Kristen Nielsen er fodt den 10. februar 1822 på Lundø og har altid boet der. Han ernærer sig særlig ved fiskeriet, og er en god fortæller. Hvad han kan, har han fra sin fader, Niels Nielsen. Moderen derimod kunde intet.
Når storkene bygger reder på kirken, da får vi krig. Lars Frederiksen.
I midten af det forrige århundrede skal de fra Hassclo være kommet sejlende her op til Nykjøbing i eger, der var udhulede af en eneste træstamme. H. J. Jakobsen, Nykjøbing, F. Til 4. Fiskeri.
da.etk.JAT_05_0_00387
Det blev efter lang Proces bestemt, at Latinskolen i Viborg skulde have Ret til Fiskeriet i Limfjorden, og de forpagtede det så ud. Men det er for længe siden gået i Stykker, da Fiskeriet er ophørt. Forpagteren i Vorde Præstegård. Viborg.
da.etk.DSnr_03_0_01044
Der skal have været en trold her i Tastum so i skikkelse af en rød kalv, og han vilde ikke lade søen udtørre. En aften, nogle mænd var ude at fiske, gav det et stort plask lige uden for dem, et judetisk pludder, som den gamle mand sagde, og så vilde han ikke have mere med det fiskeri at gjøre. Søby.
Ja. I kan nu sige, kvad I vil, men det var får mæ siin: for nogle dage siden, for et stod siden, ikke passeret for nys. A skulde gå og landdroww, og min fader han vadede i vandet efter hans brystben: om fiskeri: nå, fallil, let med din baghånd og slå bedre igjennem, siger smeden til den, áév hjælper ham at slå. Der var sådan syggen fra sengen af ham:...
Den første fisk, der fanges om våren, skal opskjæres, og den hvide del af hjærtet gjemmes, men den røde i vandet udkastes, deraf lykke til fiskeri. J. B.
1828 kom den første damper til Ålborg. Fiskerne troede, at han jog sildene væk med al den damp, og gjorde påstand på, at han ikke måtte sejle ind i Fjorden. Kapitainen blev så fortrydelig over forbudet, at han hængte en hestesko ved Hals Tønder (o: indsejlingen til fjorden), da han sejlede tilbage fra Ålborg og skulde ud af fjorden igjen, og flere sild...
I Havhusene i Klim boede nogle fattige fiskere, men en gårdmand oppe i landet ejede i almindelighed båden og fik derfor en lod i udbyttet. Hovedfiskeriet dreves en 5 mil ud i havet ude på de udre hug. Når fiskerne kom til land, deltes fangsten så ligelig som mulig i portioner, og så skulde der bindes en mand for øjnene, og man spurgte ham: Hvem skal...
I Ajstrup, Vindblces sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap n;k, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne bar derfor levet meget af fiskeri. Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen...
Der findes et slags frøer i Norge, noget gråagtige, kaldet Lappen, om hvilke fiskerne har den mening, at dersom de om våren ser dem først på tort land ti de lever både på land og i vand har de det år ingen lykke med fiskeri. J. B.
Der ligger en bakke i Haraldslund skov, som kaldes Fandens bakke, og derved boede en trold. Lige over for på Hår mark på den anden side af åen boede også en trold, og disse to kunde ikke komme til rette om fiskeriet i åen. De vilde da kaste sten efter hinanden for at slå hinanden ihjel. Men stenene nåede ikke så langt, at nogen af dem blev dræbte. Hvor...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
