Bjærgmanden red ud i Fjorden og vandede hans Hest, de gamle Fiskere så det tit. Der var Sølvsko under den, og så havde han også Sølvbidsel på den. Når Solen skinnede, var det så blankt og glimrede så stærkt. Ane Dorotea Pedersdatter, Lundø.
Den fisker, som skyllede sin båd, skilte sig ved fisken. Th. J.
Min fader lå i Agger den første nat, han var på Tylands grund. Da kom der en fisker løbende og sagde: »Ae, der kommer en stranding.« Så gik folk ud på bakken for at se, hvordan det gik, men den klarede sig. Da sagde fiskerne: »Ae, de fåbandede røwer! han snøed wås endda.« Ellers plejede de at sige, når det kneb for et skib: »Skakan stråånd, så Gu la ham...
Der skal have ligget tre jærnbundne kister med en skat ude i Lading sø. Fiskerne har stødt på dem med årerne og skal have prøvet på at trække dem op, men fik dem dog ikke. En gammel fisker i Fajstrup, Mads Givskov, havde en gang fået fat på en af kisterne med et reb og vilde have trukket den op, men fik ikke held af det. jens peter smed, ladinc.
På Bovbjcerg har fiskerne den skik hver påskemorgen at gå ned til havet, for solen kommer. De mener da at kunne se, hvorledes det vil gå dem det år. For flere år siden druknede nogle af fiskerne der, men en anden, der også var på havet, sagde, at de ikke måtte sætte i land der, hvor de havde i sinde. De blev ved deres, men da væltede båden i landingen,...
da.etk.DS_02_H_00287
En dag fik en fisker, som gik ved fjorden, nogle havfruer at se. Deres sælhundeskind havde de lagt på brinken, og de solede sig på landet. Så snart de så ham, greb de deres skind og svommede ud, men én af dem var ikke så hurtig som de andre, så fiskeren tog hendes skind. Nu måtte hun følge med hjem og blive hans kone, og de fik fire born sammen. Men en...
Dåwwerol kaldes de største ål, som fås ved pulsvåddet. Navnet skriver sig fra den måde, hvorpå fiskere fra havegnen indkvarterer sig ved fjorden både i Ty og på Mors, hvor de (o: de 4) giver 2 eller 4 af de største ål hver morgen til værterne foruden betaling. (4 fiskere er sammen, 4 hører til et våd).
Søren Fisker har fortalt ret morsomt om en kone, han boede i hus sammen med. Hendes mand gik på arbejde om dagen, og konen drak. En aften kom manden hjem og sagde : Nå, mutter, har du så disse kål færdige?.- Hun svarede: Det er godt at vide, hvad forstand de mandfolk har, te de kan tænke, en kan lave kål i disse korte dage. Se, hun har nok ikke været...
Når mågerne i flokke flyver ind over landet, véd fiskerne, at soen bliver urolig, og landmændene véd, at der kommer stærk vesten-blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
En gammel døv mand kom ned til havet for at tigge sild af fiskerne, idet de kom til land. Så siger han: Hvor mange sild har I i jer gåer? De svarer noget grovs, som det er den slags folks skik: >A, vil du ikke kysse os i vor rov. Dertil svarer han: Jøsses ha lov og tak for hvert fiskeben, i dem er. Ane Kristensdatter Holm, Myrhøj.
Nogle fiskere var en nat ved at landdrage deres sildevad. Den ene gik ned i vandkanten og hæftede tovet på krogen i sit bælte. Sa slap den anden, som stod længere oppe, og vilde ga ned til ham for at hjælpe ham at trække de er nemlig altid to til det arbejde. Men strømmeri var så stærk, at den første blev trukken ud, da den anden slap, og da det ikke...
Når fiskerne på Gjøl ikke kunde få 1 skillinfor et ol sild. så smed de dem i fjorden igjen. De fiskede også skader, som de hængte ud på laden til tørring, når de fangede dem om efteråret. Mens de hang der, kunde de gå hen og skjære det ene stykke efter det andet af dem. Ane Marie Madsdatter, Brovst.
Provst Bagger i Linå var en Karl til at præke. Han sagde altid: Fanden far i mig. Han kom ind en Dag, og så råber han: »Fikke!« Nej, intet Svar. »Rie!« Heller intet Svar. »Trine!« Nej! »Jeg tror, Fanden har taget dem alle sammen!« Linå S., Gjern H. Hans Nielsen Fisker, Skjørring.
Fiskerne ved Lilleheden (Hirtshals) var ude at fiske i Magsvejr. Da kom der en stor rød Hånd op af Vandet, og der lød en Rost til dem, at de skulde skynde dem i Land. Den sagde også, at de skulde trække en Vante på Hånden. Men ingen af dem turde så nær som én, og han kom levende i Land, de andre druknede. T. Kr. Kristensen, Hjørring.
Min Moder fulgtes en Aften med nogle Fiskere og hørte da en Natravn lige ret op over Vile nede i noget, de kalder Havkjær, tæt ved Noret. En af Fiskerne sagde: »Har du hørt det før?« »Da er det en Natravn.« »Da var det endda et fælt Skrig.« En Tid efter gav den nok et Brøl, men det var meget længere henne. Maren Primdal, Navtrup.
Fussing sø skal være så dyb, at de kan ikke lodde til bund. En dygtig fisker fra Randers var en gang der ude, men lovede for, at han aldrig skulde komme der mere. Han tog så mange liner med sig, men nåede ikke bund. Han fangede også en slags fisk, han aldrig havde fisket før, og han havde endda fisket i mange vande. jesper jensen, vinkel.
Ved gården Filsø har der i gamle dage været en stor fiskerig sø, der hørte under Sønder-Vosborg, og der omtrent, hvor gården nu ligger, boede der en fisker, som stadig forsynede herregården med tisk. Der har for ikke længe siden boet en gammel mand i Torsted, Niels Filsø, der mente, at han nedstammede fra den sidste Sønder-Vosborg fisker. I min faders...
Der har ligget en meget stor sten i Ferring, hvori var fem huller som efter tern fingre, men nu er den sprængt og flyttet. En kjæmpe i England, der var bleven vred på Danmark, men hvad for véd ingen, tog stenen og stod på Englands kyst og kastede over havet efter Ferring kirke, men var dog så uheldig, at den ikke traf; den blev liggende et stykke der...
Det var skik på Agger, te de gik op og forærede provsten en torsk. Så en dag kommer der én med en ussel bitte én, og sá fandt kvindfolkene på for at gjore nar ad hans gave at bede ham om at blive at spise, for de vidste nok, at fiskerne var gode til at spise fisk. og så kogte de hans egen torsk til ham. Han spiste den hel og holden, og der blev hverken...
Når det var godt vejr, tog fiskerne fra Hansted ud med åbne både på havet på 18 favne vand og kastede der krogene, og de blev derude, til de tog dem op igjen. Når de kom i land, deltes fangsten i 6 dele. En af dem vendte ryggen til, og så pegede en anden på en dynge og sagde: Hvem skal have den? 0. s. v. Båden løftedes på land med råbet: Højj, løft op!
