mæ siin: for nogle dage siden, for et stod siden, ikke passeret for nys. A skulde gå og landdroww, og min fader han vadede i vandet efter hans brystben: om fiskeri: nå, fallil, let med din baghånd og slå bedre igjennem, siger smeden til den, áév hjælper ham at slå. Der var sådan syggen fra sengen af ham:...
Den første fisk, der fanges om våren, skal opskjæres, og den hvide del af hjærtet gjemmes, men den røde i vandet udkastes, deraf lykke til fiskeri. J. B.
1828 kom den første damper til Ålborg. Fiskerne troede, at han jog sildene væk med al den damp, og gjorde påstand på, at han ikke måtte sejle ind i Fjorden. Kapitainen blev så fortrydelig over forbudet, at han hængte en hestesko ved Hals Tønder (o: indsejlingen til fjorden), da han sejlede tilbage fra Ålborg og skulde ud af fjorden igjen, og flere sild...
I Havhusene i Klim boede nogle fattige fiskere, men en gårdmand oppe i landet ejede i almindelighed båden og fik derfor en lod i udbyttet. Hovedfiskeriet dreves en 5 mil ud i havet ude på de udre hug. Når fiskerne kom til land, deltes fangsten så ligelig som mulig i portioner, og så skulde der bindes en mand for øjnene, og man spurgte ham: Hvem skal...
I Ajstrup, Vindblces sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap n;k, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne bar derfor levet meget af fiskeri. Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen...
Der findes et slags frøer i Norge, noget gråagtige, kaldet Lappen, om hvilke fiskerne har den mening, at dersom de om våren ser dem først på tort land ti de lever både på land og i vand har de det år ingen lykke med fiskeri. J. B.
Der ligger en bakke i Haraldslund skov, som kaldes Fandens bakke, og derved boede en trold. Lige over for på Hår mark på den anden side af åen boede også en trold, og disse to kunde ikke komme til rette om fiskeriet i åen. De vilde da kaste sten efter hinanden for at slå hinanden ihjel. Men stenene nåede ikke så langt, at nogen af dem blev dræbte. Hvor...
Til fattige folk leveredes fattigkorn. Anders Svendsen i Klosterlunch der var sognefoged og havde tilsyn med de fattige, byggede ved århundredets begyndelse et fattighus nede under bakkerne ved Bølling sø. Det var meningen, at de fattige selv skulde bjærge det meste af foden ved fiskeri i soen. Hans hensigter var gode nok, men opnåedes ikke, da kun ét...
Ved Sebbersund var fiskeriet så svært forhen, at fiskerne ikke regnede penge. Det var ikke sjældent, at en mand tog en tidalerseddel og tændte sin pibe ved. Fiskerne havde så mange sølvkruse og -kander. Da så fiskeriet ophørte, og de ikke var vant til arbejde, sad de på kroen og svirede, og så måtte de tilsidst af med deres sølvkander. Min bedstemoder...
Der var to Herskaber, der ejede Herregården Søgård, det var Ahlefeldter begge, men de var lige godt meget fjendtlige imod hinanden. Det ene Herskab, der boede på Gården, ejede Skoven og Jagten, men det andet ejede Fiskeriet og Søen. Når Søen så om Vinteren var tilfrossen, hug han på Herregården en hel Del Bøgetræer om og slæbte ud på Isen og lod ligge...
Kong Harraid skal have boet på Haraldskjær, som har Navn efter ham. Han skal også have bygget 4 Fag til Stuehuset i Harresø Kro for at losere der, når han var på Jagt og Fiskeri i Omegnen om Sommeren. Kroen fik så også Navn efter ham, for der har været Kroeri så længe, nogen kan huske. Manden på Højgård, Kolling, kjøbte af min Fader en Himmelseng og gav...
Der er en Holm ude i Engen lige øst for Blære, der skal de Søfarende i gamle Dage have haft Losseplads. Det er nu ikke så moradsigt vest for som øst efter Holmen, ellers er den helt omgivet af Morads. Der var en stor Sø, der kaldtes Lovnen, mest nord for Holmen, og der har været stort Fiskeri af Skaller og Aborrer, Gjedder og Ål og Brasen. De gik op fra...
Der var en Mand i Vile, han blev syg og lå i 7 År. Det var tæt i Nabolaget ved mine Forældre, han boede. Der var ingen, der skulde gå til om Dagen og sige, der var Liv i ham. Så søgte de jo meget for ham både på den ene Måde og på den anden Måde, som en kan jo nok tænke. Så var der en anden der i Nærheden i det samme Sogn, han havde været henne til...
da.etk.DSnr_01_0_00420
Der var en Mand, som hed Niels Sørensen, der havde Sildefiskeri i Ulmdybet ved Bjærget, og der var en Sten østen for Bjærget mellem Byen og Bjærget (?), hvor de pjeslede, og han formærkede, at der blev Fisk borte af Kuben, som de gik med, i to Dage, men den tredje Dag lagde de noget fra sig på Stenen. Hvorpå at Niels Sørensen blev så mat, at han næsten...
En skrædder i Klitgård havde lidt fiskeri og nogle ruser. Han kom tit ind til os, og så kom han også en dag ind til min kone og siger, at han kunde sige hende, bvad dag hun skulde gjore barsel. »A, sikke noget vrøvl, det kan du ikke.« Jo, han skulde nok lade hende det vide i forvejen. Så kommer han en søndag morgen tidlig og siger, om hun kunde ikke...
