I Ajstrup, Vindblces sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap n;k, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne bar derfor levet meget af fiskeri. Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen...
Kristen Nielsen er fodt den 10. februar 1822 på Lundø og har altid boet der. Han ernærer sig særlig ved fiskeriet, og er en god fortæller. Hvad han kan, har han fra sin fader, Niels Nielsen. Moderen derimod kunde intet.
Når storkene bygger reder på kirken, da får vi krig. Lars Frederiksen.
I midten af det forrige århundrede skal de fra Hassclo være kommet sejlende her op til Nykjøbing i eger, der var udhulede af en eneste træstamme. H. J. Jakobsen, Nykjøbing, F. Til 4. Fiskeri.
da.etk.JAT_05_0_00387
Det blev efter lang Proces bestemt, at Latinskolen i Viborg skulde have Ret til Fiskeriet i Limfjorden, og de forpagtede det så ud. Men det er for længe siden gået i Stykker, da Fiskeriet er ophørt. Forpagteren i Vorde Præstegård. Viborg.
da.etk.DSnr_03_0_01044
Der skal have været en trold her i Tastum so i skikkelse af en rød kalv, og han vilde ikke lade søen udtørre. En aften, nogle mænd var ude at fiske, gav det et stort plask lige uden for dem, et judetisk pludder, som den gamle mand sagde, og så vilde han ikke have mere med det fiskeri at gjøre. Søby.
Ja. I kan nu sige, kvad I vil, men det var får mæ siin: for nogle dage siden, for et stod siden, ikke passeret for nys. A skulde gå og landdroww, og min fader han vadede i vandet efter hans brystben: om fiskeri: nå, fallil, let med din baghånd og slå bedre igjennem, siger smeden til den, áév hjælper ham at slå. Der var sådan syggen fra sengen af ham:...
Den første fisk, der fanges om våren, skal opskjæres, og den hvide del af hjærtet gjemmes, men den røde i vandet udkastes, deraf lykke til fiskeri. J. B.
1828 kom den første damper til Ålborg. Fiskerne troede, at han jog sildene væk med al den damp, og gjorde påstand på, at han ikke måtte sejle ind i Fjorden. Kapitainen blev så fortrydelig over forbudet, at han hængte en hestesko ved Hals Tønder (o: indsejlingen til fjorden), da han sejlede tilbage fra Ålborg og skulde ud af fjorden igjen, og flere sild...
I Havhusene i Klim boede nogle fattige fiskere, men en gårdmand oppe i landet ejede i almindelighed båden og fik derfor en lod i udbyttet. Hovedfiskeriet dreves en 5 mil ud i havet ude på de udre hug. Når fiskerne kom til land, deltes fangsten så ligelig som mulig i portioner, og så skulde der bindes en mand for øjnene, og man spurgte ham: Hvem skal...
Der findes et slags frøer i Norge, noget gråagtige, kaldet Lappen, om hvilke fiskerne har den mening, at dersom de om våren ser dem først på tort land ti de lever både på land og i vand har de det år ingen lykke med fiskeri. J. B.
Der ligger en bakke i Haraldslund skov, som kaldes Fandens bakke, og derved boede en trold. Lige over for på Hår mark på den anden side af åen boede også en trold, og disse to kunde ikke komme til rette om fiskeriet i åen. De vilde da kaste sten efter hinanden for at slå hinanden ihjel. Men stenene nåede ikke så langt, at nogen af dem blev dræbte. Hvor...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
